22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Cubas kommunister gør status

Fem år med økonomiske reformer

Cubas kommunister gør status

I 2011 satte Cubas Kommunistiske parti gang i en modernisering af landets økonomi. Til april skal en partikongres gøre status på udviklingen.

Cubas præsident Raúl Castro deltog i centralkomitéens møde i denne uge. Her taler han ved åbningen af den 6. partikongres i 2011.
FOTO: cubadebate.cu
1 af 1

Ledelsen af Cubas Kommunistiske Parti (PCC) har netop holdt møde i Havanna.

Centralkomiteen forbereder partiets 7. kongres, som er indkaldt til april.

Kongressen skal gøre status på den økonomiske opdatering af landets økonomi, som den 6. kongres satte i gang tilbage i 2011.

Der er fremsat ikke mindre end 600 forslag, som skal til behandling på kongressen om tre måneder.

Ifølge partiets dagblad Granma er der stor diskussion i partiet om de økonomiske love og lovforslag, der enten er vedtaget eller er under diskussion i Nationalforsamlingen.

Partimedlemmerne har fremsat ikke mindre end 600 forslag, som skal til behandling på kongressen om tre måneder.

Da PCC i 2011 indledte arbejdet med moderniseringen af Cuba økonomi, blev planen formuleret i 313 konkrete økonomiske projekter.

På det netop afholdte møde i partiets centralkomité konkluderede man, at 21 procent af forslagene i dag er gennemført, mens 77 procent er under behandling.

Cubas Kommunistiske Parti vedtager ikke lovene i Cuba. Det gør en valgt nationalforsamling med 609 medlemmer.

Men partiet og dets medlemmer arbejder med at udvikle planer og ideer for samfundsudviklingen.

Centralkomiteen diskuterede således også en langsigtet udviklingsplan for Cuba, det såkaldte "Program for økonomisk og socialudvikling frem mod 2030 – Et forslag til national vision", skriver avisen Granma.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jan. 2016 - 10:54   16. jan. 2016 - 11:00

Cuba

se@arbejderen.dk
Cuba
  • Officielt navn: República de Cuba
  • Præsident: Miguel Diaz- Canel
  • Hovedstad: Havanna 3,7 millioner indbyggere
  • Befolkningstal: 11,2 millioner
  • Befolkning: Hvide: 64,1 procent, mulatter/mestizer: 26,6 procent, sorte: 9,3 procent
  • Fødselsraten er faldet fra 34,3 fødsler pr. 1000 indbyggere i 1965 til 13,6 i 1998 
  • Spædbørnsdødelighed: 4,1 pr. 1000 levendefødte (2017)
  • Middellevealder: 79
  • Det anslås at næsten en million sorte slaver blev bragt til landet fra Afrika ved slutningen af det 19. århundrede. I samme århundrede ankom omkring 150.000 kinesiske kulier til landet under samme slavelignende forhold
  • Sprog: Spansk
  • Spansk koloni frem til 1898. Derefter formelt en selvstændig stat, men cubanerne betegner årene frem til revolutionens sejr 1. januar 1959 som "pseudo-republikken", idet USA i de år havde økonomisk, politisk og militær kontrol med øen.