Systematiske massakrer, regeringens nyliberale politik og politibrutalitet har fået tusindvis af colombianere til at indgå i en national strejke fra den 21. september.

Alene i år er 246 blevet dræbt i 61 massakrer.

Strejken, der har bredt sig til store dele af Colombia, blev udløst, efter at protester mod politivold blev slået voldsomt ned på af politiet.

Ifølge TeleSUR var mindst 11 demonstranter kommet til skade og 13 blevet tilbageholdt i mandags, efter at politiet "undertrykte" strejken med bedøvelsesbomber og tåregas.

Venstrefløjspartier, fagforeninger og organisationer for menneskerettigheder, studerende, lærere, kvindeorganisationer, LGBTQ+-organisationer, grupper af oprindelige folk og efterkommere af afrikanere er en del af nationalstrejken, oplyser den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.

Udløst af politivold

Ifølge nyhedsmediet Colombia Reports blev den landsdækkende strejke udløst af politiets "ekstremt voldelige" forsøg på at nedbryde protester i Colombias hovedstad Bogotá, hvor demonstranter de seneste uger har været på gaden.

Disse protester var et udtryk for utilfredshed med politivold i Colombia og blev udløst, efter at en video blev delt på sociale medier, som viste to betjente slå og sætte stød til den 46-årige mand Javier Ordóñes, som endte med at blive dræbt.

>> LÆS OGSÅ: Vrede protester i Colombia efter politidrab

Politimordet på Ordóñes kom efter, at han angiveligt havde brudt Colombias covid-19-restriktioner ved at opholde sig udendørs. Sagen skabte vrede i Colombia, hvorefter de landsdækkende protester blev udløst.

Demonstranter i Colombia anser mordet for at være et af mange eksempler på magtmisbrug blandt sikkerhedsstyrker i landet, hvor politiet anses som en af de mest korrupte institutioner, oplyser ngo'en Transparency International.

Men ifølge TeleSUR blev protesterne mod politivold mødt med politivold, hvilket førte til, at over et dusin demonstranter blev dræbt og hundredvis såret.

Dét fik fagforeninger, sociale organisationer og massebevægelser til at kalde til nationalstrejke i et opråb til regeringen om at stoppe politivolden.

Systematiske massakrer

Men politivolden er ikke det eneste, der ligger til grund for nationalstrejken i Colombia.

Ifølge TeleSUR har systematiske massakrer rettet mod tilhængere af venstrefløjen fundet sted flere gange indenfor blot den seneste uge, hvor det kommunistiske parti FARC har stået for skud.

Partiet FARC blev oprettet i 2017, efter at Colombias regering vedtog en fredsaftale med den væbnede revolutionære gruppe FARC-EP.

FARC-EP blev formet i 1964 som et forsvar mod Colombias militær. Militæret havde angrebet et landdistrikt, hvor organiserede bønder ellers havde løsrevet sig fra regeringen og jordejernes undertrykkelse i uafhængige socialistiske lokalsamfund.

Den colombianske regering førte borgerkrig mod FARC-EP, indtil fredsaftalen blev indført i 2016. Den revolutionære gruppe lagde våbnene fra sig, og det blev legaliseret, at FARC kunne stille op til valg som politisk parti.

Men de seneste massakrer i Colombia kan tyde på, at regeringen ikke overholder fredsaftalen. I hvert fald er antallet af massakrer kun steget, siden fredsaftalen blev underskrevet, og alene i år er 246 blevet dræbt i 61 massakrer, oplyser TeleSUR.

Bare i denne uge har to angreb i Colombias landdistrikter dræbt syv. Forinden var en tidligere kæmper for FARC-EP også blevet slået ihjel i et lignende angreb.

Den fredsaftale, der skulle skabe stabilitet og sætte en stopper for politiske mord og massakrer i Colombia, har den siddende præsident Ivan Duque beskrevet som "for mild" mod tidligere kæmpere for FARC-EP.

Ifølge TeleSUR er den igangværende strejke i Colombia derfor også et opråb til regeringen om, at den skal overholde fredsaftalen og sætte en stopper for systematiske massakrer på unge, sociale ledere og tidligere kæmpere for FARC-EP.

Regeringens nyliberale politik

Ud over systematiske massakrer og politivold er der blandt demonstranter i Colombia også en generel utilfredshed med regeringens nyliberale politik, der under covid-19-epidemien er blevet intensiveret.

Colombias regering ledes af præsident Duques parti Demokratisk Centrum. Demokratisk Centrum påstår at være et midterparti, men opfører sig i virkeligheden som et højre-liberalt parti, vurderer analysemagasinet Semana.

Ifølge TeleSUR har Duques regering under epidemien indført "Regeringsloven 1174", der underminerer arbejdernes rettigheder ved at godkende timekontrakter.

Timekontrakterne promoverer uformelle ansættelser og fjerner kravet til, at arbejdsgivere betaler for arbejdernes sociale sikkerhedsnet. Loven er blevet indført under Colombias covid-19-krise, der har efterladt 20 procent af befolkningen arbejdsløse, oplyser Peoples Dispatch.

Derudover er colombianerne utilfredse med regeringens lån på en værdi af 370 millioner dollars, som blev givet til Colombias største luftfartsselskab, Avianca.

Lånet til Avianca blev hevet op fra Colombias nødhjælpsfond og tager derved ressourcer væk fra bekæmpelsen af sundhedskrisen forårsaget af covid-19.