05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk tænketank foreslår fredsplan for Syrien

Efter to års brogerkrig

Dansk tænketank foreslår fredsplan for Syrien

Der skal få redskaber til at nedkøle borgerkrigen i Syrien. Første skridt er en våbenhvile og fredskonference. Og Danmark bør spille sin egen lille rolle, siger Jørn Boye Nielsen fra fredstænketanken RIKO.

Der er kun en politisk løsning tilbage i konflikten i Syrien, mener tænketank. Her et medlem af den væbnede oppositionsgruppe i den syriske by Aleppo den 9. maj.
FOTO: AFP/Scanpix Denmark
1 af 1

Nu er tiden for alvor kommet til at stoppe rædslerne i Syrien.

Sådan siger Jørgen Boye Nielsen fra den udenrigspolitiske tænketank Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).

Våbenhvile nu.

Jørgen Boye Nielsen

Og det skal hverken ske med NATO-millilser, flyveforbud-zone eller sanktioner mod Bashar al-Assads syriske regime, der i to år har bekæmpet væbnede oppositionsgrupper. Der skal en politisk løsning til.

Men hvordan afsluttes borgerkrige?

- Ofte ved, at parterne efter længere tid med tusinder af dræbte, massakrer, tortur og så videre opdager, at ingen af dem kan vinde over den anden part. Der opstår en træthed eller "mæthed" med hensyn til fortsat at kæmpe konflikten. Der er tegn på, at denne situation nærmer sig i Syrien, selv om ingen af parterne vil indrømme det, siger Jørgen Boye Nielsen til Arbejderen.

Det er netop en sådan situation, der hersker i Syrien lige nu, mener han. Tidligere har den væbnede syriske oppositions paraplyorganisation, Nationalkoalitionen, krævet Assads afgang før fredsforhandlinger kunne finde sted. Dét krav har de droppet nu.

Samtidig er de væbnede oppositionsgrupper åbenlyst presset militært af Assads regeringsstyrker -  især i Damaskus-området og Idlib.

Delt Syrien

-  I Syrien er situationen den, at det kun er en del af befolkningen, der støtter oprørerne. Andre dele støtter Assad – ikke fordi  de elsker ham, men fordi de frygter alternativet mere, end de frygter ham. Atter andre dele af befolkningen forholder sig neutrale, forklarer Jørgen Boye Nielsen.

Kampene i Syrien har ifølge FN kostet 70.000 mennesker livet, siden der startede protester i byen Deraa i det tidlige forår i 2011. Siden har lande som Saudi-Arabien, Tyrkiet og Qatar sendt våben til væbnede oppositionsgrupper, mens vestlige lande som Frankrig, USA og Storbritannien har trænet oppositionssoldater og forsynet dem med såkaldt ikke-dødelig materiel.

Især Storbritannien og Frankrig arbejder for, at EU sender våben til den væbnede opposition, og at der bliver oprettet en flyveforbud-zone i dele af Syrien. Israel har i de forgangne uger angrebet mål i Syrien to gange fra luften. Kina og Rusland blokerer dog for samlet international intervention i Syrien i FN's Sikkerhedsråd.

Det er nødvendigt at se fremad og nedtrappe konflikten, mener RIKO.

- Det kan ske ved at lave en våbenhvile - måske lokale våbenhviler - og forhandlinger om en fredsaftale, som kan lede til en overgangsregering, der organiserer frie valg og en forfatning, efterfulgt af en genopbygnings- og forsoningsproces. 

Afkøl konflikt

Han mener, det indebærer en magtdeling, som alle væsentlige parter i Syrien anser for retfærdig. Og som formentlig i en overgangsperiode skal sikres militært af en multinationalt sammensat FN-styrke.

Han er optimist, fordi Rusland og USA i øjeblikket taler om at afholde en international fredskonference i juni.

Konkret mener han, at Danmark og Norden har en enestående chance.

- Vi kan nok ikke spille en stor rolle, men vi kan sige vores mening, nemlig, at alle parter bør komme med i en fredskonference, også Iran, slutter Jørgen Boye Nielsen.

USA er imod at Iran deltager.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. maj. 2013 - 11:15   24. maj. 2013 - 11:15

Syrien

Anders Fenger
Skribent
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
  • I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR

RIKO
  • RIKO står for Rådet for International Konfliktløsning og er en uafhængig udenrigspolitisk tænketank.
  • RIKO blev stiftet i 2009 og arbejder for at fastholde traditionen i dansk udenrigspolitik for at løse internationale konflikter efter FN’s principper og folkeretten.
  • RIKO’s overordnede formål er at bidrage til at styrke et velinformeret beslutningsgrundlag for og en reel demokratisk dialog om dansk udenrigspolitik.
  • Læs mere på riko.nu