Mindstelønnen i Brasilien er vokset fra 190 til 760 real om måneden over de 12 år, hvor først Lula da Silva var præsident fra 2003 til 2010 og siden Dilma Rousseff fra 2011 og til i dag. 760 real svarer til knap 1900 danske kroner.
Og i samme periode er der skabt over 21 millioner flere arbejdspladser.
Arbejdsløsheden i Brasilien er mere end halveret til under seks procent.
Det er en af de afgørende fremskridt, som den brasilianske samfundsforsker Alfredo Saad-Filho fra SOAS-universitetet i London lægger vægt på forud for valget i Brasilien den 5. oktober.
Flere arbejdspladser og en højere løn har været en hovedårsag, til at fattigdommen i Brasilien er reduceret voldsomt.
I dag beregner FN, at 6,1 procent af Brasiliens godt 200 millioner indbyggere lever i fattigdom. Det vil sige lever for mindre end 1,25 dollars om dagen, hvilket svarer til godt syv danske kroner eller cirka tre brasilianske real.
I 2004 – et år efter at Lula da Silva blev præsident – opgjorde Verdensbanken andelen af fattige til 22 procent.
De seneste 12 år er arbejdsløsheden i Brasilien mere end halveret fra over 12 procent til i dag under seks procent.
Bistandshjælp
Ud over arbejde og højere mindsteløn er det især et socialt program, som Lula da Silva indførte, og som Dilma Rousseff har videreført, som har nedbragt fattigdom og sult i Brasilien.
Det er programmet "Bolsa Familia" – direkte socialhjælp til de fattigste.
I Lulas første regeringsperiode mellem 2003 og 2006 stak regeringen penge til overlevelse i lommen på 3,6 millioner familier. Bolsa Familia betyder nemlig "familiens lomme".
Allerede fra 2006 blev programmet udvidet til at omfatte 11 millioner familier og har toppet med 13 millioner familier – anslået 50 millioner mennesker. Bolsa Familia stiller betingelser til modtagerne af den statslige hjælp.
Børnene skal gå i skole og vaccineres, for at familien kan modtage støtte. Samtidig skal familiens indtægt være meget lav.
En familie med en indtægt på under 140 brasilianske real, der svarer til 350 kroner, modtager 70 real om måneden i grundbeløb. Hvis familien har børn under 18 år kan den få et tilskud per barn:
Støtten er på 32 real for hvert vaccineret barn under 16 år. Hvis barnet er i den skolepligtige alder, skal det også gå i skole. En familie kan få hjælp til op til fem børn under 16 år.
Desuden kan familien få 38 real for børn mellem 16 og 18 år, hvis børnene går i skole. Dog højest til to store børn.
En familie med syv børn vil således kunne få den højeste støtte på 306 real om måneden. Det svarer til 765 kroner. En lønindtægt på mindstelønsatsen ville give familien 1820 kroner.
Tre procent af befolkningen ejer to tredjedele af den dyrkbare jord.
Bolsa Familia fungerer på den måde, at familien får et hævekort banken Caixa Economica Federal, som er Brasiliens næststørste bank med 14.000 afdelinger over hele landet. Det tilstræbes, at det er den voksne kvinde i familien, der råder over kortet. Hver måned indsætter staten det beløb, som familien har fået bevilget.
Programmet koster cirka tre procent af statens udgifter.
Ingen jordreform
Mens centrum-venstre regeringen har vundet stor støtte blandt landets fattige for sin sociale politik, så har hverken Lula da Silva eller Dilma Rousseff opfyldt forhåbningerne om at sikre jord til landets jordløse bønder og landarbejdere.
Ifølge den seneste opgørelse fra 1996 ejer tre procent af befolkningen to tredjedele af den dyrkbare jord i Brasilien.
"Der har nærmest ikke været nogen fremskridt med hensyn til jordreform. Det dømmer fortsat millioner [af jordløse] til et marginaliseret liv, mens industrilandbruget blomstrer", skriver samfundsforskeren Alfredo Saad-Filho i sin analyse af 12 år med en centrum-venstre regering.
Den organiserede bevægelse af jordløse (MST) omfatter omkring 1,5 millioner mennesker. Bevægelsen støttede Lula da Silva og støtter i dag Dilma Rourssef, selvom de to præsidenter ikke har opfyldt de jordløses forventninger.
MST gennemfører med jordbesættelser for at vinde retten til ubenyttet jord. Men myndighederne sætter politiet ind mod besætterne, når ejeren kræver det.
MST oplyser, at omkring 150.000 jordløse lige nu deltager i en lang række jordbesættelser. Det er for nogle ofte en kamp på liv og død. I 2012 blev 36 jordbesættere dræbt i sammenstød med jordejernes private hære eller med politiet. Sidste år angives antallet af dræbte til 34.
I denne valgkamp lover Dilma Rousseff en ny grundlov, som åbner for at imødekomme de jordløses krav om jord.
Mere sundhed
Adgang til læger og hospitaler er blevet bedre siden 2003. Men regeringen statistikken viser, at der kun er 1,8 læge i Brasilien per 1000 indbyggere. Regeringen vurderer, at der mangler cirka 50.000 læger for at sikre hele befolkningen et rimeligt sundhedsvæsen.
Som en foreløbig løsning på dette problem har Brasilien indgået aftaler med Cuba om udstationering af cubanske læger i Brasiliens landdistrikter. I dag arbejder omkring 10.000 cubanske læger i landet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278