Regeringen lever i en boble, mens folk lider på grund af nedskæringer.

Det sagde Dominic Gaughan, der deltog i en demonstration imod nedskæringer i Dublin den 18. september, dat det irske parlament mødtes efter sommerferien.

Men Irlands konservative-socialdemokratiske koalitionsregering har ikke lyttet til demonstranterne at dømme udfra det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde tirsdag.

Den konservative premierminister Enda Kenny sagde ellers fornyligt, at Irlands økonomi er på ret kurs.

- I aften kan jeg bekræfte, at Irland er tilbage på sporet og kan forlade EU og IMF's redningsprogram den 15. december, og vi vender ikke tilbage, proklamerende End Kenny sidste lørdag ifølge BBC.

35.200 irere har forladt landet fra krisens start til udgangen af april 2013.

- Det betyder ikke, at vores finansielle problemer er ovre. Ja, der er fortsat skrøbelige tider for an os. Der er stadig lang vej at gå. Men endelig er redningspakkens periode slut, forsatte Kenny.

Irland fik i november 2010 et lån fra EU, valutafonden IMF og EU's centralbank på 85 milliarder euro, svarende til over 634 milliarder kroner for at redde landets største banker fra krak.

Til gengæld skulle den irske regering gennemføre skrappe nedskæringer i statens udgifter, så den irske stats underskud opfyldte euroreglerne om at maksimalt underskud på tre procent af landets bruttonationalprodukt.

Og de nedskæringer fortsætter altså til næste år, hvor regeringen vil hente 2,5 milliarder euro i nedskæringer og skatteforhøjelser, hvilket svarer til 18,6 milliarder kroner.

Unge ​arbejdsløs mister dagpenge

Nedskæringerne rammer blandt andet unge arbejdsløse ved at sænke understøttelsen for aldersgruppen 22-24 år fra 1073 kroner om ugen til 745 kroner. For 25 årige arbejdsløse sænkes understøttelsen fra 1400 kroner om ugen til 1073 kroner.

Nedsættelsen vil blot få endnu flere unge til at forlade Irland, hvor ungdomsarbejdsløsheden er 28,5 procent ifølge EU's statistiske kontor Eurostat, advarer tænketanken Social Retfærdighed i Irland.

Unge rammes også af en øget studieafgift på de højere læreranstalter, der stiger med 1866 kroner om året-

35.200 irere har forladt landet fra krisens start til udgangen af april 2013, skriver tænketanken, der kritiserer, at regeringens forslag til nedskæringer rammer de fattigste i samfundet. 

Pensionister mister deres tilskud til telefon på omkring 71 kroner om måneden. Sidste år blev huslejetilskuddet til pensionister skåret ned, og ifølge Social Retfærdighed i Irland vil begge besparelser koste pensionister 141 kroner om ugen. Oveni hæver regeringen afgiften på recepter til medicin fra 11 kroner til 18,50.  

Tænketanken har gennemanalyseret finanslovsforslaget i rapporten Budget 2014 Analysis & Critique og betegner det som "grundlæggende uetisk, fordi det retter sig imod dem, som er sårbare i stedet for mod dem, der bedre er i stand til at møde udfordringerne i den nuværende vanskelige situation".

selskabsskat på 12 procent

"Det fortsætter den uretfærdige fordeling af tilpasningerne ved at to tredjedele bliver opnået gennem nedskæringer, mens kun en tredjedel kommer fra skatteforhøjelser", skriver tænketanken.

Den peger eksempelvis på selskabsskatten fastholdes på 12,5 procent og kritiserer, at den kun udgør 11 procent af Irlands samlede skatteindtægter.

Fordelingen mellem skatteforhøjelser og sociale nedskæringer i finanslovsforslaget er urimelig skæv, mener Social Retfærdighed i Irland. Ifølge tænketankens beregninger udgør de sociale nedskæringer 65 procent, mens skatteforhøjelser blot udgør 35 procent. Det ville være langt mere retfærdigt, hvis skatteforhøjelser udgjorde 93 procent og nedskæringerne syv procent.

Social Retfærdighed i Irland er ikke de eneste, der kritiserer det socialdemokratiske-konservative finanslovsforslag. Både Sinn Fein samt begge kommunistiske partier, Irlands Kommunistiske Parti og Irlands Arbejderparti kritiserer regeringens udspil til finanslov.