11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk støtte til Ukraine-valg

Kaotisk præsidentvalg søndag

Dansk støtte til Ukraine-valg

Officiel dansk støtte til regeringen i Kiev op til præsidentvalg på søndag, der er boykottet af Ukraines største oppositionsparti.

Størstedelen af det østlige Ukraine boykotter valget søndag. Her russisktalende aktivist ved en barrikade i landsbyen Shchastya nær Lugansk den 14. maj.
FOTO: Dimitar Dilkoff/AFP PHOTO/Scanpix
1 af 1

For anden gang inden på kort tid tager den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), til det uroplagede Ukraine for at vise sin opbakning til det nye styre.

Præsidentvalget i Ukraine er historisk og afgørende. 
Martin Lidegaard (R)

Han besøger således hovedstaden Kiev i forbindelse med søndagens præsidentvalg, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Besøget finder sted i morgen.

– Præsidentvalget i Ukraine er historisk og afgørende. Valget kommer forhåbentlig til at markere et nyt kapitel i landets historie og begyndelsen på en mere stabil fremtid, der omfatter alle ukrainere. Som situationen tydeligt viser, er det ikke en nem opgave, siger Lidegaard.

Nikolaj Villumsen fra Enhedslistens folketingsgruppe tog i går til Ukraine for være valgobservatør. Han håber på at blive udstationeret i den østlige del. Han er der frem til mandag, hvor valgobservatørerne kommer med en vurdering af valget.

Der er seks fascister i den ukrainske regering ud af 20 ministre. Valget bliver boykottet af landets største oppositionsparti, Ukraines Kommunistiske Parti. To-tre regioner i det østlige Ukraine boykotter også præsidentvalget i protest mod regeringen, der har beordret hær og Nationalgarde til at angribe russisktalende modstandere af styret i Kiev.

Ukraines fungerende præsident har mandag taget initiativ til at forbyde kommunistpartiet, der har 32 mandater i parlamentet og fik en opslutning på 13 procent ved seneste valg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. maj. 2014 - 11:24   23. maj. 2014 - 11:27

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Præsidentvalg, Ukraine

Søndag er der præsidentvalget i Ukraine og valg til borgmesterposter i 20 byer, blandt andet Odessa og Kiev.

Her er kandidaterne til præsidentvalget:

  • Petro Porosjenko er forretningsmand og den i øjeblikket mest populære kandidat. 
  • Petro Porosjenko er en af Ukraines rigeste og kendt under tilnavnet "chokolade-kongen", da han har skabt sin formue i chokoladeindustrien.
  • Julia Timosjenko er Ukraines tidligere premierminister og fra det liberal-koncervative Fædrelandsparti. Ved præsidentvalget i februar 2010 tabte hun snævert til Viktor Janukovitj, der blev afsat den 22. februar i år. 
  • Julia Timoskenko blev i 2011 kendt skyldig i magtmisbrug og sendt syv år i fængsel.
  • Mykhailo Dobkin (Regionernes Parti) Støttede tidligere præsident Viktor Janukovitj fra Regionernes Parti, men partiet anser sig ikke idag for at være oppositionsparti mod den nye regering.
  • Oleh Tyahnybok, lederen af det fascistiske parti Svoboda.
  • Ni andre præsidentkandidater – med tilsyneladende mindre opbakning – stiller op, blandt andet Olha Bogomolets (uafhængig), støttet af Ukraines Socialistiske Parti.
  • Fem præsidentkandidater har trukket sig: Ukraines Kommunitiske Partis formand, Petro Simonenko, Oleksandr Klymenko (Ukraines Folkeparti), Natalia Korolevska (uafhængig), Oleg Tsarov (uafhængig) samt Zoryan Shkiryak (uafhængig).