Ramón Castro døde tirsdag morgen i Havanna i en alder af 91 år. Han var sammen med brødrene Fidel Castro og Raúl Castro med i modstandskampen mod Batista-diktaturet i Cuba i 1950'erne. I 1953 var han fængslet en periode.
Efter revolutionens sejr var Ramón Castro en central skikkelse i udviklingen af Cuba landbrugsproduktion, især inden for kvægavl og mælkeproduktion. I den egenskab har han i 1970'erne besøgt Danmark.
I Cuba var han mange år leder af en landbrugs-udviklingsstation og kvægfarm i Valle de Picadura, hvor der blev arbejdet med at krydse højtydende europæiske malkekøer med lokale racer. Her har udenlandske gæster, også grupper fra Danmark, ofte aflagt studiebesøg og hilst på Ramón Castro.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278