Havanna, 31. januar 2021

I min sidste artikel beskrev jeg Cubas drastiske økonomiske reformer, der har betydet lønforhøjelser på helt op til 1000 procent og de ligeledes efterfølgende prisstigninger.

Selvom man har været forpligtet til at gå i selvisolation i tre dage efter PCR-test ved ankomst til Cuba, har mange tilrejsende ikke overholdt isolationen, da de typisk kun er i Cuba i fem-syv dage.

Denne artikel vil fokusere på den drastisk ændrede coronasituation efter åbningen af den internationale lufthavn José Martí i Havanna, samt hvilken betydning det kan få for Cuba med Joe Biden som præsident i USA.

Og så er mine døtre atter ’hjemmegående’, og vi skal igen fylde hverdagen ud indenfor husets fire vægge.

Coronatal nærmest eksploderer

I november 2020 åbnede Cuba atter op for José Martí-lufthavnen i Havanna, og siden da er antallet af coronatilfælde bogstaveligt talt eksploderet.

Da jeg ankom til Cuba i midt-november 2020, blev der typisk konstateret cirka 50 nye coronatilfælde per dag. I dag, den 30. januar 2021, er antallet af smittede nået op på en ny rekord: 910 nye smittede indenfor de sidste 24 timer.

Alene for januar måned har antallet af smittede (13.618 personer) overgået det samlede antal smittede fra samtlige forrige måneder (12.029 personer), siden pandemien brød ud i Cuba i marts 2020.

• BILLEDTEKST TIL SKEMAET HERUNDER:

• Det samlede smittetal for Cuba er 72 smittede per 100.000 indbyggere (for de sidste 15 dage).

• Men for provinsen Guantánamo (øverst) er smittetallet helt oppe på 233 per 100.000 indbyggere.

• Derefter følger hovedstaden Havanna med 159.

• I den anden ende findes Las Tunas-provinsen med et smittetal på blot 5,6 og provinsen Granma på 6.

Foto fra TV-skærm/HT

Som konsekvens af det høje smittetal er dødeligheden også steget, selv om den stadig er meget lav.

Siden marts 2020 er 213 personer døde på grund af coronasmitte, heraf er 67 (svarende til cirka en tredjedel) døde alene i januar måned.

Det giver et coronadødstal på cirka 19 døde per en million indbyggere – sat op imod Storbritannien med 1566 døde per million indbyggere, USA med 1332 døde per million indbyggere og Sverige med 1155 døde per million indbyggere.

Det lave dødstal i Cuba skyldes ikke mindst den cubansk udviklede medicin Itolizumab, der har vist sig meget effektiv i behandlingen af alvorligt ramte coronapatienter.

Cuba er endnu ikke færdig med afprøvning af deres fire vaccinekandidater.

Blandt andet Trumps sanktioner har været med til at forsinke udviklingen af vaccinerne på grund af mangel på materialer, så vi skal nok regne med, at der går nogle måneder endnu, før Cuba er klar med sin første vaccine.

Ingen tvivl om, at genåbning af Havanna-lufthavnen for almindelig turisme har haft en afgørende betydning for coronaudviklingen i Cuba siden november 2020, som det kan ses ud af statistikken for de første 14 dage efter åbning af Havanna-lufthavnen.

Inden åbningen af Havanna-lufthavnen var de øvrige internationale lufthavne begyndt at modtage turister, men det var alene turister, der blev kørt direkte ud til turistresorter, hvorved man undgik kontakt med befolkningen og derved smittespredning fra eventuelle smittede turister.

Den aggressive udvikling i antal af coronasmittede har medført nye restriktioner fra i dag: Fly til Cuba fra lande med høje coronatal begrænses atter. Det gælder specielt lande som USA, Mexico, Nicaragua, Colombia samt forskellige caribiske øer.

Desuden genindføres obligatorisk isolation af tilrejsende, der føres til bestemte lokaliteter, som bliver indrettet til dette formål, hvad man også gjorde i starten af pandemien.

Man bliver testet i lufthavnen samt fem dage senere, og på ottende-dagen kommer man ud af isolation, hvis man er testet negativ.

Hvis man ser på statistikken for november måned, ses det, at størstedelen af nye coronatilfælde blev indført fra udlandet, specielt fra cubanske familiemedlemmer bosat i USA, der kommer på familiebesøg i Cuba.

Selv om man har været forpligtet til at gå i selvisolation i tre dage efter PCR-test ved ankomst til Cuba, har mange af disse ikke overholdt isolationen, da de typisk kun er i Cuba i fem-syv dage.

De vil naturligvis se så mange venner og familiemedlemmer som muligt, men konsekvenserne har været fatale!

I de sidste par uger er adskillige byer og provinser derfor gået tilbage til restriktionsfaserne, og blandt andet i Havanna er skolerne atter lukket ned, og der er indført udgangsforbud efter klokken 21 til klokken 5 om morgenen. Det betyder også, at offentlig transport indstilles fra klokken 21 indtil tidlig morgen.

