05 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejderklassen fastholder brexit og straffer Labour

Efter det britiske valg

Arbejderklassen fastholder brexit og straffer Labour

Det socialdemokratiske Labour har lidt sit største nederlag siden 1935 ved torsdagens parlamentsvalg i Storbritannien. Arbejderklassen, der stemte brexit i 2016, har svigtet partiet på grund af dets aktuelle EU-politik.

Labour og dets formand Jeremy Corbyn tabte arbejderklassens stemmer, viser valgtallene.
FOTO: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Labour-partiets tvetydige EU-politik fik i går massive vælgerskarer i Storbritanniens industribælter i det nordlige England til at blive hjemme eller stemme på de Konservative.

Boris Johnsons Konservative Parti overtog flere valgkredse, som ellers har været klare Labour-højborge, siden arbejderbevægelsen startede, rapporterer BBC.

I en form for fortvivlelse ønskede vælgerne at få brexit igennem en gang for alle. De havde fået nok af, hvad der foregik.
John McDonell, Labour

Ifølge BBC har Labour tabt 29 mandater i industribæltet i det nordlige England, der strækker sig fra det nordlige Wales til Northumberland i nordøst, og Labour har måttet overgive 29 valgkredse til de Konservative her. 

Valgkredsene i arbejderområderne stemte massivt brexit i 2016.

Vælgere fastholdt brexit

Resultatet tyder altså på, at arbejderne valgte brexit fremfor Labour. De mente, at der er større chance for, at Storbritannien virkelig forlader EU under en konservativ regering. Premierminister Boris Johnsons parti fik – med 649 ud af 650 valgkredse optalt – i alt 364 mandater i Underhuset. Det er 46 flere end ved valget i 2017.

Boris Johnson fortsætter altså de næste fem år som premierminister.

Labours nederlag betyder, at det socialdemokratiske parti blot får 203 mandater i Underhuset – 59 færre end i 2017.

Det er Labours værste valg siden 1935. Labours partileder Jeremy Corbyn meddelte i går, at han går af "inden næste valg".

Selvransagelse i Labour?

Ifølge det britiske dagblad Morning Star, der ligger politisk tæt på det britiske kommunistparti CPB, er vreden mod EU og Labours konkrete EU-politik skyld i nederlaget.

Avisen skriver, at det var skæbnesvangert, at Labours ledelse før og under valgkampen propaganderede for en anden folkeafstemning om EU-medlemskab. Det ramte partiet som en "boomerang" og gav bagslag, skriver avisen.

Alligevel opfordrede avisen til at stemme på Labour på forsiden i går. Avisen ønsker ikke at afbryde båndene til arbejderbevægelsen, har Morning Stars redaktør Ben Chacko tidligere udtalt til Arbejderen.

Morning Star skriver i dagens onlineudgave, at der er stor selvransagelse i Labour efter valgresultatet. Labours skyggeindenrigsminister John McDonnell erkender, at valget var et "brexit-valg".

– I en form for fortvivlelse ønskede vælgerne at få brexit igennem en gang for alle. De havde fået nok af det, der er foregået, siger han ifølge Morning Star.

Han tilføjer dog, at Labour er "intakt" og vil vippe de Konservative af pinden ved næste valg.

Vendte ryggen til Labour

Netop Labour var blandt de kræfter i Underhuset, der har kæmpet mest indædt mod brexit. Partiet opfordrede i 2016 til at blive i EU.

Jeremy Corbyn har op til valget lovet at genforhandle Boris Johnsons brexitaftale med EU og afholde en ny folkeafstemning om brexit i et forsøg på at appellere til de vælgere, der stadig ønsker at blive i EU.

Men vælgerne har vendt Labour ryggen, selv om partiet førte valgkamp på det mest radikale, venstreorienterede program i årevis. Partiet krævede blandt andet nationalisering af jernbanen, elnettet, vandforsyningen og posten.

>>LÆS OGSÅ: Britisk Labour fremlægger valgmanifest

Det er i øvrigt skridt, som EU aldrig ville tillade, bemærker Doug Nicholls, formand for den britiske organisation Fagforeningsfolk imod EU (TUAEU) i en kommentar på Facebook. Alligevel har Labours ledelse holdt fast i EU. Og det har kostet dem dyrt ved valget i går, skriver han.

