Med coronaepidemiens udbrud er Syrien havnet i mediernes skyggeside. Det betyder ikke, at det syriske folks trængsler er ovre. De er snarere forværret med Trump-administrationens skærpede sanktioner, der kvæler økonomien, rammer hospitalsvæsenet og hindrer genopbygning.

Forholdene i Idlib er dog alt andet end stabile. I de seneste måneder har HTS angrebet en række tidligere allierede og venner.

Det betyder heller ikke, at krigen er slut. Besættelsesstyrker fra Tyrkiet og USA er stationeret i dele af landet, og Idlibprovinsen i nordvest kontrolleres fortsat af bevæbnede ekstremistgrupper.

I begyndelsen af 2020 indledtes det, mange troede ville være det sidste slag om Idlib. Syriens regering havde held til, med russisk assistance, at generobre steder og byer, som havde været under jihadistgruppers kontrol i fem år. Men offensiven endte, da Tyrkiet sendte droner mod den syriske hær med store tab til følge.

Den tyrkiske indgriben fremtvang en ny status quo-aftale mellem Rusland og Tyrkiet, som gjorde det muligt for provinsens største væbnede gruppe, den terrorstemplede Hayat Tahrir al-Sham (HTS), at bevare sit greb om hovedparten af Idlib. HTS ledes af Abu Mohammad al-Jolani, en af den nu afdøde tidligere IS-grundlægger Abu Bakr al-Baghdadis nærmeste mænd.

Forholdene i Idlib er dog alt andet end stabile. I de seneste måneder har HTS angrebet en række tidligere allierede og venner. En af dem er Bilal Abdul Kareem, amerikansk statsborger og selverklæret journalist. Han blev taget til fange den 13. august. Hvad der derefter skete, ved hverken familien eller kollegerne på hans nyhedskanal, On The Ground News (OGN).

Hændelsen har vakt reaktioner. Den New York-baserede Komité til Journalisters Beskyttelse kræver, at Bilal Abdul Kareem løslades og får lov til at fortsætte sit virke som journalist. Journalister uden Grænsers Sabrina Bennoui stiller samme krav. Hun fremhæver, at HTS må tillade en fri informationsstrøm indenfor "rebel-enklaven", selv når det handler om bekymringer om tortur af fanger.

Pågribelsen skete, efter at Bilal Abdul Kareem på sin nyhedskanal på de sociale medier kritiserede HTS' retssystem og gjorde opmærksom på tortur af fanger.

Hvem er Bilal Abdul Kareem?

Hvem er denne Bilal Abdul Kareem? Er han en modig journalist, som med sit eget liv som indsats står vagt om menneskerettigheder i et område styret af en brutal terrorgruppe?

Nej, sandheden er, at han længe har været allieret med torturudøverne i Idlib.

Bilal Abdul Kareem, eller Darrell Lamont Phelps, som han hed, inden han konverterede, forlod New York i 2002 for, placeret i den arabiske verden, at studere islam og virke som journalist. I 2012 rejste han til Syrien for at skildre de "islamistiske krigere". Han har siden da levet illegalt i områder kontrolleret af væbnede grupper og været tilbagevendende i medier verden over.

Under den sidste strid om østre Aleppo i december 2016, da den syriske hær fordrev de væbnede ekstremister, dukkede hans navn op i en artikel fra det svenske nyhedsbureau TT, som alle store svenske medier publicerede.

Bilal Abdul Kareem blev beskrevet som et "almindeligt menneske i det belejrede (østre) Aleppo". Ingen fortalte, at han var amerikaner, som havde valgt at leve i et område styret af al-Qaidas syriske gren, Jabhat al-Nusra, som kort derefter omdøbtes til Hayat Tahrir al-Sham (HTS).

Samme måned valgte Bilal Abdul Kareem at flygte til Idlib. Den var allerede da en provins, hvor Jabhat al-Nusra/HTS havde indført sharialove, og religiøst politi patruljerede gaderne, hvilket havde fået et flertal af de oprindelige indbyggere i Idlib til at flygte fra området.

Igennem årene i Syrien har Bilal Abdul Kareem tilbudt de væbnede grupper en platform til at sprede deres budskab til verden fra. I On The Ground News har de interviewede jihadkrigere hyldet "revolutionen" for at styrte "regimet", men også skarpt kritiseret FN-ledede fredsaftaler og våbenhviler. Bilal Abdul Kareem har selv efterfølgende forsvaret de væbnede grupper, uanset terrorstempler eller anklager om massakrer, voldtægter og tortur af fanger.

De seneste måneder har han indtaget en mere kritisk holdning, efter at en britisk statsborger, som også valgte at slå sig ned i Idlib, blev anholdt og tortureret. I en video fra den 7. juli forklarer Bilal Abdul Kareem, at han har problemer med dele af HTS's styre i Idlib, som savnede et fungerende retssystem. Han hylder samtidig den terrorstemplede gruppe: "De gør virkelig et stort arbejde her i Syrien, ingen kan benægte det".

Vestens hykleri

Hvorfor beskæftige sig med en usædvanlig person som Bilal Abdul Kareem og hans arbejde?

En grund er, at det afspejler Vestens hykleri.

Forestil jer, at hans nyhedskanal, placeret i USA eller et europæisk land, havde beskæftiget sig med at interviewe og forskønne terroristsympatisører og hårdkogte islamister, som talte imod demokrati og pressefrihed til fordel for sharialove? Var Bilal Abdul Kareem da blevet forsvaret som en journalist af Journalister Uden Grænser? Havde han fået lov at medvirke hos CNN?

Men hans arbejde i Syrien opfattes som noget helt andet, eftersom de kræfter, han understøtter, står på samme side i krigen som Vesten.

En anden grund, til at Bilal Abdul Kareems skæbne er værd at beskæftige sig med, er, at den afspejler udviklingen i Syrien. Konfrontationen i Idlib er del af en større proces, hvor parterne søger at styrke deres positioner for fremtiden.

Den syriske regering har besejret de væbnede grupper. Idlib er det eneste tilbageværende "rebelholdepunkt". I denne pressede situation forsøger HTS og deres største støtter, Tyrkiet, at finde en måde at garantere deres fortsatte kontrol over området på.

De "moderate" renser ud

Forskønnelsen af Hayat Tahrir al-Sham som "moderate rebeller" eller "jihadister med et menneskeligt ansigt" er en del af dette, og her har Bilal Abdul Kareem spillet en rolle igennem flere år. Al-Qaida- og IS-stemplet må vaskes bort, for at deres fortsatte styre skal kunne fremstå acceptabelt overfor opinionen i Vesten.

Derfor har HTS i den senere tid pågrebet flere europæiske jihadistkrigere i Idlib og endda angrebet en gruppe, som fortsat siger, at den tilhører al-Qaeda-netværket. De "moderate" renser ud blandt "ekstremisterne".

Et andet vigtigt forhold for fremtidens positionering er at styrke magten. Der må ikke herske nogen tvivl om, at HTS er den spiller, som Rusland og andre modstandere skal forholde sig til, når Idlibs skæbne skal afgøres. Forstyrrende oppositionelle ytringer må derfor slås ned.

Det er dette, der har ramt Bilal Abdul Kareem. Efter at have forsvaret de islamistiske ekstremisters "revolution" i otte år anses han pludselig for at være mere skadelig end nyttig.

Den syriske revolution er begyndt at æde sine egne børn.