De ukrainske regeringsstyrker er som led i et storoffensiv brudt igennem frontlinjen i Østukraine og har isoleret storbyerne Luhansk og Donetsk fra hinanden. Ukrainsk artilleri beskyder boligområder i millionbyen Donetsk.

 På mindst to områder har en af landets rigeste personer Igor Kolomojskij klare økonomiske interesser i krigen.

Hidtil har ukrainske medier undladt at omtale hærens beskydning af boligområder på østfronten. Men nu har RBC-Ukraine, de ukrainske finansfolks foretrukne netavis, bragt en udtalelse af kemikoncernen Stirols talsmand, der anklager hæren for at med såkaldte GRAD- og Uragan-raketter at have beskudt industribyen Horlovka, hvor koncernens kemiske fabrikker ligger. Han advarer mod risikoen for en miljøkatastrofe, hvis dette fortsætter.   

Regeringstropper tilbageerobrede det strategisk vigtige højdedrag Savur-Mogila nær den russiske grænse. Det er et sted, hvor den Røde Hær under Anden Verdenskrig kæmpede mod nazityske styrker, og som siden blev mindelund. Nu er den smadret af ukrainsk artilleri og panservognes angreb mod de 30 oprørere, der siden 12. juni har holdt højden besat. 

De hårdtpressede oprørere yder modstand. Endnu et ukrainsk jagerfly er skudt ned, og en minibus med bevæbnede folk fra Højre Sektor er blevet ramt nær Donetsk. Det medførte, at yderligere 12 måtte tilføjes til de over 2000 dræbte, som krigen ifølge FN-kilder allerede har kostet.

Selvstyre og EU-tilknytning 

Krigen i Østukraine er en følge af, at mange her i februar tog afstand fra statskuppet i Kijev og krævede selvstyre og føderalisering af Ukraine. De ville hverken føje de højreekstremister, der indgik i juntaen, eller støtte en tilnærmelse til EU og NATO. 

Igor Kolomojskiog og hans stråmænd er knyttet til Shell og Chevrons aktiviteter omkring efterforskning og udvinding af skifergas i Østukraine. 

Konflikten spidsede til, da det provestlige Kijev-styre afviste kravet om selvstyre. Det ignoredere både ukrainske forslag, men også et argument, der blev fremsat af præsident Putins rådgiver, Sergej Glazjev.

Han udtalte i et interview, at i Ukraine kunne en føderativ model være en civiliseret måde at overvinde konflikten på, og nævnte Danmark som rollemodel. Da Ukraines befolkning jo er splittet i forhold til EU og den russisk dominerede Euro-asiatiske Toldunion, pegede han på, at man kunne tage ved lære af  Storbritanien og Danmark, der jo tillader enkelte dele af rigsfælleskabet at stå uden for EU.

Krigshysteri

I Central- og Vestukraine blev der oppisket et had mod det russiske mindretal og mod Rusland. Dette hysteri, der jo også påvirker flere danske journalisters Ukrainedækning, oplevede journalisten fra den britiske avis Sunday Times, Mark Franchetti, da han efter tre uger blandt oprørere i Østukraine blev interviewet i ukrainsk tv.

Han havde oplevet disse oprørere som jævne lokale civile, der ærligt var bekymret, og som hverken var russiske spioner eller voldelige professionelle krigere. Han blev under tv-udsendelsen overrumplet af ophidsede ukrainske deltagere. Beskyldingen for at være naiv og været betalt af Putin, var blandt de mildeste. 

De ukrainske medier, der er ejet af oligarkerne, er præget af krigerisk retorik. I Mariupol og andre byer opfordrer efterretningstjenesten folk til at være på vagt mod ”terrorister” og ”separatister”. Der er oprettet døgntelefoner, og i flere byer, der er generobret af Kijevs hær, er der en tendes til stikkeri blandt lokalbefolkningen. 

I Kijev har det højredominerede parlamentet haft et kontroversielt lovforslag om censur til første behandling. Bliver det vedtaget, får et 15 mands stort sikkerhedsråd lov til uden dommerkendelse at lukke internetsider, som man vurderer som ”statsfjendtlige”.

Endnu et udtryk for styrets selvsving er opførelsen af voldgrave langs grænserne. Tilbage i marts fik den nyudnævnte guvernør i Donetsk opført en 20 kilometer lang og fire meter bred voldgrav langs den russiske grænse.

Et tilsvarende forsvarsanlæg er nu under opførelse i Sydvestukraine på grænsen til Transdnjester. Man arbejder i døgndrift på at opføre en 450 kilometer lang og tre meter bred voldgrav. Juntaen mener at den vil være effektiv mod eventuelle russiske militærovergreb mod Ukraine. 

Paramilitære grupper

Ukraine fremstår siden februarkuppet som en ustabil og splittet stat, som juntaen ikke har kontrol over. Den har de facto måtte acceptere private væbnede korps og tæskehold. Nogle af dem er nu integreret i militærenheder, andre fungerer solo.

Borgmesteren fra byen Stahanov i Østukraine, Jurij Borisov, blev offer for et sådan væbnet korps. Han havde været blandt initiativtagerne til en regional folkeafstemning 11. maj i Luhansk om selvstyre.

