18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Australsk havnestrejke fortsætter

100 fyret på sms

Australsk havnestrejke fortsætter

Blokader og strejker i to havne i Australien.

Hutchinson-havnen i Brisbane i Australien ligger øde.
FOTO: Flickr/Rachel Scad
1 af 1

Australske havnearbejdere i Hutchison-havnene i byerne Sydney og Brisbane fortsætter deres strejke i protest mod selskabets fyring af næsten 100 ansatte via e-mail og sms i sidste uge.

Ingen australske arbejdere fortjener at blive fyret på email eller sms ved midnatstid.
Paul McAleer

Mandag aften fastslog arbejdsretten, "Fair Work Commission", at strejken er ulovlig, og at Maritime Union of Australia (MUA) står bag den fem dage lange strejke. Retten beordrede strejken afsluttet omgående. 

Dét nægter havnearbejderne og blokerer fortsat havnene, rapporterer australsk tv, ABC.

Paul McAleer, formand for MUA, udtalte til de strejkende, at fagforeningen støttede dem. Men samtidig afviste han mediernes påstande om, at MUA står bag aktionerne.

– Ingen australske arbejdere – uanset i hvilken branche de arbejder i – fortjener at blive fyret på email eller sms ved midnatstid, sagde han mandag.

Kun tre havnearbejdere mødte mandag morgen på arbejde og stillede op som skruebrækkere, rapporterer MUA.

Havneterminalerne er ejet af Hong Kong-tycoon'en Li Ka Sikngk, der ligger som nummer 17 på en liste over verdens rigeste med en formue på 27 milliarder dollars.

Havnearbejderne og MUA får støtte af verdensfagforbundet WFTU.

Mandag udtalte WFTU:

"Vi står sammen med jer og i jeres kamp for ret til at arbejde, løn og fagforeningsrettigheder".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. aug. 2015 - 08:47   13. aug. 2015 - 11:25

Australien

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk