09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

BRIKS-lande skaber udvikling i ulande

Ros fra FN

BRIKS-lande skaber udvikling i ulande

I takt med, at BRIKS-landene Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika stiller kapital til rådighed for investeringer i ulandene, vil det blive et attraktivt alternativ for mange ulande, der er utilfredse med de nyliberale økonomiske betingelser fra Verdensbanken.

Helen Clark, leder af FN's udviklingsprogram for fattige lande, kalder det et "modigt initiativ", at Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika opretter en udviklingsbank, som skal yde lån til ulande.
FOTO: iisd.ca
1 af 1

I sidste uge mødtes lederne fra Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika til topmøde i Durban. De fem store vækstøkonomier går under forkortelsen BRIKS. Landene har stor økonomisk vækst selv under krisen. Lavest i Sydafrika med cirka tre procent og højest i Kina med op mod ni procent om året.

"BRIKS-landene er nøglespillerne bag væksten i landene i Syd", skriver lederen af FN's udviklingsprogram, UNDP.

UNDP-chefen Helen Clark har for nyligt udsendt en rapport om den aktuelle udvikling i verden både økonomisk og socialt. Rapportens hovedkonklusion er, at mange ulande er inde i en positiv udvikling.

Kina har færre stemmer i Verdensbanken end Frankrig og end Storbritannien.

"Disse geografisk, kulturelt og politisk forskellige lande deler en stærk pragmatisme og en forpligtelse over for befolkningerne. Det ser vi udtrykt gennem investering i uddannelse, sundhed og social sikkerhed samt deres deltagelse i den globale økonomi. De har hverken rigide kommandoøkonomier, og de lader heller ikke stå til over for det frie marked", skriver Helen Clark.

Hun har forventer, at BRIKS-landene vil fremme yderligere vækst med den nye udviklingsbank, som topmødet vedtog at starte.

BRIKS-landene "bidrager til udvikling andre steder i syd gennem handel og investering samt bilateral bistand. Der er mange muligheder for bygge videre på erfaringerne fra den hidtidige vækst i Syd til gavn for lande, som hidtil ikke har udviklet sig så hurtigt", lyder det fra UNDP-chefen.

Hun ser muligheder i en ny økonomiske verdensorden, hvor USA, Europa og Japan ikke spiller så dominerende en rolle. Hun forventer, at den politiske magt i verden vil blive tilpasset de økonomiske magtforhold:

"Kina som eksempel er verdens næststørste økonomi og har en reserve af udenlandsk valuta på 3000 milliarder dollars - mere end hele Europa tilsammen. Alligevel har Kina færre stemmer i Verdensbanken end Frankrig og end Storbritannien. Afrika og Latinamerika er også underrepræsenteret", påpeger Helen Clark.

I takt med, at de fem BRIKS-lande stiller dele af deres opsparede kapital til rådighed for investeringer i ulandene, vil det blive et attraktivt alternativ for mange ulande, der er utilfredse med de nyliberale økonomiske betingelser, der følger med lån fra Den internationale valutafond, IMF, og Verdensbanken. Det er krav om privatiseringer og nedskæring på statens udgifter, som BRICS-landene ikke ventes at stille.

- BRIKS-Udviklingsbanken kunne nemt blive afrikanske låntageres foretrukne valg, siger Sandile Zungu, som er sekretær i Sydafrikas Erhvervsråd for Sorte virksomhedsejere, skriver nyhedsbureauet IPS.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. apr. 2013 - 11:27   03. apr. 2013 - 11:30

BRIKS-topmøde

se@arbejderen.dk
Kinas milliarder
  • Kina har udenlandske valutareserver for 3000 milliarder dollars, og landet anbringer blot en lille del af sine reserver i den nye udviklingsbank.
  • Kina er med til at starte en Udviklingsbank sammen med Brasilien, Rusland, Indien og Sydafrika under BRICS-samarbejdet, som skal konkurrere med USA's banker og Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.
  • Udviklingsbanken kommer fra start til at råde over 50 milliarder dollars. Hvert af de fem lande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika skal skyde 10 milliarder dollars i banken.
  • Det ventes at lånekapitalen vil vokse blandt andet med indskud fra private kapitalejere.

Kilde: IPS