Søndag ser præsident Evo Morales og hans parti, Bevægelsen for Socialisme (MAS), ud til at vinde en knusende sejr ved valget i det sydamerikanske land.

Da præsidenten nationaliserede alle olie- og gasfelter, blev pengene brugt til gratis uddannelse og barselsorlov.
Christina Hägglund, Sucre

Evo Morales opstiller til sin tredje præsidentperiode og kan sidde til 2025, hvis han bliver valgt, rapporterer TV-stationen TeleSur, der tilføjer, at en valgsejr vil være en sejr til "venstrebølgen i hele Latinamerika".

38 procent på Morales

En meningsmåling fra tænketanken CELAG spåede i sidste uge, at Evo Morales vinder overbevisende med 38,8 procent. Det åbner for en valgsejr i første valgrunde.

Hans nærmeste modstandere, højrefløjens Carlos Mesa fra højrealliancen 'Borgerløftet' (CC) og Oscar Ortiz fra Movimiento Demócrata Social, står til henholdsvis 25,4 og 11,3 procent.

>> LÆS OGSÅ: Venstrekræfter – fra fremgang til defensiv

I henhold til boliviansk valglov skal der kun 40 procent af stemmerne til at vinde i første valgrunde, hvis kandidaten er mindst 10 procentpoint foran den nærmeste rival.

MAS (Movimiento al Socialismo) går efter at genvinde to-tredjedeles flertal i parlamentets to kamre, Cámara de Diputados, og senatet, som blev resultatet efter sidste valg i 2014 (MAS fik 63 procent) – men det kan ende med, at et af kamrene går til oppositionen, som det skete i 2005.

Ni partier stiller op.

Nationaliserede olie og gas

Men især MAS og Evo Morales øger sin styrke op til valget, rapporterer TeleSur og tilføjer, at forklaringen er enkel. Siden MAS kom til ved et demokratisk valg i 2005, er landets store naturgasreserver nationaliseret i lighed med andre naturressourcer og "strategiske virksomheder". Pengene er kommet de fattigste til gode.

Den svenske ugeavis Proletären har mødt den eneste bosiddende svensker i storbyen Sucre i Bolivia, Christina Hägglund.

– Da Morales nationaliserede alle olie- og gasfelter, betød det, at pengene blev i landet og kunne blive brugt til vigtige reformer som gratis uddannelse, barselsorlov, pensioner, alfabetiseringen og satsning på at udbygge landsbyer, siger hun.

Hun tilføjer, at alle børn går i skole, og der er indført gratis morgenmad på alle skoler.

Christina Hägglund forklarer, at der er indført sundhedsforsikring for alle.

Økonomisk vækst

Ifølge det britiske dagblad Morning Star er Bolivia nu et af de eneste lande i regionen, der tilbyder gratis, universel sundhedspleje til alle.

Bolivia har i de seneste seks år oplevet den højeste økonomiske vækstrate i Sydamerika på 4,9 procent årligt.

Der er sket et fald i arbejdsløshed, analfabetisme og ekstrem fattigdom. Samtidig er den forventede levealder og mindstelønnen steget, skriver Financial Times.

I sidste uge kom CELAG med en rapport, der viste, at nationalisering af såkaldt strategiske industrier i Bolivia har skabt 670.000 arbejdspladser siden 2006. Og den "ekstreme fattigdom" er faldt fra 38,2 procent i 2005 til 15,2 procent i 2018.

Ifølge den nuværende vicepræsident, Alvaro Garcia Linera, er der sket den ønskede udvikling.

– I løbet af de seneste 13 år har vi formået at løfte næsten 30 procent af befolkningen over i middelklassen, der nu består af arbejderklasse og store grupper af den oprindelige indianske befolkning, siger han i et interview med nyhedsmediet nodal.am.

Problemer?

Men er der ikke noget, Evo Morales og MAS "er mislykkedes med"? spørger Proletären Christina Hägglund i Sucre, der er Bolivias finansielle centrum og arnested for flere anti-Morales-protester.

– Korruptionen er et problem. Mange personer sluttede op om Evo Morales for at hytte eget skind, kommer det promte fra Christina Hägglund. Hun tilføjer, at Bolivia desuden har store miljøproblemer, til trods for at MAS taler om at "beskytte Moder Jord". Flere gange har regeringen tilladt at pløje store motorvejsprojekter gennem sårbare naturområder, siger svenskeren, der alligevel håber, at Morales og MAS vinder valget.

Højreoppositionen har til lejligheden allieret sig med miljøaktivister og anklager Morales for med sin "rovdrift" på naturen at være ansvarlig for de netop overståede skovbrande i Chiquitania. De hævder, at præsidenten ikke håndterede brandene hurtigt nok.

I spidsen for kampagnen står Jhanisse Vaca Daza, en selverklæret ”menneskerettighedsaktivist med hashtagget #SOSBolivia, der får penge fra den amerikanske organisation USAid til sit arbejde på de sociale medier, afslører det britiske dagblad Morning Star.

I den centralamerikanske stat Nicaragua fik kampagnen #SOSNicaragua også omfattende hjælp af USA, der støttede – de fejlslagne – forsøg på voldeligt kup mod præsident Daniel Ortega.

>> LÆS OGSÅ: Venstrekræfter – fra fremgang til defensiv

Kup afværget?

Evo Morales afslørede i denne uge en plan om at afbrænde præsidentboligen, La Casa Grande del Pueblo, i hovedstaden La Paz i forbindelse med valget.

– Civile grupper fra Cochabamba og La Paz har holdt møde med nogle tidligere eller nuværende militærfolk for at planlægge at brænde La Casa Grande del Pueblo, sagde Morales ifølge TeleSur.

Han lovede at fremlægge beviserne for valgobservatørerne fra OAS (Organisationen af ​​Amerikanske Stater) og Europa, når de ankommer.

Præsidenten nævnte også, at personer, der anvendte et køretøj fra USA's ambassade i La Paz, forsøgte at tilbyde lokale udenfor hovedstaden "asfalterede veje" til gengæld for ikke at stemme Morales og MAS.

Slår åben dør ind

Vicepræsidenten kritiserer oppositionen op til valget.

– De giver alene løfter om en ny politik, som allerede findes og fremmes af Morales-regeringen. De bringer ikke noget nyt til bordet, siger Alvaro Garcia Linera.

>> LÆS OGSÅ: 100 nye fagforeninger

Nærmeste konkurrent til Evo Morales ved søndagens valg er Carlos Mesa, der var landets præsident fra 2003-2005. Han er kandidat for den højreorienterede koalition CC. Ifølge Christina Hägglund har han dog ingen støtte i landsbyerne, kun i de store byer.

Mesa er omdrejningspunkt i en hetzkampagne mod Morales. Kampagnen har, ifølge Christina Hägglund, "mange penge til rådighed". Hun afviser ikke, at USA står bag støtten, men vil ikke gætte.

– Måske går vi samme vej som Venezuela, hvor oppositionen boykotter valget, som så ikke anerkendes, og med USA's hjælp lanceres en helt anden præsident. Trump vil jo udrydde socialismen, siger Christina Hägglund til Proletären.