Den 26. marts gennemførte bøndernes samlede front endnu en national nedlukning af Indien, hvor motorveje, jernbaner, markeder og storcentre blev blokeret. Strejken markerede den fjerde måned for bøndernes oprør mod Modi-regeringens nye love, der privatiserer landbruget.

Bøndernes samlede front ved navn Forenet Bondefront består af 40 fagforeninger for bønder inklusive AIKS, der er en kommunistisk fagforening forbundet med partiet CPI(Marxist). Forenet Bondefront blev dannet i december 2020 for at samle bønderne i kampen mod de nye privatiseringslove.

Bønderne mener, at de nye love gør det muligt for firmaer at udnytte dem ved blandt andet at sænke prisen på landbrugsvarer. I forvejen er landbruget præget af fattigdom, hvilket har ført til høje selvmordsrater.

Bharat bandh

"Gennem opråbet om nedlukning vil bønderne udelukkende komme med ét budskab, og det er, at bønderne ikke stopper, før landbrugslovene bliver trukket tilbage", siger en demonstrant til den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.

På tværs af Indien blokerede bønder motorveje med traktorer og satte sig på jernbaneskinner, mens butikker, markeder og storcentre blev lukket ned, og demonstranter på scootere kørte gennem gaderne for at flage med bøndernes flag. Således oplevede delstater som Madhya Pradesh en nærmest komplet nedlukning, hvor bøndernes protester fik bred opbakning fra den generelle befolkning.

Nedlukninger som disse bliver i Indien kaldt "Bharat bandh", hvilket betyder "nedlukning af Indien". Bharat bandh minder om generalstrejke, hvor det blandt andet forventes, at folk ikke tager på arbejde, butikker holder lukket, og busser ikke medtager passagerer, mens demonstranter opretter blokader og for eksempel stopper trafikken. Bharat bandh er ulovligt i Indien, men er alligevel flere gange blevet gennemført af begge politiske fløje.

Siden Indien var vidne til verdenshistoriens største strejke den 26. november, hvor 250 millioner arbejdere inklusive bønder strejkede mod privatisering af en række sektorer, har tusindvis af bønder i protest blokeret vejene ind til hovedstaden New Delhi. Siden da har de opretholdt blokade, med krav om at Indiens højreradikale BJP-regering trækker lovene for privatisering af landbruget tilbage.

Som en del af oprøret har bønderne flere gange gennemført nedlukninger af Indien, hvilket især har mødt bred opbakning i delstater som Punjab, Haryana og Maharashtra, hvor størstedelen af indbyggerne lever af landbrug. Flere steder har protester ført til voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.

Liv eller død

Ifølge forretningsavisen Financial Express udgør bønder over 50 procent af Indiens samlede arbejdskraft. Størstedelen af landbrugssektoren består af småbønder, og hver femte bonde lever i fattigdom.

Bønderne er blandt andet sårbare, fordi høsten kan slå fejl ved tørke eller for meget regn. Ofte er bønderne derfor nødsaget til at tage lån hos private jordejere eller banker. Men disse lån kan tage mere end en livstid at betale tilbage.

Fordi mange bønders liv bliver bundet op på at betale lån tilbage, er selvmord et stort problem i Indiens landbrug. Rajit Sengupta, assisterende redaktør for Indiens politiske magasin Down to Earth, fortæller, at der hver dag er 28 indere i landbrugssektoren, som begår selvmord.

Derfor mener de indiske bønder ikke, at regeringen med sine nye privatiseringslove skal have lov til, at lade private firmaer udnytte bønderne yderligere. I december troppede 2000 kvindelige bønder således op ved Delhi, hvor de bar billeder af fædre, brødre og børn, der havde begået selvmord som følge af livet som bonde, oplyser det indiske medie Arré.

Da livet som indisk bonde i forvejen kan være ubærligt, anser mange bønder kampen mod privatisering som en kamp om liv eller død. Ved nedlukningen af Indien den 26. marts sagde en demonstrant således til Peoples Dispatch:

"De slags love, som Modi-regeringen har introduceret, vil ikke lade bønderne, arbejderne og det almindelige folk overleve".