Befolkningen i Colombia støtter aktivt op for at fremme gennemførelsen af fredsaftalen, som blev ingået i august sidste år mellem regeringen og oprørshæren FARC.
Den folkelige bevægelse "Marcha Patriotica" har netop indledt en national kampagne under overskriften "Giv en hånd til freden". Der opbygges et nationalt netværk af aktivister, der holder øje med, at både myndighederne, regeringshæren og FARC overholder fredsaftalen og ikke mindst holder øje med paramilitære gruppers operationer, som i bekymrende grad er vokset.
Kampagnen handler også om helt konkret at hjælpe med at opbygge de lejre, som FARC-guerillaen skal samles i. De skal efter planen stå færdige denne måned, skriver Prensa Latina.
26 lejre er under opbygning over det meste af landet. De skal fungere med sovemuligheder, køkken, bad og toiletter samt opholdsfaciliteter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278