Den 24. februar vedtog cubanerne en ny grundlov ved en folkeafstemning. 85 procent af vælgerne deltog i folkeafstemningen, og 87 procent stemte for den nye grundlov. Det svarer til 6.816.169 ja-stemmer.

På et ekstraordinært møde i Nationalforsamlingen blev grundloven sat i kraft fra og med 10. april. Samtidigt vedtog Nationalforsamlingen en tidsplan for vedtagelsen af en række følgelove.

Om senest ni måneder skal der vælges en premierminister – en post, som Cuba ikke tidligere har haft.

Inden for seks måneder skal Nationalforsamlingen vedtage en ny valglov, som blandt andet skal tage højde for, at valgte provinsråd afskaffes og erstattes med koordinerende forsamlinger valgt af kommunerne.

Om senest ni måneder skal der i henhold til den nye grundlovs bestemmelser vælges en premierminister – en post, som Cuba ikke tidligere har haft, og ministrene til landets regering skal vælges.

Reform af retsvæsen

Om senest 18 måneder skal Nationalforsamlingen vedtage de love og retningslinjer, der skal reformere restsvæsen og domstole og sikre de udvidede juridiske rettigheder, som borgerne får med den nye forfatning, beretter magasinet Cubadebate.cu.

>> LÆS OGSÅ: Folkevalgte anbefaler at stemme ja til Cubas nye grundlov

Og endelig skal Nationalforsamlingen i løbet af højest to år gennemføre en lovgivningsproces, herunder en folkelig debat, om en ny familielov.

Denne lov skal blandt andet lægger rammerne for et forslag om at tillade ægteskaber mellem personer af samme køn. Dette spørgsmål udløste stor debat mellem engagerede tilhængere såvel som modstandere, da forslaget til ny grundlov var til folkelig debat i perioden fra juli til november sidste år.