Den 18. oktober vandt Luis Arce præsidentvalget i Bolivia som leder af partiet Bevægelsen for Socialisme (MAS) mod det højreradikale kupregime. Nu er han blevet angrebet med dynamit.
Vi føler, at vi er fuldstændig uden beskyttelse. Ingen tilbyder os den beskyttelse, som vores myndighed kræver.
MAS-talsmand Sebastian Michel
Ifølge TV-stationen TeleSur fandt dynamitangrebet sted på MAS-hovedkvarteret i La Paz, hvor Arce deltog i et møde. Der er endnu ikke blevet rapporteret om eventuelle tilskadekomne.
Angrebet fandt sted samme dag, som Bolivias radikale højrefløjsgrupperinger indledte en strejke mod valget, hvis resultat de ikke anerkender. Kupregimets myndigheder har endnu ikke udtalt sig om angrebet.
– Vi har ikke set nogen udtalelse om emnet fra indenrigsminister Aturo Murillo. Vi føler, at vi er fuldstændig uden beskyttelse. Ingen tilbyder os den beskyttelse, som vores myndighed kræver, siger MAS-talsmanden Sebastian Michel ifølge TeleSur.
Mord, vold og uroligheder
Angrebet på Bolivias kommende præsident er endnu et eksempel på voldsepisoder fra højrefløjen, der har hærget Bolivia, siden socialistiske MAS besejrede kupregimet ved præsidentvalget.
Få dage efter, at MAS vandt valget, blev Orlando Gutierrez, der var formand for minearbejdernes fagforening i Bolivia (FSTMB), overfaldet og dræbt.
FSTMB anklager den "fascistiske højrefløj og dets lejemordere" for mordet på Gutierrez, der havde spillet en central rolle i fagbevægelsens protester mod kupregimet, oplyser TeleSur.
>> LÆS OGSÅ: Højreekstreme myrder minearbejdernes leder i Bolivia
Andre voldsepisoder har især fundet sted i Santa Cruz, der er den bolivianske højrefløjs højborg. Her er boliger og butikker blevet angrebet med brandbomber og sten, mens der i Cochabamba er blevet etableret vejspærringer i protest mod det demokratiske valg.
I Santa Cruz og Cochabamba har der endda været protester foran politistationer og militærbaser, hvor højrefløjens demonstranter har opfordret til et nyt kup mod MAS.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278