24 May 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

CETA har ikke fået grønt lys af Belgien

CETA lagt på is i 48 timer

CETA har ikke fået grønt lys af Belgien

Formanden for Belgiens Arbejderparti, PTB, kritiserer den belgiske tillægsaftale til CETA som fuld af løfter, uden garantier og måske uden juridisk gyldighed. Men først og fremmest er den ikke vedtaget endnu, og nu mobiliserer partiet modstanderne af aftalen.

Fra en protest i Belgien mod CETA- og TTIP-aftalerne.
FOTO: FOTO: Solidaire.org
1 af 1

CETA-aftalen mellem EU og Canada har ikke fået grønt lys, som mange medier skriver. En tillægsaftale, som er indgået mellem landets centraregering og lokalparlamenterne i Vallonien, Flandern og Bruxelles skal til afstemning i inden for 48 timer.

Hvis aftalen bliver nedstemt bare et sted, kan Belgien fortsat ikke sige ja til at underskrive af den omdiskuterede investerings- og frihandelsaftale.

 Vi opfordrer både tilhængere og modstandere af CETA til at sige nej, fordi der er brug for mere oplysning og debat.
Peter Mertens, PTB

– Det er kun toppen, der er enige om en aftale. Nu skal den diskuteres, og der skal stemmes om den, så får vi se, siger Peter Mertens, der er formand for Belgiens Arbejderparti, PTB.

Han har torsdag eftermiddag lige læst aftalen, og den er fuld af løfter, men uden nogen garantier, fortæller han.

To løfter – ingen garantier

Mertens fremhæver to vigtige områder; investor-beskyttelses-domstolene og forholdene for belgiske landmænd.

– Aftalen lover, at EU-kommissionen vil imødekomme den kritik, der har været af disse domstole, og aftalen lover, at domstolene ikke træder i kraft de første to år under indkøringen af CETA, forklarer Mertens til Arbejderen.

For det andet er der et løfte om at imødekomme belgiske landmænds bekymring for at blive tabere i en fremtidig ubegrænset konkurrence med Canadas industrielle storlandbrug.

– Men også her er der bare tale om løfter. Der er ingen garanti for, at løfterne bliver til noget, og mange jurister peger på, at det er tvivlsomt, om dette belgiske tillægspapir til CETA-aftalen overhovedet har juridisk gyldighed, fortsætter lederen af PTB.

Partiet har to mandater i Valloniens parlament, fire i Bruxelles' parlament samt to i det føderale parlament. Partiet har størst indflydelse i Vallonien, hvor partiet ifølge meningsmålinger i dag står til 16 procent af stemmerne.

48 travle timer

Peter Mertens fortæller, at partiet har været meget aktiv i kampagnen mod CETA- og TTIP-aftalerne, og nu er der 48 timer med fuld gang i en kampagne for at få medlemmerne af de lokale parlamenter til at sige nej til denne luftige aftale mellem den føderale regering og de tre regions-regeringer:

– Vi opfordrer både tilhængere og modstandere af CETA til at sige nej, fordi der er brug for mere oplysning og debat. Der har ikke været nogen ordentlig debat. Kun i Vallonien er CETA blevet debatteret noget, og der har været møder med fagbevægelsen, bøndernes organisationer og andre. Men ikke i Flandern og ikke i Bruxelles-regionen.

Peter Mertens mener, at der også er behov for en grundig debat om CETA og TTIP i de øvrige EU-lande.

– Men foreløbigt er det altså bare 'etablissementet' der mener de har en aftale, og det gentager medierne ivrigt. Faktum er, at nu skal der gå 48 timer, og så må vi se, hvordan sagen står, slutter Peter Mertens.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. okt. 2016 - 16:10   28. okt. 2016 - 15:10

Belgien

se@arbejderen.dk
Fakta om CETA
  • CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement.
  • Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Dele af aftalen kan træde foreløbigt i kraft allerede i 2017.
  • CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet af et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. 
  • CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.
  • CETA indfører en såkaldt investordomstol, der åbner op for, at et privat firma fra Canada eller EU kan sagsøge nationalstater og kræve erstatning, hvis regeringer indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning, som påvirker firmaets fremtidige profit.
  • Det samme kan alle private firmaer fra lande udenfor EU og Canada, hvis de har et datterselskab i Canada.
  • >> Læs alle Arbejderens artikler om CETA 
Aftalen om CETA med Vallonien

Aftalen fortolker handels- og investeringsaftalen CETA mellem EU og Canada på en række områder. Belgiens føderale regering har blandt andet lovet:

  • At anmode EU-domstolen om at vurdere lovligheden af de nye investordomstole, hvor private firmaer kan anlægge sag mod en en stat, hvis virksomheden mener, at dens profitmulighed begrænses af staten.
  • At indføre en klausul, som beskytter belgisk landbrug mod unfair konkurrence.
  • At CETA-aftalen ikke må hindre EU-lande i at forbyde GMO-varer og -afgrøder.
  • At Belgiens regioner kan annullere landets endelige godkendelse af CETA-aftalen senere, hvis ikke alle løfter bliver overholdt.