National selvstændighed

I en mail til Arbejderen skriver Doug Nicholls, at "det tavse flertal fra folkeafstemningen i 2016 tog hævn ved dette valg" og "fastholdt principperne om national selvstændighed".

"Desværre forstod Labours ledelse ikke budskabet", skriver han.

Han tilføjer, at politikere i Underhuset og Overhuset i over tre år har forsøgt at undergrave eller ignorere resultatet af folkeafstemningen om brexit. 

Doug Nicholls beklager, at Labours ledelse "i stedet valgte at gå sammen med mindretallet i Storbritannien og kapitalen i EU".

"Partiet antog "fejlagtigt", at spørgsmålet om at blive i EU var et relevant ønske, også ved valget i går. Men de undervurderede vores intelligens", skriver han.

De Konservative havde brexit-plan

Danske Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU, vil ikke blande sig i britisk partipolitik, men er alligevel skuffet over Labours EU-politik.

– Vi har noteret os, at kun de Konservative havde en klar plan for, hvordan brexit skulle gennemføres. Vi er dybt skuffede over Labour, siger hun.

Hun tilføjer, at det "nærmeste vi så" på en plan fra Labour var, at Jeremy Corbyn ville binde Storbritannien til EU's toldunion og derefter udskrive endnu en folkeafstemning.

– Det vil sige en langt tættere tilknytning til EU, end Norge har – eksempelvis ville Storbritannien skulle acceptere alle EU's handelsaftaler uden den mindste indflydelse. Det er virkelig at se stort på resultatet af en folkeafstemning, vurderer Susanna Dyre-Greensite.

Liberaldemokrater skuffer

Det britiske valg betyder desuden, at Liberaldemokraterne, der er imod brexit, mister et mandat og får 11 mandater i Underhuset. Partiets formand Jo Swinson er gået af som leder, efter at hun mistede sit mandat i Dunbartonshire East-valgkredsen. Her tabte hun til det skotske selvstændighedsparti SNP, der i øvrigt er stormet frem med 13 mandater til 48 medlemmer af Underhuset.

Brexit Party fik kun to procent af stemmerne og ingen mandater, selv om partiet kun stillede op i Labours højborge.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2019 - 11:18   16. dec. 2019 - 12:54

Storbritannien

ah@arbejderen.dk
Det britiske valg 2019
  • 12. december 2019 var der parlamentsvalg i 660 valgkredse.
  • Det Konservative Parti fik 365 mandater (+46)
  • Labour fik 203 mandater (-59).
  • Liberaldemokraterne (Lib Dems) fik 11 mandater (-1).
  • Det skotske selvstændighedsparti SNP fik 48 mandater (+13).
  • De Grønne: fire mandater (+0).
  • Sinn Fein (Nordirland): syv mandater (+0).
  • Plaid Cymru (Wales): fire mandater ((+0)
  • DUP (Nordirland): otte mandater (-2)
  • Brexit Party: To procent af stemmerne og ingen mandater.

Stemmeprocenten lå på 67,2 procent (-1.5 procentpoint i forhold til 2017)

Kilde: BBC

Om Labour
  • Blev stiftet i 1900.
  • Dannede regering for første gang i 1924, men regeringen holdt kun i få måneder.
  • 14 fagforeninger er tilknyttet Labour. Heriblandt er brandmændenes forbund FBU, minearbejdernes forbund NUM, bagere og fødevarearbejdernes forbund BFAWU og Unison – forbundet for offentligt ansatte.  
  • Har 600.000 medlemmer.
  • Fik i 2017 262 ud af 650 pladser i Underhuset og 199 ud af Overhusets 797 pladser.
  • Fik i 2019 203 ud af 650 plandser i Underhuset og 176 ud af Overhusets 797 pladser.
  • Leder: Keir Starmer.
  • Fem millioner labourvælgere stemte for brexit ved folkeafstemningen i 2016.
  • I 70 procent af alle valgkredse, hvor Labour dominerer, stemte et flertal for at forlade EU.