Der bor i dag knap 40 millioner mennesker i Ukraine. To tredjedele af dem – russere, jøder, polakker, hviderussere, bulgarer og andre – taler russisk. Alligevel besluttede parlamentet i Ukraine efter statskuppet i februar 2014 at forbyde russisk som officielt sprog i det sydlige og østlige Ukraine.

To tredjedele af befolkningen taler russisk i Ukraine. Men regeringen forsøger at gøre ukrainsk til eneste officielle sprog.
Heorhii Buiko

– Dét er årsagen til, at konflikten brød ud i lys lue, og at der er væbnede kampe i området, siger den den 67-årige næstformand for Ukraines Kommunistiske Parti, Heorhii Buiko til Arbejderen.

Krig mod eget folk

Han opfordrer styret i Kijev til at genoprette russisk som officielt sprog side om side med ukrainsk.

– Det er egentligt enkelt at stoppe den væbnede konflikt. Men i stedet har præsident Petro Porosjenko erklæret krig mod en del af sin egen befolkning, de russisktalende, siger Heorhii Buiko.

Kommunisten har netop afsluttet fire dages besøg i Danmark, inviteret af Kommunistisk Parti og DKP.

– Porosjenko forsøger at gøre Ukraine til en monoetnisk nationalstat. Det er urealistisk, en blindgyde, fordi landet er en multietnisk nation. Mange grupper har levet fredeligt sammen i flere hundrede år. De eneste statsdefinerende nationer i Ukraine er den russiske og ukrainske, siger kommunisten.

Han er selv født i den ukrainskdominerede, men multietniske storby Zhitomir nær hovedstaden Kijev. Han tilbragte sin ungdom og arbejdede i starten af 1970'erne som elektriker ved Abakumov-kulminen i det østlige Ukraine – i Donbass, hvor man taler russisk.

Han blev hurtigt funktionær i kulminens Komsomol-organisation – det daværende ukrainske kommunistpartis ungdomsafdeling.

Mindretalssprog

Heorhii Buiko mener, at Porosjenko-regeringen har tilsidesat det Europæiske Charter om Regional- og mindretalssprog af 5. november 1992, som blev vedtaget i Europarådets regi 

Under uhyre vanskeligheder lykkedes det den kommunistiske gruppe i parlamentet at få vedtaget ratificeringen af dette charter for ti år siden. I direkte strid med charteret besluttede parlamentet efter statskuppet i februar 2014 imidlertid at ophæve det.

Netop sprogloven i Østukraine var ellers skrevet på grundlag af Charteret om Regionale mindretalssprog.

– Det fremskyndede kraftigt de centrifugale processer i hele Ukraine. Det førte til massiv folkelig utilfredshed i den sydøstlige del af landet og i Transkarpatien og i sidste ende til den tydelige modstand mod det officielle Kijev-styre på Krim og i Donbass, siger næstformanden.

Ukraineren har intet til overs for Porosjenkos garanti for, at russisktalende sagtens kan tale eget sprog i hverdagen.

– Kravet er, at russisk atter bliver et af to officielle sprog, siger han.

Heorhii Buiko fordømmer den nye ukrainske ledelses "manglende vilje eller evne" til at leve op til Minsk-aftalerne og løse den påtrængende decentralisering – eller bare drøfte muligheden af at omdanne Ukraine til en føderal stat – "under hensyntagen til de forskellige regioners særpræg og indbyggernes interesser", siger han.

– Det er regeringens skyld, at der den dag i dag ikke er iværksat en dialog. Imens stiger antallet af dræbte – både blandt soldater og især civile. Heriblandt børn, ældre og kvinder i især Lugansk og Donbass, siger den ukrainske kommunist.

Uafhængige republikker

Hvad mener du om de to østlige regioner, Donetsk og Lugansk, der i 2014 erklærede sig uafhængige af Ukraine?

– Jeg respekterer FN's erklæring om nationernes ret til selvbestemmelse. Med hensyn til Krim er det en tragedie, at de forlod Ukraine, men befolkningens krav er i årevis blevet ignoreret, så de stemte sig ud. Det var folkets beslutning, så det må vi respektere, siger Heorhii Buiko.

Kommunisten er både redaktør af kommunistpartiets månedsblad "Kommunist" – der nu i over et år ikke har kunnet udkomme – og formand for Ukraines Antifascistiske Komite. Han mener, at Kijev-styret fortsætter på gal kurs. Også efter at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i maj blev udnævnt til speciel rådgiver for præsident Petro Porosjenko.

– Udnævnelsen af danskeren undrer mig ikke. Halvdelen af regeringen består i forvejen af "importerede" folk. Georgiens tidligere præsident, den eftersøgte Mikheil Saakashvili, er blevet guvernør i Odessa-regionen. Og NATO's generaler optræder som militærinstruktører for den ukrainske hær. Hvorfor skulle Fogh ikke have sin del, spørger Heorhii Buiko retorisk.