Det britiske Labour-parti går benhårdt efter at slå de konservative, Tory'erne, som de også kaldes, og premierminister Boris Johnson ved parlamentsvalget den 12. december.

På et pressemøde sagde partiets leder Jeremy Corbyn, at der vil være klare vindere, hvis Labour vinder valget, men også tabere.

Systemet er indstillet til at give de mest magtfulde i samfundet en fordel.
Jeremy Corbyn, Labour

– De, der drager fordel af et system, som skjuler den rigdom, der er skabt af millioner af mennesker. Vi vil ikke opgive uden kamp. Så jeg accepterer, at modstanden og fjendtligheden hos de rige og magtfulde er uundgåelig, sagde Corbyn.

Meningsmålinger

Labours valgkampagne er kommet i omdrejninger, og partiet haler ind på Tory'ernes forspring, viser den seneste meningsmåling fra ICM for Reuters.

Boris Johnsons konservative har nu et forspring på syv procentpoint. I sidste uge var det 12 procentpoint.

Hvis der var valg i dag, ville Labour få 35 procent af stemmerne og de konservative 42 procent. Liberaldemokraterne ville opnå 13 procent, mens EU-modstanderne i Brexit Party ligger på tre procent.

Labour-leder Jeremy Corbyn fremlagde fredag partiets endelige valgmanifest. Det indeholder en række af tidligere krav, men også en række nye, der understreger venstredrejningen, der har foregået siden 2015, hvor Jeremy Corbyn, en tidligere fagforeningsansat, blev valgt.

>> LÆS OGSÅ: Fagforeninger står bag Jeremy Corbyn

På et pressemøde sagde Corbyn, at der vil være klare vindere, hvis Labour vinder valget, men også tabere.

– I de næste tre uger vil de mest magtfulde mennesker i Storbritannien og deres tilhængere fortælle dig, at alt i dette manifest er umuligt. (…) De ønsker ikke reel forandring. Hvorfor skulle de? Systemet er indstillet til at give dem en fordel, sagde Corbyn.

Han henviste til milliardærerne, de "dårlige chefer", de "tvivlsomme udlejere" og ejerne af "forurenende virksomheder".

>> LÆS OGSÅ: Labourformand vil udfordre Boris Johnson

Labour: Nationaliser

Labours valgmanifest omfatter en række forslag:

• En million nye boliger på 10 år. De fleste offentligt ejet. Antallet af hjemløse er fordoblet i det sidste årti.
• En mindsteløn på 10 pund i timen. Det svarer til knap 100 kroner.
• Medarbejderfonde i alle større virksomheder, der giver direkte årligt afkast til de ansatte.
• Forsøg med borgerløn og nedsat arbejdstid (fire-dages arbejdsuge).
• Forlænget forældreorlov fra ni til 12 måneder.
• 0-timers kontrakter skal forbydes.
• Fagforenings-busting (knusning) skal forbydes.
• Nationalisering af jernbaner, vandforsyningsselskaber samt af landets seks største elektricitetsværker.
• Øget investering i sol- og vindkraft og landets eksisterende atomkraftværker. Pengene kommer fra øgede skatter på olieselskabernes fortjeneste.
• Stop for britisk våbeneksport til Israel.

Nyliberalt New Labour

Labours venstredrejning har skabt både entusiasme blandt især unge medlemmer, men omvendt også had og afsky blandt partiets højrefløj af "blairister", som støttede partiets linje under den tidligere partileder og premierminister Tony Blair.

Ifølge økonom og forsker ved University College London Laurie Macfarlane adskiller partiets nuværende politik sig fra Tony Blairs på en lang række områder.

– Det vigtigste er, at Labour har bevæget sig langt væk fra de reformer, som den konservative Margaret Thatcher gennemførte i 1980'erne, siger hun til det norske dagblad Klassekampen.

>> LÆS OGSÅ: Tony Blair kræver ny folkeafstemning om brexit

Tony Blair anfægtede ikke den kapitalistiske økonomiske struktur. I stedet indførte han en række love, der fulgte de mest liberalistiske politikere i eurozonen i bestræbelserne på at skære i velfærden, deregulere arbejdsmarkedet og give de rige skattelettelser, kritiserer formanden for det britiske kommunistparti (CPB) Robert Griffiths i en kommentar i dagbladet Morning Star.

Tony Blair i frådende angreb

Selv angreb Tony Blair senest Jeremy Corbyn i sidste uge med et rasende udfald mod partiledelsen.

Labour er i dag styret af en marxistisk-leninistisk fløj, mente Blair.

– Jeg ved ikke, om det er muligt at få et moderat Labour-parti tilbage. Problemet med revolutioner er, at de altid ender dårligt, sagde han ifølge dagbladet The Guardian.

Ifølge Laurie Macfarlane er et af de mest radikale forslag i Labours aktuelle valgmanifest, at der bliver oprettet en arbejdstagerfond i alle store selskaber. Selskabene skal pålægges gradvist at overføre aktier til disse fonde – op til 10 procent af aktierne.

Fonden skal udbetale årlig afkast til alle ansatte op til 5000 pund. Det svarer til omkring 50,000 danske kroner.

Resten af afkastet skal gå til en ny fond for lærlinge indenfor "grøn, miljøvenlig industri".

>> LÆS OGSÅ: Syv Labour-folk melder sig ud

Ifølge valgmanifestet vil fondene indebære omfordeling af aktiver på op til 300 milliarder pund, refererer det britiske finansdagblad Financial Times og beskriver det som "en af ​​de største plyndringer af den private sektor i et vestligt demokrati".

Labour ønsker ifølge manifestet at nationalisere jernbanerne, posten, vandværkerne og udvide de offentlige tjenester til et niveau, "der er normalt for Nordeuropa".

Laurie Macfarlane tror, at Labour vil forblive "til venstre", også hvis partiet taber parlamentsvalget den 12. december, og Jeremy Corbyn bliver nødt til at træde tilbage. Hun vurderer, at medlemmerne er blevet mere venstreorienterede.

Labour har i dag 475.000 medlemmer. 

Problem med EU-holdning

Labours problem er ifølge Laurie Macfarlane partiets holdning til brexit.

Partiet er for EU og imod brexit. Jeremy Corbyn og partiledelsen mener, at "brexit-kaosset" kun kan blive løst med en ny folkeafstemning.

– Den bedste måde at få ordnet brexit på er ved at give befolkningen det sidste ord at skulle have sagt ved en ny folkeafstemning, sagde Jeremy Corbyn i oktober ifølge The Telegraph.

Fem millioner labour-vælgere stemte for brexit ved folkeafstemningen i i 2016.

I 70 procent af alle valgkredse, hvor Labour dominerer, stemte et flertal for at forlade EU.