Obamas vælgere er for en stor del dem, som hverken har magt og rigdom - unge, arbejdere, sorte og latinoer samt kvinder.

Nu står Obama over for USA's magtfulde elite, som kræver nedskæringer i statens udgifter og skattelettelser til erhvervslivet - alt det, som hans vælgere stemte nej til. 

Talsmænd for Obamas støtter appellerer til vælgerne om at blive ved med at kæmpe for deres krav. Vi får intet forærende af alt det, som Barack Obama stillede i udsigt i valgkampen, påpeger nogle fagforeningsfolk og talsmænd for græsrødderne.

- Det er ikke slut. Vi må blive i gaderne indtil det arbejdende folks krav er gjort til virkelighed, sagde SEIU-formand Mary Kay Henry efter Obamas valgsejr.

Ifølge analyser har 59 procent af USA's arbejdere stemt på Obama, 55 procent af  kvinderne, 75 procent af USA's vælgere med rødder i Latinamerika. Hele 95 procent af de sorte vælgere har stemt på Obama, skriver nyhedsbureauet IPS.

Omvendt stod det før valget klart, at erhvervslivet - i særlig grad bank- og finansverdenen - foretrak Republikanerne. Bankerne støttede Romney med de største beløb. 

Og Republikanerne har fastholdt deres flertal i Repræsentanternes Hus. Her får de cirka 240 pladser mod Demokraternes godt 190.

Det betyder, at Obama ikke umiddelbart kan føre den politik han selv måtte ønske og den politik, som vælgerne forventer.

Den første politiske styrkeprøve kommer allerede inden, nytår fordi USA's statslige gæld rammer det loft, som Kongressen har sat. USA's statsgæld er på over 16.000 milliarder dollars, og det vokser med cirka 1000 milliarder dollars om året.

"Til nytår vil USA ramme det gældsloft, der automatisk vil udløse store budgetbesparelser og skatteforhøjelser for 700 milliarder dollars", skriver Bjarke Møller i Magasinet Mandag Morgen.

Obama og Romney, er begge tilhængere af frihandel.

Republikanerne, som ønsker en ekstrem minimalstat, kan være lokket af udsigten til at lade Obama-regerigen ramme gældsloftet og udløse de automatiske nedskæringer, som Republikanernes præsidentkandidat Mitt Romney har agiteret for. Men Romney har også ført valgkamp for skattelettelser. Derfor er det vanskeligt for Republikanerne bare at lade stå til og dermed udløse betydelige skattestigninger, anfører Bjarke Møller.

Han påpeger også, at den 'amerikanske drøm', som kandidaterne begge har lovet at gøre til virkelighed, for længst er brudt sammen:

"I et helt tiår er middelindkomsterne faldet, og gennemsnitsfamilien har - justeret for inflation - oplevet et indkomstfald på otte procent. Kun de allerøverste få procent har oplevet økonomisk vækst", skiver Bjarke Møller.

Begge for frihandel

De to store partiers kandidater, Obama og Romney, er begge tilhængere af frihandel og økonomisk nyliberalisme. USA's fagbevægelse har helt siden underskrivelsen af NAFTA-frihandelsaftalen med Canada og Mexico i 1994 advaret mod tab af millioner af arbejdspladser.

Men hverken taberen Romney eller vinderen Obama har lovet vælgerne at ændre på indgåede frihandelsaftaler.

Kun præsidentkandidaten fra Det Grønne Parti, Jill Stein, krævede i valgkampen genforhandling af frihandelsaftalerne, så både USA og andre lande får mulighed for at beskytte arbejdspladser mod ublu konkurrence via løndumping og andet.

Men Jill Stein havde ingen som helst chance for at vinde valget, og hun endte med at få under en procent af stemmerne.

Forskellen på Obama og Romney med hensyn til frihandel er, at Romney er en offensiv tilhænger af frihandel, selvom det koster arbejdspladser. Obama søger omvendt at nedtone sin støtte til frihandel.

Obama og Hoffa snyder

Det blev et tema i slutningen af valgkampen, hvor Romney gik i medierne og mindede om, at Obama i sine fire år som præsident har underskrevet tre nye frihandelsaftaler med Panama, Colombia og Sydkorea.

Aftalen med Colombia bliver kritiseret for at koste arbejdspladser i USA. Men den kritiseres også af fagbevægelsen og menneskeretsaktivister på grund af de mange mord på faglige tillidsfolk i Colombia og undertrykkelsen af de faglige rettigheder i landet.

Den store transportarbejderfagforening, Teamsters, støtter Obama og glæder sig over genvalget.

I forbindelse med valgsejren påpeger Teamsters, at USA har mistet 5,5 millioner arbejdspladser i fremstillingsindustrien siden 2000. 5,5 millioner arbejdspladser kunne nedsætte den nuværende arbejdsløshed på 7,9 procent med en tredjedel.

Men Teamsters undlader at kritisere Obamas underskrift på nye frihandelsaftaler. I steder forsøger fagforeningens formand James Hoffa at fremstille Obama som offer for det republikanske partis flertal i Repræsentanternes Hus.

"Præsident Obama har kæmpet imod outsourcing de seneste fire år. Han lagde afgifter på dæk og stålrør fra Kina. Han udfordrede Kinas salg af biler og bildele. Han pressede på for en lov om at ophæve skattefordele ved at udflage arbejdspladser."

Men "Republikanerne blokerede for Obamas forsøg på at få denne lov om at 'bringe job hjem' vedtaget", skriver Teamsters-formanden.