Lederen af det britiske Labour-parti, Jeremy Corbyn, udpegede mandag i denne uge sin såkaldte skyggeregering. Den omfatter 15 af 63 Labour-topfolk, som trak sig fra poster i hans tidligere skyggeregering under sommerens forsøg på at udskifte Corbyn med højresocialdemokraten Owen Smith.

Den tidligere Labour-formand Ed Miliband siger, at der nu er accept af Corbyn, men "det betyder ikke, at der ikke er uenigheder".

Forsøget mislykkedes, og et flertal på 62 procent af partiets medlemmer og registrerede støtter genvalgte i sidste måned Corbyn til partiets formand.

Den tidligere Labour-formand Ed Miliband, som under formandsopgøre støttede Smith, siger ifølge avisen The Morning Star, at der nu er accept af Corbyn, men "det betyder ikke, at der ikke er uenigheder".

To dominerend partier

I Storbritannien, hvor der er to dominerende partier, det konservative regeringsparti og det socialdemokratiske Labour, er der tradition for, at det parti, som er i opposition, nedsætter en 'skyggeregering' med 'skyggeministre' på poster, der svarer til de ministre, som udgør regeringen.

The Morning Star, som støtter Corbyn, ser nu frem til et stærkere Labour i Underhuset:

Corbyn strækker sig langt

"Jeremy Corbyn har igen strakt sig langt med valget til ledelsen af parlamentsmedlemmer, som havde høje poster under Tony Blair, og medlemmer, der trak sig fra skyggeregeringen i juni. Det er folk, som ikke har meget til fælles med Corbyn. Men med nøgleposterne i hænderne på hans nære allierede er der grund til at tro, at den nuværende parlamentsgruppe er mere samlet end den tidligere", skriver avisen i en leder.

Ved præsentatione af skyggeregeringen sagde Corbyn, at alle medlemmer har lovet at stå sammen og samarbejde med ham for at give regeringen modspil og afsætte den ved det næste valg.

LÆS OGSÅ: Top og bund kæmper om magten i det britiske socialdemokrati

Corbyns modstandere sagde under kampen om formandsposten, at de ikke havde tillid til, at den mere venstreorienterede Jeremy Corbyn som partileder kunne genvinde regeringsmagten til Labour.

Opgøret om formandsposten blev udløst af kritik af Corbyn i kølvandet på vælgernes beslutning den 23. juni om, at landet skal forlade EU. De mange EU-tilhængere i toppen af Labour mente, at Jeremy Corbyn havde ført en svag kampagne for at blive i EU op til Brexit-folkeafstemningen.