I forgårs deltog tusinder af arbejdere i en demonstration for en højere mindsteløn i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Der er høj inflation i Argentina, og inflationen tog et stort hop op da regeringen i januar besluttede at devaluere værdien af pesoen med 18 procent over for US-dollars.
Argentinas LO (CTA) kræver, at mindstelønnen mere end fordobles.
CTA - en af Argentinas faglige LO'er der blandt andet organiserer lærere og andre offentlige ansatte - havde indkaldt til demonstrationen, der gik til præsidentpaladset Casa Rosada.
Demonstranterne kritiserede præsident Christina Kirchner for at varetage erhvervslivets interesser og "være talerør for monopolerne", skriver nyhedsbureauet Russia Today.
CTA kræver, at mindstelønnen mere end fordobles fra i dag 3600 pesos om måneden (2480 danske kroner) til 9000 pesos (6200 kroner).
Da præsident Christina Kirchner den 1. marts talte ved åbningen af kongressen eller en ferielukning, understregede hun, at de fattigste i Argentina oplever betydelig fremgang. Uligheden er mindsket med 40 procent, sagde hun ifølge Telesur.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278