Stort set ingen medier rapporterer i disse dage om situationen for kurderne i Tyrkiet.
Ankara vil udslette kurdisk frihedstrang, vælte Assad-regimet i Syrien og beskytte Islamisk Stat.
I øjeblikket er mindst syv kurdiske byer belejret af de tyrkiske regeringsstyrker og 170 civile er blevet dræbt siden august, beretter den tyrkiske menneskerettighedsgruppe IDH.
I stedet trækker begivenhederne i Irak og Syrien overskrifter.
Her priser borgerlige medier de kurdiske kampenheder, der bekæmper Islamisk Stat (IS).
Togtider og kurderne
Ibrahim Benli, medredaktør for den dansksprogede kurdiske netportal Nûdem, mener, at det kan være besværligt at få opmærksomhed omkring, hvor alvorlig udviklingen for kurderne i Tyrkiet er, når der i for eksempel nabolandet Irak dagligt sker hundredevis af drab.
"Det er måske også derfor, at vestlige medier, heriblandt danske, er begyndt at prioritere deres nyhedsindslag således, at for eksempel 20 likviderede civile i Mellemøsten bliver mindre vigtigt end DSB’s togforsinkelser", skriver han sarkastisk på Nûdem.
Ifølge Selahattin Demirtaş, leder af det legale pro-kurdiske parti i Tyrkiet, HDP (Folkets Demokratiske Parti), beordrede den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan i august 2015 en militær offensiv i det kurdiske område i Tyrkiet "i skyggen af angrebet" på IS i Irak og Syrien, fremgår det af hans udtalelser i dagbladet Evrensel i december 2015.
Erdogan tabte valg
Det venstreorienterede tyrkiske dagblad Sol skriver, at Erdogans "krigeriske offensiv" mod kurderne har baggrund i hans frygt for, at kurderne i Irak og Syrien får for meget støtte fra USA, idet parterne er allierede i krigen mod IS.
Ifølge Sol tog den tyrkiske offensiv mod kurderne for alvor fart i juni 2015, da kurderne i Tyrkiet tilføjede præsident Erdogan et stort nederlag ved parlamentsvalget.
Erdogans AKP-parti mistede midlertidigt sit store flertal på to tredjedele i et parlamentsvalg, hvor HDP for første gang overskred spærregrænsen på 10 procent.
En måned efter, i juli 2015, brød våbenhvilen mellem Ankara og PKK sammen og offensiven i det østlige Tyrkiet blev sat i gang.
Hele 10.000 soldater blev sat ind i løbet af efteråret.
Officielt var målet at ramme det kurdiske arbejderparti PKK, der i 40 år har ført an i kampen for øget selvstyre i det kurdiske område i Tyrkiet.
Den 24. august indledte tyrkiske kampfly massive angreb på PKK's søsterorganisationer i Irak og Syrien, selv om Ankaras hovedmål udadtil var IS, anfører det britiske dagblad The Guardian.
Srdja Trifkovic, udenrigsredaktør på det USA-baserede månedsmagasin Chronicles, påpegede i september, at Tyrkiets luftvåben stort set har "ignoreret" IS-krigerne og i stedet bomber PKK og dets støtter, der paradoksalt nok er nogle af dem, der mest indædt kæmper mod IS i de forreste linjer i Syrien og Irak.
– Over 80 procent af den tyrkiske bombetonnage falder på kurderne, der kæmper mod IS i det nordlige Syrien og nordvestlige Irak, sagde Trifkovic til tv-stationen Russia Today.
Endelig anser Ankara partiet HDP for at være talerør for PKK i Tyrkiet, hvilket dog afvises af både PKK og HDP.
Erdogan siger, at Tyrkiet står overfor et rent "terrorproblem":
– Tyrkiet har intet kurdisk problem, men alene et terrorproblem, sagde han ifølge Hürriet Daily News i december på et møde i Anatolien.
Ankara vil erobre land
Ifølge avisen Sol – der ligger tæt på Kommunistisk Parti i Tyrkiet (KP) – har Tyrkiet flere mål med aktionerne mod kurderne i alle tre lande:
For det første vil Erdogan undgå foreningen af de kurdiske kantoner i det nordlige Syrien, som IS tabte efter en kurdisk offensiv sidste år.
For det andet ønsker Ankara at opretholde forsyningsruter til IS, al-Qaeda og andre anti-syriske grupper med det langsigtede mål at indlemme det nordlige Syrien i Tyrkiet.
Også en lille del af det nordlige Irak ønsker Ankara at indlemme. Ankara vil vælte Bashar al-Assads styre i Syrien.
Desuden ønsker Erdogan at samle den "nationalistiske" fløj i Tyrkiet bag sig for at blive ved magten og knuse det kurdiske HDP-parti.
Endelig ønsker Erdogan at vinde støtte fra den tyrkiske hær, som i årevis har været hans politiske modstander, men som ser en større fare i mulig kurdisk autonomi, skriver avisen Sol.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278