Den 27. juli blev han ved højlys dag på en parkeringsplads i byen Berdjansk pågrebet af en gruppe sværtbevæbnede, muskuløse og overvægtige mænd under kommando af det højrepopulistiske parlamentsmedlem Oleg Ljashko.

Sidstnævnte har efterfølgende lagt en videooptagelse ud på YouTube, der skildrer overfaldet på Borisov. Han blev for øjnene af hustruen gennembanket og tvunget til på knæ offentligt at bede ”det ukrainske folk om forladelse for sin støtte til terrorister”. Dette er ikke det første tilfælde, hvor Oleg Ljashko med råbet ”Jeg er folkevalgt parlamentsmedlem” går berserk og overfalder politiske modstandere.

Nu er Amnesty International blevet opmærksom på denne mand. I en erklæring fra den 6. august betegner organisationen Ljashkos adfærd som grov krænkelse af internationale retsnormer. Det hedder, at man tidligere har påtalt det kritisable i, at han tilbageholder, kidnapper og på groveste vis foretager afhøring af sine fanger. 

Den 5. august arresterede han byen Mariupols Kijev-tro politichef og beskyldte ham for ”samarbejde med terrorister”. Efterfølgende har Ukraines indenrigsministerium erklæret denne arrestation for ulovlig. Men Ljashkos optræden og hysteriske udråb mod sine ofre – som kaldes ”landsforrædere og hyklere” – imponerer mange ukrainere.

Den berygtede nynazistiske Højre Sektor, der er storleverandør af frontkæmpere, påstår at kunne mobilisere 5000 frivillige. I tæt samarbejde med milliardæren Igor Kolomojskij har Højre Sektor medvirket til oprettelse af bataljonerne Ajdar, Azov, Shahtjorsk og Donbass. Da Donbass-bataljonen blev dannet i foråret, bestod den af 800 Højre Sektor-aktivister. Flertallet af dets medlemmer blev derefter integreret i specialstyrker under forsvarsmisteriet eller politiet, mens knap 100 medlemmer fortsatte som privathær.

Azov-bataljonen blev stiftet af højreradikale kræfter fra bevægelsen Ukraines Patrioter i Harkiv og Mariupol og består af 300 medlemmer. Da en del af bataljonen skulle indsluses i politiets specialstyrker, præsenterede Oleg Ljashko indenrigsministeren for en liste. Man foretog en stikprøve af 15 på listen. Det viste sig, at 11 af dem ikke havde ren straffeattest, og en var eftersøgt af politiet. Blandt bataljonens nyere medlemmer er både udlændinge og fodboldsupportere.

Sådanne frivillige grupper har siden marts hærget solo i flere byer, hvilket bekræftes af OSCE-folk. Den 8. august meddelte OSCE-observatører for eksempel, at medlemmer af  24. bataljon af frivillige havde tilbageholdt to borgmestre og en ukrainsk sikkerhedsofficer, der angiveligt var tilknyttet den oprørske Luhansk Folkerepublik 

Et ultimatum?

Sidste lørdag erklærede Højre Sektor-lederen Dmytro Jarosh, at præsident Porosjenko får 48 timer til at rydde op i politiets øverste ledelse. Hvis ikke det sker, hed det, vil Højre Sektors kampgrupper trække sig tilbage fra Østfronten, indtage Kijev og oprette orden i det korrupte politivæsens top. 

Det skete, efter at to biler med fem bevæbnede mænd nær den vestukrainske by Lviv var blevet standset af politet. Det kom til skudveksling. Episoden er blevet kendt, fordi den lokale Højre Sektor-afdeling offentliggjorde en klage over ”den uvenlige velkomst af vore helte, de frivillige patrioter, der vendte hjem fra kampzonen”.

Ifølge politiet har det beslaglagt de fems medlemskort af Højre Sektor samt fire jagtgeværer, en maskinkanon, fem Kalashnikov-automatvåben, to granatkastere, 12 håndgranater, 50 magasiner til maskingeværer og en del kolde våben. De fem blev efter en nat i varetægt løsladt, mens våbnene blev beslaglagt. 

Om søndagen trak Jarosh dog sit ultimatum tilbage. Han befalede sine medlemmer ikke at opbevare illegale våben og erklærede, at Højre Sektor alligevel ikke kommer til Kijev, men bliver ved fronten.   

Økonomiske interesser

Bag denne krig er der både storpolitiske og interne politiske, ideologiske samt økonomiske interesser. På mindst to områder har en af landets rigeste personer, den nyudnævnte guvernør for Dnjepropetrovsk, Igor Kolomojskij klare økonomiske interesser i krigen. Det skyldes, at han – udover at eje et medieimperium og en af Ukraines største banker, også er en af landets energi-baroner.

Igor Kolomojski og hans stråmænd er knyttet til Shell og Chevrons aktiviteter omkring efterforskning og udvinding af skifergas – netop i Østukraine. 

At hans selskaber desuden i følge ukrainske medier er hovedleverandør af brændstof til den ukrainske hær, bør heller ikke overses.