Mandag meddelte Bolivias præsident Evo Morales, at mindstelønnen vil stige med 20 procent. Grundlønnen stiger med 10 procent efter forhandlinger mellem regeringen og landets LO.
Der har været økonomisk vækst, og det er derfor, at vi har besluttet at hæve mindstelønnen med 20 procent.
Evo Morales
Lønstigningerne ligger en del over den årlige inflation, som i 2013 var på 6,5 procent, skriver den britiske tv-station BBC.
– Der har været økonomisk vækst, og det er derfor, at vi har besluttet at hæve mindstelønnen med 20 procent, siger Evo Morales.
Bolivias bruttonationalprodukt er tredoblet ifølge Verdensbanken til 27 milliarder dollars i 2012, siden Morales blev præsident.
Arbejdsgiverne raser over lønstigningerne, lederen af landets største arbejdsgiverorganisation, Daniel Sanchez, mener, at lønstigningerne er baseret på politik fremfor sund økonomi, og at det er et led i Evo Morales forsøg på at blive genvalgt ved præsidentvalget til efteråret.
Formanden for landets LO Juan Carlos Trujillo opfordrer arbejdsgiverne til at anerkende "behovet for at skabe en lønstruktur, som baserer sig på landets vækst og anerkendelse af, at Bolivias rigdomme skal fordeles mellem dem, der har og dem, der ikke har i lige omfang".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278