Der bliver dog ikke – som i starten af pandemien – tale om fuldstændig nedlukning af offentlig transport eller arbejdspladser. Cubas økonomi kan ikke længere klare så restriktiv en nedlukning. Det er nødvendigt med produktion, ikke mindst på grund af de kraftige sanktioner, som Trump-administrationen har pålagt Cuba.

240 indgreb over for Cuba under Trump

I de sidste dage af Trumps regeringstid offentliggjorde udenrigsminister Mike Pompeo, at Cuba atter ville komme på listen over lande, der støtter international terrorisme – blandt andet for Cubas støtte til Venezuela.

Samme dag lukkede min e-mail ned, og jeg kunne først bruge den igen et par uger senere, da jeg havde fået nogle teknikere herovre til at installere et program, der skjuler mit geografiske opholdssted.

Tidligere har Trump-administrationen forbudt pengeforsendelser fra USA samt forbudt tredjelande at sælge varer til Cuba, der indeholder mere end 10 procent amerikansk råvarer/teknologi.

I alt nåede Trump-administrationen at lave 240 indgreb overfor Cuba, og sammen med den udeblevne turisme er Cubas økonomi tvunget helt i bund og kan ikke længere tillade sig at lukke produktionen ned, da man er dybt afhængig af egenproduktion, specielt fra landbrugssektoren.

Hvad sker der under Joe Biden?

Spørgsmålet er, hvad USA’s nye præsident, Joe Biden, vil gøre i forhold til Cuba.

Før præsidentvalget talte Biden om at fjerne Trumps sanktioner og rulle Cuba-politikken tilbage til Obama-strategien.

Talskvinde for det Hvide Hus, Jen Psaki, udtalte forleden, at Biden vil analysere, hvorvidt Trumps sanktioner mod Cuba skal elimineres eller ej. Vigtigt for USA’s Cuba-politik, siger Jen Psaki, er støtten til demokratiet og menneskerettighederne i Cuba. Men Psaki udtrykker samtidig, at ”amerikanere – specielt Cuba-amerikanere – er de bedste ambassadører for frihed i Cuba”.

Dette minder meget om Obamas strategi imod Cuba, hvor han åbnede op for, at amerikanerne efter næsten 60 års forbud – vel at mærket et forbud fra USA's side – atter fik lov til at besøge øen, der blot ligger 140 kilometer syd for USA’s sydligste punkt.

Bidens nye udenrigsminister, Antony Blinken, synes også at tale for denne åbningspolitik, men man skal stadig huske, at Obamas politik ikke betød en respekt for eller accept af den cubanske revolution.

 Specielt vægtede Obama støtten til den nyopståede private sektor i Cuba, samtidig med at han forbød samhandel med den statslige sektor.

Det skal huskes, at da Obama den 17. december 2014 annoncerede USA’s nye Cuba-politik, påpegede han, at USA’s hidtidige aggressive udenrigspolitik mod landet ikke havde virket efter hensigten, og at det nu var ”tid til at prøve noget nyt”.

Obamas kodeord var engagement.

USA ville oversvømme landet med amerikanske turister samt støtte det civile samfund og uafhængige NGO’er, der ifølge Obama arbejdede for forbedring af menneskerettighedssituationen i Cuba.

Men specielt vægtede Obama støtten til den nyopståede private sektor i Cuba, samtidig med at han forbød samhandel med den statslige sektor.

Udtalelser fra den nye udenrigsminister Blinken, der også arbejdede for Obama-administrationen, synes at have samme strategi.

Tilbage i 2015 udtalte Blinken, at ”embargoen (som amerikanerne kalder blokaden) havde gode intentioner. Den afspejlede, at den cubanske regering på det tidspunkt nægtede basale rettigheder til sine borgere og sammen med (det tidligere) USSR udgjorde en sikkerhedstrussel. Men den (embargoen) har ikke været effektiv i at nå sine mål. Derfor er det mest logisk at prøve noget nyt … Den nye strategi vil styrke Cubas middelklasse. Det er den bedste måde til at opnå det, vi gerne vil have: Et frit, blomstrende og demokratisk Cuba”.

Så vidt Anhony Blinken.

Jeg vil ikke her gå ind i en diskussion af, hvad og hvordan begrebet demokrati opfattes. Skal det for eksempel forstås som det angelsaksiske flertalsprincip, hvor ‘the winner takes it all’ i en valgkreds, uanset om man ikke opnår et flertal (det vil sige over 50 procent) af stemmerne?

Eller skal demokratibegrebet forstås som det britiske overhus med livstidsparlamentarikere? Eller det danske parlamentariske monarki, hvor kongefamilien står over loven og derfor er straffri i strid med retsstatsprincippet?

Eller skal det forstås som begrebet ’valgflæsk’, hvor politikere lover guld og grønne skove op til et valg for alene at vinde stemme og derefter løber fra valgløfter? Eller hvad med fake news-begrebet, som absolut ikke er et nyt begreb, men specielt er blevet brugt af Trump.

