Cambridge Universitet forpligter sig til at droppe alle investeringer i fossile brændstoffer. Det fremgår af universitetets plan for, hvordan målsætningen om et kulstofsneutralt universitet i 2038 skal opnås.

Der er en moralsk magt i at have "rene hænder" og nægte at drage økonomisk fordel af skadelige aktiviteter.

Universitetets økonomiansvarlige Ellen Quigley, Emily Bugden og Anthony Odgers har peget på moralske, politiske og sociale argumenter for tiltaget. Universitetet håber på, at det vil inspirere andre i kampen for at nedbringe udledning af drivhusgasser til nul.

Den nye plan sætter Cambridge i en førerposition som "den første universitetsfond af sin slags, hvor udledninger af drivhusgas fra alle investeringsaktiviteter afbalanceres til nul", skriver Cambridge Universitet.

Største universitetsfond i Europa

Cambridge Universitets Investeringsfond (CUEF) er med en værdi på 3,5 millioner britiske pund den største universitetsfond i Europa.

Ifølge CUEF modtager fonden donationer fra eksterne donorer og investerer typisk pengene i forskning, undervisning og "andre aktiviteter" på Cambridge Universitet.

Ligesom de fleste andre universitetsfonde tilbyder CUEF begrænset information om, hvor den får sine donationer fra. Men ifølge platformen JAMA er der risiko for, at et universitets investeringer kan være præget af, hvem universitetet får sine midler fra.

Netmediet Common Dreams oplyser, at energisektoren har doneret næsten 100 millioner pund til CUEF. Oliefirmaet Shell er blandt dem, der før har doneret til CUEF, men hvor stor en andel industrien for fossile brændstoffer har udgjort, oplyser universitetet ikke.

Et spørgsmål om moral

Cambridge Universitets økonomiansvarlige Quigley, Bugden og Odgers har i en fælles rapport udpenslet argumenterne for, hvorfor det giver mening for universitetet at droppe alle investeringer i fossile brændstoffer.

"Kampagnen for afinvestering af fossile brændstoffer er først og fremmest en moralsk bevægelse, som nogle fortalere sammenligner med historiske kampagner for at afskaffe slaveri og apartheid", skriver de økonomiansvarlige.

Quigley, Bugden og Odgers forklarer, at CUEF's investeringer fra industrien for fossile brændstoffer er blevet opfattet som modstridende overfor universitetets klimamålsætning.

De peger selvkritisk på, at Cambridge Universitet har set et problem med klimaforandringer, men ikke har set et problem med at tjene penge på dem, der er skyld i klimaforandringerne.

Investeringer har før ført til, at Cambridge Universitet er blevet opfattet som medskyldig i brugen af fossile brændstoffer og dets konsekvenser for klimaet.

Ifølge Foreningen for Bekymrede Videnskabsfolk (UCS) skaber brugen af fossile brændstoffer forurening, jordforringelse, havstigning, global opvarmning, dårligt helbred og er skadelig for lokalsamfund.

"Mange konsekvenser er langt væk fra vores dagligdag og påvirker kun et mindretal eller en marginaliseret del af befolkningen", oplyser UCS. Det bliver derfor argumenteret, at omsætning fra fossile brændstoffer er amoralsk.

"Der er en moralsk magt i at have "rene hænder" og nægte at drage økonomisk fordel af skadelige aktiviteter", skriver Quigley, Bugden og Odgers. "Det kan være et kraftfuldt standpunkt, til dels fordi det udviser en vilje til at ofre noget i en god sags tjeneste".

Politisk indflydelse

Quigley, Bugden og Odgers præsenterer desuden argumenterne for, hvordan Cambridge Universitets moralske modstand overfor fossile brændstoffer kan få politisk indflydelse.

Her bruger de igen eksemplet om apartheid i Sydafrika, hvor udenlandske firmaers afinvesteringer var med til at lægge et politisk pres, der endte med at nedbryde det racistiske regime.

De økonomiansvarlige forklarer, at det er usandsynligt, at regeringer vil forbyde investeringer i fossile brændstoffer, før der er en bred forståelse for, at sådanne investeringer er amoralske.

"Det er derfor muligt at se den faldende legitimitet af industrien for fossile brændstoffer som en forudsætning for, at den bliver lovgivet på det niveau, der kræves for at tilpasse sig videnskaben", skriver Quigley, Bugden og Odgers.

De fortæller desuden, at aktivister ser det som nødvendigt at være modvægt til "den enorme politiske magt og indflydelse hos sektoren for fossile brændstoffer", der står som en "barriere overfor handling mod klimaforandringer".

Ifølge klimaorganisationen The Climate Center bruger verdens fem største oliefirmaer omkring 200 millioner dollars om året på lobbyisme, der er "designet til at kontrollere, forsinke og blokere bindende klimamotiveret politik".

Det er blandt andet denne politiske magt, som Cambridge Universitet nu stiller sig som modvægt til.

Socialt ansvar

Quigley, Bugden og Odgers fortæller, at der på Cambridge Universitet har været "betydelig opbakning" til at fjerne investeringer fra industrien for fossile brændstoffer.

I den forbindelse har omkring 2400 studerende underskrevet en skriftlig anmodning, og 360 ansatte har skrevet et åbent brev til universitetets ledelse. De økonomiansvarlige siger derfor, at der har været en demokratisk forventning om, at universitetet efterlever fællesskabets krav.

Men også udenfor Cambridge Universitet kan det nye tiltag bære et socialt ansvar for kampen mod klimaforandringer: "Hensigten for mange i afinvesteringsbevægelsen er at påvirke de globale moralske normer", skriver Quigley, Bugden og Odgers.

De fortæller, at man i bevægelsen anerkender, at Cambridge Universitets modstand overfor fossile brændstoffer ikke i sig selv vil have betydelige økonomiske konsekvenser for industrien, men at det vil have konsekvenser for industriens "troværdighed".

Dette kan både gøre sig gældende for den almindelige borger, men også for firmaer, der investerer i industrien for fossile brændstoffer.

At universitetet dropper deres investeringer i fossile brændstoffer "kan påvirke virksomhedernes langsigtede værdi ved at bidrage til usikkerheden om sektorens fremtid – især i forbindelse med investeringsfrygt for lovgivningsmæssige foranstaltninger", fortæller Quigley, Bugden og Odgers.

De oplyser, at afinvestering anses som et "kraftfuldt symbol", der kan inspirere andre aktører til at følge trop og derved få indflydelse på den offentlige debat om brugen og salget af fossile brændstoffer.