22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Cuba trækker sine læger hjem fra Brasilien

Efter valget af Jair Bolsonaro

Cuba trækker sine læger hjem fra Brasilien

Brasiliens kommende præsident Jair Bolsonaro har allerede, før han tiltræder, meddelt, at han ensidigt vil ændre betingelserne for de udsendte cubanske læger i landet. Det får Cuba til at trække dem hjem.

Aftalen om udsendelse af cubanske læger til Brasilien blev indgået i 2013 under daværende præsident Dilma Rousseff.
FOTO: PL/Tricontinental
1 af 1

Brasiliens kommende præsident Bolsonaro kræver, at de cirka 11.000 cubanske læger, der er udsendt til Brasilien, skal have udbetalt hele det beløb, som Brasilien betaler til Cuba for den store lægemission.

I dag modtager den individuelle læge cirka 25 procent, mens 75 procent går til den cubanske stat, som anvender pengene til Cubas nationale sundhedsvæsen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Bolsonaros beslutning har medført, at Cubas regering nu trækker lægerne hjem fra Brasilien.

De udsendte cubanske læger har behandlet 113.359 brasilianske patienter siden 2013.

"Disse uacceptable betingelser gør det umuligt at fastholde de cubanske læger i programmet", lyder det i en udtalelse fra Cubas sundhedsministerium, der betegner Bolsonaros erklæring for "fornærmende".

Bolsonaro har ikke kun krævet, at den enkelte cubanske læge modtager flere penge. Bolsonaro kræver også, at lægerne skal have deres familie med, mens de arbejder i Brasilien. Endelig og endelig har den kommende brasilianske præsident stillet spørgsmålstegn ved de cubanske lægers kvalifikationer. Han kræver, at de skal gennem en ny prøve.

I 2013 indgik den brasilianske regering under præsident Dilma Rousseff en aftale med den Pan-Amerikanske Sundhedsorganisation om udsendelse af læger til fattige dele af Brasilien.

Cuba har siden da udsendt over 20.000 læger til Brasilien. De udgør over 80 procent af alle de læger, der har bidraget til programmet.

De cubanske læger har arbejdet i 3600 kommuner i det store land. Heraf i 700 kommuner, der aldrig tidligere havde haft en læge, skriver Reuters.

Cubas sundhedsministerium oplyser, at de udsendte cubanske læger har behandlet 113.359.000 patienter i de fem år siden 2013.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. nov. 2018 - 11:16   18. nov. 2018 - 10:27

Brasilien

se@arbejderen.dk