Kampfly fra Australien har for første gang kastet bomber mod Islamisk Stat (IS) i Syrien.
Det er helt klart være et brud på folkeretten, da disse luftangreb ikke sker på opfordring af den syriske regering.
Andrew Wilkie, senator
Det oplyser den australske forsvarsminister Kevin Andrews onsdag lokal tid til tv-stationen ABC News.
Den konservative australske regering oplyste onsdag i sidste uge, at det havde planer om at udvide luftangreb ind i Syrien mod IS-mål. Australien har ligesom Danmark kun taget del i bombetogter mod IS i Irak. I dag bomber følgende lande i Syrien: USA, Bahrain, Jordan, Canada, Australien, Tyrkiet og Forenede Arabiske Emirater.
Flere senatorer i Australien kritiserer nu, at Australien deltager. Den grønne senator Scott Ludlam fra delstaten Western Australia, protesterer over, at parlament og senat ikke er inddraget i beslutningen om at bombe.
– Premierministeren forpligter vort luftvåben (ADF) til at deltage i en konflikt på den anden side af jordkloden, hvor det strategiske udkomme er fuldstændig uklart, hvor lovligheden også er uklar, siger han ifølge det britiske dagblad The Guardian.
Ludlam sammenligner bombetogterne mod Syrien med beslutningen om, at Australien skulle deltage i invasionen af Irak i 2003.
– Vi farer lige lukt ind i samme slags situationer, som dengang. Det betød udbruddet af åbne sekteriske spændinger i Irak, tilføjer Ludlam.
Også den uafhængige senator, Andrew Wilkie, er imod.
"At droppe bomber i Syrien vil både være ulovligt, ineffektivt og farligt. Det vil helt klart være et brud på folkeretten, da disse luftangreb ikke sker på opfordring af den syriske regering", skriver han i en pressemeddelelse.
Medlemslande af FN er forpligtet til at afholde sig fra trusler om eller brug af magt mod andre lande.
Det socialdemokratisake australske oppositionsparti, Labour, er tilhænger af bomberne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278