Seks danske befalingsmænd og officerer er netop vendt hjem fra Ukraine, hvor de har trænet ukrainske soldater i bykamp, planlægning af en operation, indtagelse af skyttegrave og i at snige sig ind på fjenden.

De danske instruktører vender inden længe tilbage til Ukraine for at træne ukrainsk militær. Frem til år 2020 skal de være en del af den britiskledede operation Orbital, der siden 2015 har trænet mere end 9500 soldater i Ukraines militær.

Mange af de færdigheder de lærer, kan også bruges offensivt.
Jens Erik Hjort, chef for den danske træningsmission

Nu skal danske soldater også træne Ukraines hær i militære færdigheder, der skal "forbedre deres taktik i konflikten i Østukraine". Efter træningen bliver de ukrainske soldater sendt til fronten i Østukraine.

De første danske instruktører var i Ukraine i november og december for at træne en ukrainsk brigade på 1000 mand. Dansk militær har lagt en video på YouTube, hvor der bliver råbt "Hvor er fjenden?", "Hvor er fjenden?" til de ukrainske soldater.

>> SE: Video af de danske styrkers træning af ukrainske soldater

Målet med den danske træning er ikke kun at gøre de ukrainske soldater mere effektive i konflikten i Østukraine, hvor befolkningen har løsrevet sig fra Ukraine. Målet er også at harmonisere ukrainsk militær med NATO's standarder inden 2021 og gøre de ukrainske styrker i stand til at gå i krig sammen med NATO.

"På længere sigt skal Forsvarets træning af ukrainske styrker gøre dem i stand til at udføre operationer ud fra NATO-standarder, så de dermed kan operere sammen med NATO-styrker...  med deres ønske om at blive en del af NATO, så har de behov for en grundlæggende forståelse for, hvordan vi planlægger og gennemfører operationer", skriver dansk militær blandt andet på sin hjemmeside om træningsoperationen.

Træning kan bruges offensivt 

De militære færdigheder, som de danske soldater lærer de ukrainske soldater, bruges offensivt af de ukrainske styrker ved østfronten, indrømmer chefen for den danske træningsmission.

– Når man bliver trænet i NATO-standarder så bliver man mere effektiv som hær. Og det er klart, at det er noget, de kan bruge i konfliktområdet. Mange af de basale defensive færdigheder de  lærer kan også bruges offensivt. Ukrainerne kan tage det, vi lærer dem og bruge det som de vil – selvfølgelig under ansvar i forhold til internationale konventioner og krigens love. Og de kan bruge, de færdigheder vi lærer i kampområdet i østukraine, forklarer chefen for den danske træningsmission, forklarer chefen for den danske træningsmission, oberstløjtnant Jens Erik Hjort til Arbejderen.

– Om du sniger dig fra A til B på dit eget territorium eller fra A til B over til fjenden, det er op til ukrainerne, hvordan de vil bruge det – til eksempelvis at gå uset frem mod fjenden.

– Vi uddanner også de ukrainske soldater i at indtage skyttegrave. Det gør ukrainske soldater i stand til at kunne generobre deres positioner og deres territorium, hvis de bliver angrebet af seperatisterne. Træningen kan bruges offensivt til at tage det land tilbage, som separatisterne har taget i Østukraine. Det kommer an på den politiske vilje, og om de har styrke nok, uddyber Jens Erik Hjort.

– Jeg kan ikke udelukke, at det kan eskalere situationen at gøre ukrainsk militær mere effektivt. Men det er en politisk beslutning.

Træner højreekstreme?

Det ukrainske regime, som de danske instruktører bistår med at blive mere effektive militært, har siden det kom til magten i 2014 ved et statskup, fremmet højreekstreme værdier i Ukraines militær og i resten af samfundet.

I 2015 blev højreekstreme militser indlemmet i Ukraines militær – det gælder blandet andet den berygtede Azov-bataljon, som blev en selvstændig enhed i de væbnede styrker.

Samme år ophævede et flertal i parlamentet en artikel i landets straffelov, der hidtil havde gjort det strafbart at benægte eller retfærdiggøre fascismens forbrydelser og samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.

I august sidste år indførte Ukraine en ny hilsen i militæret, som er identisk med en 75 år gammel nazi-hilsen. Hilsenen lyder, "Ære til Ukraine! Ære til heltene!" og blev benyttet af Ukraines Oprørshær (UPA), der kæmpede side om side med Tyskland under Anden Verdenskrig. Hilsnen skal fremover anvendes ved parader og eksercits.

Den 1. januar er indført som national fridag for at mindes Stepan Bandera, der var leder af Ukraines oprørshær (UPA), der kæmpede sammen med nazi-Tyskland mod Den Røde Hær. Ifølge britiske Morning Star gik Stepan Bandera ind for at "ødelægge jøder og polakker".

I en mail til Arbejderen skriver Forsvarskommandoen, at "De enheder, der bliver trænet, er udvalgt efter aftale mellem Ukraines hær og operation Orbital. Det er den ukrainske hær, der rekrutterer og screener soldater til enhederne".

Oberstløjtnant Jens Erik Hjort erkender, at der højreradikale er blevet optaget i ukrainske militær.

– Det er velkendt, at højreradikale kræfter deltog i de tidligere faser af kampene i Ukraine, og at nogle af dem siden kom under officiel kommando i blandt andet Nationalgarden og dermed under myndighedernes kontrol. Og vores instruktører har ikke oplevet tegn på højreekstremisme under uddannelsen af ukrainske soldater.

– Hvad vil det sige at være højreekstrem? Det afgørende er, om soldaterne overholder krigens love og holder sig indenfor ukrainsk lovgivning, så kan man have den politiske holdning, man vil. Vores udsendte har allerede pligt til at melde hvis de observerer noget der er i modstrid med international lov. Men vi vil tydeliggøre, at de udsendte skal melde, hvis de lægger mærke til højreekstreme elementer, siger Jens Erik Hjort og tilføjer:

– Vi kan ikke udelukke, at vi uddanner højreekstreme folk. Vi ved ikke, hvor mange ud af den 1000 mand store brigade, vi træner, der er højreekstreme. Men det er heller ikke afgørende. Det afgørende er, at den måde kampen bliver ført på i Østukraine, er i overenstemmelse med ukrainsk og international lovgivning.

Involveret i mishandling

Ukraines militær har været involveret i omfattende tortur og mishandling. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) udgav i 2016 rapporten "War crimes of the armed forces and security forces of Ukraine: Torture and inhumane treatment".

I rapporten fortæller ukraineren Robert Aniskin fra Mariupol, hvordan medlemmer af den højreekstreme Azov-bataljon slog ham over hele kroppen med riffelkolber, gav ham elektrochok og næsten kvalte ham ved at trække en plasticpose over hans hoved.

Træningsmissionen betales af midler fra Freds- og Stabiliseringsfonden, der blandt andet finansierer ulandsbistand.

Missionen er ikke vedtaget i Folketinget, men af både forsvars- og udenrigsministeren, der har orienteret Udenrigspolitisk Nævn.