Dansk PEN, som er en sammenslutning af forfattere og journalister, mener, at den amerikanske whistleblower Edward Snowden bør hædres og ikke straffes.
"Snowden har tjent det demokratiske retssamfund ved at afsløre systematisk og vilkårlig overvågning og aflytning af borgere uden retskendelse. Det bør ikke føre til en anklage om forræderi - snarere en påskønnelse af hans personlige mod," skriver PEN i en udtalelse.
Sammenslutningen tager generelt afstand fra retsforfølgelse af whistleblowere og betragter deres arbejde som afgørende for ytringsfrihed og retssikkerhed.
Dansk PEN opfordrer den danske regering til at protestere mod USA's forfølgelse af Edward Snowden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278