Cubanere bliver i gennemsnit 78,45 år gamle.
Cuba er i top 25 over lande i verden med den højeste forventede levetid.
Det viser tal fra det cubanske center for befolkningsstudier (CEPDE), som mandag oplyste, at den forventede levealder i Cuba er steget med et halvt år siden sidste måling.
Juan Carlos Alfonso Fraga, direktør i centeret, oplyser, at den øgede levealder ses i alle provinser, og ikke kun i byområder, rapporterer den latinamerikanske tv-station Telesur.
Tre pladser efter Cuba kommer USA, der har en forventet levealder på 77,97 år.
Den stigende levealder på et halvt år betyder, at cubanere i gennemsnit bliver lidt ældre end danskere, der har en forventet levealder på 78,25 år.
I gennemsnit er verdens samlede forventede levealder 71 år. Den laveste finder man i den vestafrikanske stat Sierra Leone med 46 år og den højeste i Japan med 82,7 år.
Cubas nabo mod øst Haiti har en forventet levealder på 62 år.
Cuba er i top 25 over lande i verden med den højeste forventede levetid, der betragtes som en vigtig indikator for den menneskelige udvikling og kvalitet af sundhedsydelserne. På trods af sin status som udviklingsland er Cubas sundhedsvæsen anerkendt som et af de bedste i verden.
Cubanske forskere har senest opdaget en vaccine, der hæmmer lungekræft. Vaccinen vil snart være tilgængelig i USA takket være en aftale mellem Cubas regering og delstaten New York.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278