Ved at indsætte føderale styrker mod Black Lives Matter-demonstrationer i Portland, Oregon, forsøger Trump at udnytte den store omorganisering af USA's nationale sikkerhed, der blev sat i værk efter terrorangrebene den 11. september 2001, forklarer Jørn Brøndal, professor hos Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet.

Man kan spekulere på, om Trump opfatter indsatsen som en afledningsmanøvre fra USA's covid-19-krise.
Jørn Brøndal, professor, Center for Amerikanske Studier, SDU

– Efter 11. september-angrebene i 2001 blev Department of Homeland Security oprettet. Denne afdeling gav en masse nye værktøjer. Og det er de værktøjer, som Trump nu forsøger at udnytte ved at sætte sine styrker ind i Portland, siger Brøndal i et interview med Arbejderen.

Efter George Floyd

Siden den 25. maj, hvor George Floyd, en ubevæbnet sort mand, blev dræbt under en anholdelse, har demonstranter jævnligt været på gaden i hele USA. I Portland har de lokale myndigheder forbudt brugen af tåregas og gummikugler. Dette har fået USA's præsident Donald Trump til at sende landets føderale styrker ind i byen.

Men dette indgreb skaber vrede hos lokale politikere og aktivister, efter at videoer af føderale betjente, som kører rundt i civile biler og anholder demonstranter uden forklaring, er blevet delt på sociale medier.

– Selvom den lokale guvernør, de to lokale senatorer og den lokale borgmester alle siger, at de ikke er interesserede i det her, så gør Trump det alligevel, fortæller professoren.

Truer med at gribe ind

Men det er ikke kun i Portland, at præsidenten har truet med at indsætte føderale styrker. Trump har også udtrykt interesse for at udføre føderale indgreb i Chicago. Forskellen er dog, at i Chicago ønsker Trump at bekæmpe den generelle kriminalitet og ikke blot demonstrationer, forklarer Brøndal.

– Og det kan virke lidt underligt. Det er rigtig nok, at kriminaliteten er blusset op, men jeg mener, at det er ret unikt, at man forsøger at bruge føderale kræfter til at bekæmpe kriminalitet på den her måde. Det plejer man altså at overlade til de lokale politimyndigheder, understreger Brøndal.

Måske lovbrud

Brøndal tilføjer, at der hersker uvished om, hvorvidt Trumps indsættelse af føderale styrker i Portland er lovlig. Gennem Department of Homeland Security mobiliserer præsidenten nemlig grænsepatruljen og andre typer enheder mod USA's egne borgere. Men i sig selv er det ikke nødvendigvis illegalt, understreger Brøndal.

– Der, hvor det måske bliver problematisk, er, at vi har at gøre med demonstranter, der er blevet samlet op på gaden og kørt afsted i umarkerede vogne, siger Brøndal.

Brøndal forklarer, at dette alene kan være et brud på to love i den amerikanske forfatning.

– For det første kan det være et brud på retten til at demonstrere; og for det andet så skal en arrestation foregå med begrundet mistanke. Spørgsmålet er, om der rent faktisk er tale om begrundet mistanke, når man samler folk op på den måde. Det hævdes desuden, at betjente ikke har præsenteret sig ordentligt, hvilket kan være et brud på Oregons lovgivning.

"Diktatur og fascisme"

– Så vi er i en situation, hvor der er uklarheder, men hvor man kan sige, at Trump bruger nogle redskaber, der er blevet mulige at bruge efter 11. september-angrebene. Men han gør det på en meget, meget kontroversiel måde, da de lokale politikere ikke er begejstrede for det, siger Brøndal.

Professoren tilføjer, at lokale politikere og senatorer sammenligner Trumps indsættelse af føderale styrker i Portland med diktatur, fascisme og autoritærer handlemåder.

Som svar på Trumps trussel om at indsætte føderale styrker i flere amerikanske byer skrev Oregons demokratiske senator Ron Wyden eksempelvis i et tweet: "Den fascistiske tale, som Trump lige leverede, grænser op til en krigserklæring mod amerikanske borgere. Jeg frygter for vores land i nat og vil ikke stoppe med at forsvare Amerika mod Trumps angreb."

– Vi har at gøre med et præsidentvalg i år, så man kan spekulere på, om Trump opfatter indsatsen som en afledningsmanøvre fra USA's covid-19-krise, der har kostet livet på omkring 160.000 amerikanere, fortæller Brøndal.

Fremtiden for BLM?

Men professoren mener, at det kan være svært at sige, hvordan Trumps brug af føderale styrker vil påvirke Black Lives Matter-bevægelsen. Han krediterer bevægelsen for dens evne til at mobilisere rekord mange demonstranter i USA, yderligere demonstrationer i flere europæiske storbyer og endda i Tokyo og Sydney.

– Man kan på mange måder betegne Black Lives Matter-bevægelsen som en succes. Men det, jeg synes, der er specielt ved bevægelsen, er, at den ikke har synlige ledelsesskikkelser endnu. Bevægelsen har en meget flad struktur baseret på de sociale medier, hvorfra man lynhurtigt kan gennemføre demonstrationer.

– Man må i hvert fald sige, at Black Lives Matter har oplevet stor fremgang. Men spørgsmålet er så, hvor længe sådan en bevægelse kan holde sig kørende. Det kræver selvfølgelig en eller anden kraftig organisation, mener Brøndal.