Bolivias valgkommission har nu indstillet til landets Senat, at der gennemføres valg til alle poster nationalt og lokalt søndag den 6. september. Det betyder, at den siddende kupregering under præsident Jeanine Añez forbliver på magten i et helt år.
Man kan ikke bekæmpe pandemien med kampvogne, geværer og tåregas.
Evo Morales, Bolivias tidligere præsident
Kuppet mod den valgte præsident Evo Morales blev gennemført den 10. november 2019, og hvis der ved det kommende valg skal gennemføres to valgrunder, inden præsidenten er fundet, vil der til den tid være gået et helt år siden kuppet.
LÆS OGSÅ: Amerikansk ekspert afviser OAS's anklage om valgfusk i Bolivia
Den afsatte præsident Morales lever i dag i eksil i nabolandet Argentina, hvorfra han er med til at lede sit parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
Morales kritiserer kuppræsidenten og hendes regering. Han påpeger, at Añez blev indsat som en 'overgangspræsident' alene med den opgave at udskrive et valg inden for tre måneder. I den periode skulle hun blot lede et slags forretningministerium. Men hun har taget vidtrækkende politiske beslutninger, som helt har ændret det bolivianske samfund socialt og økonomisk.
Og hun har givet militæret mere og mere magt, advarer Evo Morales.
Militær oprustning
Til nyhedsstationen Prensa Latina siger Morales, at Bolivia har været udsat for tre politiske kup. Først selve militærkuppet den 10. november, som bragte Jenanine Añez til magten. Dernæst et kup den 22. januar, hvor hun senest skulle have sat en dato for nyvalg, men i stedet udsatte det. Det tredje kup fandt sted den 21. maj, hvor hærlederen, general Sergio Carlos Orellana fulgt af bevæbnede officerer trængte ind i Senatet. Her lagde han pres på senatorerne, som har afvist at godkende en række forfremmelser af militære ledere, som præsident Añez har foretaget.
Samtidig trækker regeringen flere soldater til kaserner i hovedstaten og de store byer. Der stationeres kampvogne rundt i hele landet, beretter Evo Morales, som opfordrer landets regering til i stedet at bruge ressourcerne på sundhedsvæsenet i lyset af coronapandemien:
– Man kan ikke bekæmpe pandemien med kampvogne, geværer og tåregas. Det gør man derimod med en aktiv indsats mod den alvorlige sundhedssituation, lyder det fra Morales.
Sundhedsvæsenet er ifølge Morales brudt sammen i store dele af Bolivia, især i de områder, hvor landets oprindelige befolkning lever.
Dagbladet Opinion skriver, at næsten halvdelen af 7000 mennesker i den indianske kommune San Antonio Lomerío er smittede. De få læger og sundhedsarbejdere i kommunen er alle smittede og lige nu i isolation, beretter talsmanden José Chuvé til avisen.
Valget til september
Den 6. september skal der være valg til alle politiske poster i landet. Der skal vælges præsident og vicepræsident ved et direkte valg. Der skal vælges 130 medlemmer til Deputeretkammeret og 36 senatorer til Senatet. Desuden skal der vælges guvernører og medlemmer til lokale regeringer i ni departementer samt kommunalbestyrelser.
Landet har godt 11 millioner indbyggere og er næsten 25 gange større end Danmark.
Den afsatte præsident Evo Morales kan ikke stille op til præsidentvalget. I stedet har MAS opstillet Luis Arce til posten som præsident. Arce var økonomi- og finansminister under Evo Morales. Til posten som vicepræsident opstiller MAS David Choquehuanca, der ligesom Evo Morales tilhører de oprindelige folk. Choquehuanca var udenrigsminister en periode under Evo Morales.
Arce-Choquehuanca førte i meningsmålingerne forud for et valg planlagt til 3. maj – et valg, som blev udsat på grund af coronapandemien. Målingerne gav MAS-kandidaterne cirka 33 procent af stemmerne, mens højreorienterede modkandidater med kuppræsidenten Añez i spidsen fik 20 procent eller mindre.
Men fra sit eksil i Argentina advarer Evo Morales om, at der ikke er nogen som helst sikkerhed for, at der kommer et frit og demokratisk valg i Bolivia:
– Denne regering har aldrig været en overgangsregering, som den påstår. Det er en de facto-regering – et diktatur (...) Bolivia er i virkeligheden regeret af [USA's efterretningstjeneste] CIA fra Nordamerika, siger Morales til Prensa Latina.
Han henviser til, at præsident Añez's nærmeste rådgiver Erick Foronda forud for kuppet den 10. november 2019 var ansat på USA's ambassade i Bolivia og fungerede som ambassadørens rådgiver.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278