Men der er vist ingen tvivl om, at Søren Pape fra De Konservative ville være nødt til at tolke USA’s Cuba-politik som et forsøg på indblanding fra udenlandske magter i interne forhold. Og det ville falde ind under den lovgivning (den såkaldte ’påvirkningsloven’, som kan give op til seks års fængsel), som selvsamme Søren Pape er arkitekten bag, og som blev vedtaget i marts 2019.

Det bliver interessant at følge, hvad Joe Biden beslutter sig for i forhold til Cuba.

Han har bebudet, at USA skal spille en større rolle på den internationale scene, og det plejer normalt at betyde flere aggressioner/interventioner mod lande i den tredje verden, som USA har politiske eller økonomiske interesser i.

Mine ‘hjemmegående’ døtre

Mine døtre er som sagt ’hjemmegående’ igen. Skolerne er lukket ned, så det er atter fjernundervisning via TV og nu også via Whatsapp-grupper, hvor alle skal være koblet på nettet på et givet tidspunkt.

Dette er dog ikke uproblematisk, da ikke alle elever (eller deres forældre) kan forventes at have mobiltelefon eller internetforbindelse, som kan være en stor udskrivning for nogle familier stadigvæk.

Visse forældre begynder at snakke om nødvendigheden af at gentage et års skolegang, da ikke alle forældre har den nødvendige disciplin eller tid til at sikre, at deres børn følger fjernundervisningen.

Derudover er der væsentligt færre undervisningstimer i TV-regi end normal skoleundervisning!

Selv udnytter jeg situationen og lærer Linn engelsk.

Den lille Linet, der nu går i børnehaveklasse, er også begyndt at få lektier for, og da hun efterligner sin storesøster i alt, insisterer hun også på at lave lektier hver dag, når Linn studerer. Hun er meget snaksalig og ynder at lege TV-avis og lave indslag om coronavirus eller om Cubas nationalhelt, José Martí, som hun har fået fortalt om i klassen. Foto: HT

Spillekort og brætspil har vi atter måttet finde frem, efter at de har ligget urørt i en periode, hvor der har været almindelig skole. Og vores lange entré bliver nu atter brugt til lidt fysisk træning, hvor pigerne drøner rundt i hele lejligheden på rulleskøjter.

 

Foto: HT

Mangelvaresituationen er stadig den samme. Vi står stadig i timelange køer for at købe de mest simple ting.

For at sikre at folk ikke står for tæt i køerne, samler man ID-kort ind, og så kaldes man ind i butikken i samme rækkefølge. Men mange cubanere er trætte af køerne og er hysterisk paranoide for at sikre, at køerne overholdes, også når ID-kortene er samlet ind.

Den anden dag tabte en ekspedient alle de indsamlede kort (cirka 50 ID-kort) i en kø, der ellers ville have bevæget og afsluttet sig rimelig hurtigt, da det kun var et enkelt produkt, man kunne købe.

Men da folk så alle ID-kortene falde til jorden, blev situationen kaotisk, og folk råbte hysterisk i munden på hinanden. Det tog en times tid at ”genoprette” ro og orden og få lagt kortene i den rigtige rækkefølge. Derefter tog det cirka 10 minutter at købe den ene vare, vi nu havde mulighed for at købe i den butik.

Men det er et meget godt billede på, hvad der tit sker i de køer: Folk overvåger paranoidt deres plads i køen, så ingen finder på at ”myre”, og hvis nogen skulle prøve, vil selv den mest spinkle person højtråbende begynde at forsvare sin hårdt tilkæmpede plads i køen.

Morgenløbetur med penge på lommen

En sjov ting opstår i en sådan mangelvaretid. Vi begynder at kigge på forbipasserendes poser!

Kan vi se, hvad der er i? Det er ret begrænset, hvad der kan købes p.t., så man kan typisk analysere sig frem til posens indhold. Hvis der er noget af indholdet, man selv er interesseret i at købe, spørger man den forbipasserende, hvor han/hun har købt den pågældende vare, og næste spørgsmål er selvfølgelig: ”Er der lang kø?” I øvrigt et næsten overflødigt spørgsmål!

Jeg har netop her til morgen været ude på min traditionelle løbetur. Det skal altid foregå tidlig morgen inden solopgang, men i disse tider har jeg lært at forberede mig lidt ekstra til min løbetur.

Jeg skal have lidt penge med og en plasticpose, for på min hjemtur passerer jeg en bager, hvor der ofte tidligt morgen ikke er nogen kødannelse, og i dag oplevede jeg, at der overhovedet ikke var nogen kø.

Derefter løber jeg så den sidste halvanden kilometer med en pose brød hånden, men på vejen kommer en bil kørende, og døren bliver hurtigt åbnet, hvorefter en stemme siger: ”Hvor har du købt det brød henne?”

Min barbermaskine med udskiftelige blade er ved at gå i stykker, men da det er umuligt at anskaffe sig en ny i disse tider, har jeg måttet lappe med skruer for at få den til at holde sammen, indtil jeg finder en ny.

Shampoo og balsam er svært at få fat i, så der vaskes ikke hår så tit. Det er heldigvis den kolde tid i Cuba, hvor luftfugtigheden er relativ lav, så vi sveder ikke så meget som i regntiden.