For et år siden var hverdagen usikker, og der var jævnligt granatangreb i det østlige Syrien, hvor de to unge syrere, som Arbejderen mødte på den 19. Verdensungdomsfestivalen i Sochi, Rusland, kommer fra.

EU og USA siger, at sanktionerne er indført på grund af præsident Assad. Men sanktionerne rammer ikke Assad. De rammer de syge, de fattige og svageste dele af befolkning.
Abdullah Hilal

Men nu har den syriske regeringshær befriet flere og flere byer, som har været besat af Islamisk Stat. Så i dag er det især USA's og EU's blokade mod Syrien, der gør livet svært

– Jeg ville gerne have lavet en afgangsopgave om kræft og dyrket kræftceller til brug for min forskning. Men USA's og EU's blokader har reelt gjort det umuligt for Syrien at importere livsvigtig medicin og udstyr til mine forsøg, fortæller den 23-årige mikrobiologi-studerende, Sarah Al Asswad fra byen Al Hassekeh i det østlige Syrien.

– Samtidig betød krigen, at der ofte var strømnedbrud. Og når strømmen gik, blev mine forsøg ødelagt, og jeg måtte starte forfra.

Det er ikke kun på studiet, hun har mærket konsekvenserne af krigen.

– For to år siden lukkede oprørerne lukkede for vandet i min hjemby. Min bror måtte klippe håret for at undgå at få lus. Og jeg måtte købe en liters vandflasker, når jeg skulle i bad og til at drikke, fortæller Sarah Al Asswad.

– Men vi prøver at leve så normalt som muligt og ikke miste håbet - for så mister vi også os selv og Syrien. Det ønsker vi ikke.

Sanktioner rammer medicin

Ved siden af hende står den 27-årige biokemi-studerende, Abdullah Hilal. 

– EU og USA siger, at sanktionerne er indført på grund af præsident Assad. Men sanktionerne rammer ikke Assad. De rammer de syge, de fattige og svageste dele af befolkningen, fortæller han til Arbejderen.

Sanktionerne har betydet, at det syriske pund har mistet op mod 90 procent af sin værdi siden krigens start i 2011. Det gør det meget dyrt for den syriske regering at importere medicin og reservedele til lægeudstyr som scannere.

Sanktionerne forhindrer også flere internationale medicinfirmaer i at handle med de syriske myndigheder og forhindrer banker i at overføre betalinger til og fra Syrien.

Formelt er medicin og andre humanitære livsfornødenheder undtaget fra USA's og EU's blokader. Men reelt betyder blokaderne, at de syriske myndigheder ikke har råd til at importere medicin og andet medicinsk udstyr.

– Situationen er bedre end tidligere. De seneste syv år været svære, men nu oplever vi at det går fremad, siger Abdullah Hilal.

Assad er blevet styrket

Han hiver sin mobiltelefon op af lommen og går ind på syriancivilwarmap.com. En hjemmeside, der viser udviklingen af krigen - hvor har regeringen kontrollen, hvor har oprørerne kontrollen og hvor kæmpes der. i 2015 sad IS på Raqqa og store områder, blandt andet omkring Aleppo. I oktober 2017 har IS i Syrien stort set kun et større landområde ved grænsen til Irak.

– Prøv at forestille dig at bo i en by, der er omringet af oprørere, der når som helst lukke for forsyninger af vand, mad og så videre. Samtidig skød oprørerne granater ind i byen, fortæller han og trækker sit hår til side og viser ar fra granatsplinter.

Men nu går fremad i Syrien, understreger Abdullah Hilal.

– Langsomt men sikkert. I min hjemby har myndighederne asfalteret de veje, der har været ødelagt og genopbygget huse.

Han vurderer, at krigen har styrket Assad.

– Folk ønsker sikkerheden tilbage, så vi kan leve et fredeligt liv. Men folk støtter ikke kun Assad, fordi han og regeringshæren står for aktivt at bekæmpe terroristerne. Folk støtter også Assad og den syriske regering, fordi de står for et samfund med gratis uddannelse og gratis sundhed for alle. De ønsker Syrien tilbage til tiden før krigen, hvor Syrien var et land i fremgang og med økonomisk vækst. 

– Især befolkningerne i de områder, der tidligere var besat af terrorister, støtter op om Assad. De har oplevet, hvordan de ikke kunne ytre sig frit og de blev undertrykt af IS, mener Abdullah Hilal.