26 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Cuba sender 165 læger og sygeplejersker

Ebola i Vestafrika

Cuba sender 165 læger og sygeplejersker

Dødstallet vokser hurtigt i Vestafrika og ebola-epidemien er ude af kontrol. WHO beder om international hjælp. Cuba svarer positivt

Der er ekstremt hårdt brug for flere lægefaglige hænder i Vestafrika til at bekæmpe den dødelige ebola-epidemi. Og der er brug for oplysning om smittespredning og hygiejne.
FOTO: Seyllou/AFP/Scanpix
1 af 1

Cuba har meddelt FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO), at 62 læger og 103 sygeplejersker er klar til at blive sat ind mod ebola-epidemien i Sierra Leone i Vestafrika.

Cuba bidrager med flere læger og sygeplejersker end USA og EU-landene

Det nye hold skal supplere en lægefaglig brigade på 23 cubanere, der allerede arbejder i Sierra Leone, skriver nyhedsbureauet WND.

WHO's generaldirektør Margaret Chan har takket Cuba og oplyst, at Cuba er det land, som bidrager med flest læger, sygeplejersker og specialister. Cuba bidrager således med flere end både USA, EU-landene og Kina, beretter Margaret Chan.

Fare for million-død

Chan understreger, at der er brug for mange flere læger og sygeplejersker fra udlandet, for at håndtere ebola-epidemien i landene i Vestafrika. Epidemien har hidtil officielt kostet cirka 2500 mennesker livet. Chan vurderer dog, at tallet kan være meget højere og WHO forudser, at mindst 20.000 mennesker vil dø.

En amerikanske forsker advarer om, at epidemien kan komme helt ud af kontrol og koste over en million menneskeliv i de kommende seks måneder.

Hvis der ikke bliver gjort noget effektivt.

Doktor Peter Piot, som har arbejdet med ebola helt siden virusen blev opdaget for flere årtier siden, er meget bekymret. Og han er kritisk over for den svage indsats, som det internationale samfund leverer. Indsatsen er kommet "for langsomt" og situationen er en akut "trussel mod både sundheden, økonomien og samfundenes stabilitet", advarer han.

Piot frygter, at den ringe indsat kan føre til, at ebola vil hærge i hele Afrika og kan spredes til hele verden.

25.000 cubanere

- Vores indsats for at imødegå ebola i Vestafrika er ikke noget isoleret tilfælde, fastslår Cubas sundhedsminister Roberto Morales Ojeda til WND.

- Det er en del af den støtte og solidaritet, som Cuba har ydet i 55 år siden revolutionens sejr, siger ministeren, og det drejer sig ikke om "at dele ud af et stort overskud, men om at dele det vi har", påpeger Roberto Morales Ojeda.

De første cubanske læger drog som internationalister til Chile allerede i 1960 - et år efter revolutionens sejr - for at hjælpe under et jordskælv.

I forbindelse med de tropiske orkaner George og Mitch, som i 1998 kostede tusinder af mennesker livet i Latinamerika og Caribien udsendte Cuba tusinder af hjælpearbejdere. I dag er 25.000 læger og sygeplejersker udsendt til 32 lande.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. sep. 2014 - 18:07   15. sep. 2014 - 18:10

Ebola-epidemi

se@arbejderen.dk