13 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Civile på flugt i Tyrkiets 'sikre zone'

Krig i Syrien

Civile på flugt i Tyrkiets 'sikre zone'

Efter to døgn med bombning og invasion fra Tyrkiet ind i det nordlige Syrien er tusinder af syrere på flugt, og der meldes om civile dødsofre.

Tyrkiet erklærer, at dets militær vil skabe en 'sikkerhedszone' for flygtninge. Foreløbigt har det skabt titusinder af nye flygtninge, som forlader deres hjem af frygt for det tyrkiske militær.
FOTO: Delil Souleiman/AFP/Scanpix
1 af 1

Den kurdiske befolkning i det nordlige Syrien et nu udsat for nye krigshandlinger. Som følge af Tyrkiets bombninger og invasion er tusinder drevet på flugt, og mindst syv civile er blevet dræbt, oplyser nyhedsstationen BBC.

Tyrkiet erklærer, at dets militær vil skabe en 'sikkerhedszone' for flygtninge. Men foreløbigt har angrebet skabt titusinder af nye flygtninge, som forlader deres hjem af frygt for det tyrkiske militær.

Galloway anerkender kurdernes tapre kamp mod IS, "før de endte med at blive gidsler i USA's magtpolitik".

De kurdiske militser i området har hidtil arbejdet sammen med USA i kampen mod Syriens regeringshær og IS i området. Nu er USA ved at trække sig ud og åbner således op for Tyrkiets militære offensiv. Kurdernes militser mobiliserer nu til kamp mod den tyrkiske invasion.

Den britiske politiker og tidligere medlem af Underhuset, George Galloway, opfordrer de syriske kurdere til at forlige sig med Assad-regeringen:

– De bør tage ved lære og søge tilgivelse i Damaskus, forene deres kæmpere med den syriske regeringshær og gøre klar til at forsvare fædrelandet mod enhver trussel mod Syriens territoriale integritet, siger Galloway til nyhedsstationen Russia Today.

Galloway anerkender kurdernes – Ikke mindst de kvindelige dele af YPG-militsen – for deres tapre kamp mod IS, "før de endte med at blive gidsler i USA's magtpolitik", som den britiske politiker formulerer det.

Han opfordrer til, at alle syrere: arabere, kurdere, druzere, kristne og muslimer – uanset om de er alevitter, sunnier eller shiaer – stiller sig skulder ved skulder imod det udenlandske angreb på landet.

Internationale protester

Der er international modstand mod Tyrkiets angreb på nabolandet. Det syriske nyhedsbureau SANA bringer en række eksempler.

Tjekkiets udenrigsminister Tomas Petricek fordømmer det tyrkiske angreb og opfordrer EU til at træde i karakter over for Tyrkiet.

EU's udenrigschef Mogherini har da også opfordret Tyrkiet til straks at stoppe sine angreb. Mogherini har som andre europæiske politikere fokus på faren for, at IS-krigere, der holdes fanget af kurdiske militser, ender med at slippe ud af fængsler og fangelejre, fordi de kurdiske militser prioriterer at kæmpe mod Tyrkiets invasion i stedet for at holde vagt ved fangelejre.

Tilsvarende bekymringer er blevet udtrykt af udenrigsministre fra Jordan, Egypten, Canada og Australien.

Egyptens udenrigsminister Sameh Shoukry påpeger, at angrebet er i strid med international lov.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. okt. 2019 - 14:17   14. okt. 2019 - 12:57

Syrien

se@arbejderen.dk
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
  • I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR