Med en blanding af frygt og frustration betragter vestlige forretningsmænd og USA's toppolitikere, at staten Sydsudan i Afrika tumler mod totalt kaos.

Der er nemlig masser af olie i landet, som vestlige firmaer gerne vil have fingre i. Og forretningsfolk fra USA og andre vestligt orienterede lande frygter at brænde fingrene i de jordkøb, der har fundet sted de seneste par år. Et areal på størrelse med Wales er allerede i hænderne på udenlandske finansfolk, der har leaset jorden for at dyrke afgrøder til biobrændsel eller mad.

Jeg er sikker på, vi kommer til at åbne døren til Sydsudan.
Princeton Lyman, USA's udsending i Sydsudan

Deres bekymringer skyldes, at en række af Sydsudans politiske og militære rivaler fra regeringspartiet SPLA (The Sudan People's Liberation Army) er faret i totterne på hinanden. Det har medført, at tusinder er blevet dræbt i de seneste tre uger.

Det hele startede den 15 december, da den tidligere vicepræsident Riek Machar førte an i et mytteri mod centralregeringen under præsident Salva Kiir.

Mytteri mod præsidenten

To delstater, Unity mod nord og Jonglei mod nordøst blev i sidste uge erklæret i undtagelsestilstand, fordi oprørerne har taget kontrol medover disse områder. Oprørerne har erobret landets vigtigste oliekilder nær grænsen mod nord til Sudan.

Olien udgør 98 procent af alle indtægter til landet, der rev sig løs af Sudan i 2011. At miste disse indtægter vil betyde bankerot for centralregeringen, som har været stærkt støttet af USA, der pressede stærkt på, for at landet skulle løsrive sig fra Sudan. USA anser nabolandet Sudan for alt for Kina-venligt og har indført sanktioner landets regering.

Konkret har USA lukket sin ambassade i hovedstaden Juba i Sydsudan i sidste uge, men flyver samtidig hundreder af afrikanske FN-soldater fra staten Burundi til Sydsudan for at polstre den nuværende FN-styrke (UNMISS) på 12.500 mand. Der er i forvejen et ukendt antal amerikanske specialtropper i landet.

Landgrabbing i vækst

Noget tyder dog på, at USA har gode forbindelser blandt alle de stridende parter i Sydsudan, og at Washington afventer udfaldet af borgerkrigen ved at satse på flere heste.

Den nuværende nummer to i oprørshæren hedder Peter Yak Gadet. Han er guvernør i delstaten Jonglei og var tidligere SPLA-general. Peter Yak Gadet sidder i bestyrelsen af det amerikanske firma Jarch Capital, der har leaset store arealer i Sydsudan til at dyrke biobrændsel.

I 2013 rejste Philippe Heilberg fra Jarch Capital til Unity-regionen i Sydsuden for at underskrive en række spektakulære leasingaftaler af jord, skriver den arabiske tv-station Al-Jazeera. Firmaet har leaset 800.000 hektarer.

Det britiske dagblad The Times skrev i juli 2011, at lande og udenlandske firmaer havde tilegnet sig brugsretten til et areal i Sydsuden på størrelse med Wales'.

Også et andet amerikansk firma, American Exotic Timber Group, har leaset jord i Sydsudan.

Ifølge en rapport fra den amerikanske tænketank The Oakland Institute fra 2011 har et tredje USA-baseret firma, Nile Trading & Development, lejet 600,000 hektar jord i 49 år i delstaten Central Equatoria State  for blot 17.000 pund, der svarer til omkring 170.000 kroner. 

Finland er også med. I Central Equatoria and Western Equatoria-regionerne har firmaet Commonwealth Development Corporation (CDC) og den private fond, Finnish Fund for Development Cooperation (Finnfund) lejet 20.450 hektarer i de næste 32 år.

Det egyptiske firma Citadel Capital har investeret for mere end 900 millioner dollars i Sydsudan, mens også golfstaten De Forenende Arabiske Emirater er aktive i jordkøb.

Fænomenet med at internationale interesser anskaffer sig jord i Afrika til egne behov - såkaldt landgrabbing - er stigende. På det afrikanske kontinent er et areal på størrelse med Frankrig allerede leaset til at dyrke biobrændstof eller fødevarer til egne befolkninger.

Kina er sten i skoen

En anden faktor i Sydsudan, der ser ud til at have udløst stor bekymring i Washington og på de vestlige direktørgange er Kinas tilstedeværelse i Sydsudan.

Landets meget USA-venlige præsident, Salva Kiir, har i de seneste år knyttet større handelsforbindelser til Kina. Selvsamme scenarie viste sig også i nabolandet Den Centralafrikanske Republik længere mod vest, hvor franske soldater i sidste måned invaderede det uran- og olierige land.

Ifølge netportalen Chinadialogue aftager Kina i dag over 80 procent af Sydsudans olie. 

I Sydsudan er der især olie i den nordlige og sydlige del. Sudan og Sydsudan har ligget i konflikt om olien i grænseområdet mod nord.

Sydsudan kan kun eksportere sin olie via en rørledning, der går gennem Sudan til Det Røde Hav. Det koster Sydsudan hvert år én milliard dollar. 

Det bekymrer Princeton Lyman, præsident Obamas særlige udsending til Sudan.

- Sudan og Sydsudan er så afhængige af den fælles olierørledning, at det har været umuligt for amerikanske olieselskaber at komme ind på markedet i Sydsudan, der er domineret af kinesiske, indiske og malaysiske virksomheder, siger han ifølge Energytribune.com.

Men han er alligevel optimistisk.

- Jeg er sikker på, vi kommer til at åbne døren til Sydsudan. Men lige nu er reglerne i spillet stadig under udarbejdelse - selv om det er meget frustrerende for Sydsudan, der ønsker amerikanske olieselskaber ind, tilføjer han.

Sydsudans præsident Salva Kiir har dog i et stykke tid arbejdet for en alternativ rørledning uden om Sudan, da han i juni sidste år forhandlede med det japanske firma Toyota om at bygge en rørledning østover til Det Indiske Ocean.

Abayomi Azikiwe, redaktør af det panafrikanske nyhedsmedie Pambazuka, siger til den russiske tv-station Russia Today, om USA's hensigter.

- USA forsøger at udvikle mekanismer til at udforske olie. Problemet er, at USA ikke har en masse ressourcer til at investere i olieindustrien i landet. Præsident Salva Kiir tog til Kina for flere måneder siden for at forsøge at få dem til at medvirke i en bygning af en rørledning, som kunne omgå oliestrømmen gennem Sudan. Kineserne nægtede imidlertid at finansiere et sådant projekt, selv om de gav løfter om at give en vis støtte, oplyser han.

Kinas handel med Afrika er mangedoblet siden, mens EU-landenes og USA's handel er faldet.

Sydsudans Kommunistiske Parti mener, at konflikten i Sydsudan på overfladen tager sig ud som en stammekonflikt mellem Salva Kiirs dinka-stamme og oprørerne fra nuer-stammen, men at andre store interesser i virkeligheden ligger bag.

- SPLM har intet imod neokolonialisme og lige efter uafhængigheden solgte regeringen store bidder af jord til internationale agro-industrielle selskaber og begyndte at privatisere på land og i by, mens det stolede på de USA-baserede pengemarkeder for at få lån til sine udviklingsplaner, lyder det i en pressemeddelelse fra partiet, der kritiserer, at regeringen får landets årlige budget godkendt af långiveren i den internationale valutafond, IMF.