02 Oct 2022  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Derfor er der udbrudt totalt kaos i Ukraine

Interview

Derfor er der udbrudt totalt kaos i Ukraine

Efter statskuppet i 2014 besluttede parlamentet i Kijev, at russisk ikke længere skal være officielt sprog i det sydlige og østlige Ukraine. Så brød konflikten ud, siger Heorhii Buiko der er næstformand i det forbudte Ukraines Kommunistiske Parti under et besøg i Danmark.

Heorhii Buiko, næstformand for Ukraines Kommunistiske Parti, har besøgt Danmark. Han kritiserer både Ukraines regerings sproglov, og at Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen skal rådgive den højreradikale regering i Kijev.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Der bor i dag knap 40 millioner mennesker i Ukraine. To tredjedele af dem – russere, jøder, polakker, hviderussere, bulgarer og andre – taler russisk. Alligevel besluttede parlamentet i Ukraine efter statskuppet i februar 2014 at forbyde russisk som officielt sprog i det sydlige og østlige Ukraine.

To tredjedele af befolkningen taler russisk i Ukraine. Men regeringen forsøger at gøre ukrainsk til eneste officielle sprog.
Heorhii Buiko

– Dét er årsagen til, at konflikten brød ud i lys lue, og at der er væbnede kampe i området, siger den den 67-årige næstformand for Ukraines Kommunistiske Parti, Heorhii Buiko til Arbejderen.

Krig mod eget folk

Han opfordrer styret i Kijev til at genoprette russisk som officielt sprog side om side med ukrainsk.

– Det er egentligt enkelt at stoppe den væbnede konflikt. Men i stedet har præsident Petro Porosjenko erklæret krig mod en del af sin egen befolkning, de russisktalende, siger Heorhii Buiko.

Kommunisten har netop afsluttet fire dages besøg i Danmark, inviteret af Kommunistisk Parti og DKP.

– Porosjenko forsøger at gøre Ukraine til en monoetnisk nationalstat. Det er urealistisk, en blindgyde, fordi landet er en multietnisk nation. Mange grupper har levet fredeligt sammen i flere hundrede år. De eneste statsdefinerende nationer i Ukraine er den russiske og ukrainske, siger kommunisten.

Han er selv født i den ukrainskdominerede, men multietniske storby Zhitomir nær hovedstaden Kijev. Han tilbragte sin ungdom og arbejdede i starten af 1970'erne som elektriker ved Abakumov-kulminen i det østlige Ukraine – i Donbass, hvor man taler russisk.

Han blev hurtigt funktionær i kulminens Komsomol-organisation – det daværende ukrainske kommunistpartis ungdomsafdeling.

Mindretalssprog

Heorhii Buiko mener, at Porosjenko-regeringen har tilsidesat det Europæiske Charter om Regional- og mindretalssprog af 5. november 1992, som blev vedtaget i Europarådets regi 

Under uhyre vanskeligheder lykkedes det den kommunistiske gruppe i parlamentet at få vedtaget ratificeringen af dette charter for ti år siden. I direkte strid med charteret besluttede parlamentet efter statskuppet i februar 2014 imidlertid at ophæve det.

Netop sprogloven i Østukraine var ellers skrevet på grundlag af Charteret om Regionale mindretalssprog.

– Det fremskyndede kraftigt de centrifugale processer i hele Ukraine. Det førte til massiv folkelig utilfredshed i den sydøstlige del af landet og i Transkarpatien og i sidste ende til den tydelige modstand mod det officielle Kijev-styre på Krim og i Donbass, siger næstformanden.

Ukraineren har intet til overs for Porosjenkos garanti for, at russisktalende sagtens kan tale eget sprog i hverdagen.

– Kravet er, at russisk atter bliver et af to officielle sprog, siger han.

Heorhii Buiko fordømmer den nye ukrainske ledelses "manglende vilje eller evne" til at leve op til Minsk-aftalerne og løse den påtrængende decentralisering – eller bare drøfte muligheden af at omdanne Ukraine til en føderal stat – "under hensyntagen til de forskellige regioners særpræg og indbyggernes interesser", siger han.

– Det er regeringens skyld, at der den dag i dag ikke er iværksat en dialog. Imens stiger antallet af dræbte – både blandt soldater og især civile. Heriblandt børn, ældre og kvinder i især Lugansk og Donbass, siger den ukrainske kommunist.

Uafhængige republikker

Hvad mener du om de to østlige regioner, Donetsk og Lugansk, der i 2014 erklærede sig uafhængige af Ukraine?

– Jeg respekterer FN's erklæring om nationernes ret til selvbestemmelse. Med hensyn til Krim er det en tragedie, at de forlod Ukraine, men befolkningens krav er i årevis blevet ignoreret, så de stemte sig ud. Det var folkets beslutning, så det må vi respektere, siger Heorhii Buiko.

Kommunisten er både redaktør af kommunistpartiets månedsblad "Kommunist" – der nu i over et år ikke har kunnet udkomme – og formand for Ukraines Antifascistiske Komite. Han mener, at Kijev-styret fortsætter på gal kurs. Også efter at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i maj blev udnævnt til speciel rådgiver for præsident Petro Porosjenko.

– Udnævnelsen af danskeren undrer mig ikke. Halvdelen af regeringen består i forvejen af "importerede" folk. Georgiens tidligere præsident, den eftersøgte Mikheil Saakashvili, er blevet guvernør i Odessa-regionen. Og NATO's generaler optræder som militærinstruktører for den ukrainske hær. Hvorfor skulle Fogh ikke have sin del, spørger Heorhii Buiko retorisk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. sep. 2016 - 08:25   25. feb. 2022 - 10:45

Ukraine

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Rød bog: Heorhii Buiko
  • Heorhii Buiko: Næstformand for Ukraines Kommunistiske Parti.
  • 1965-69: elektriker ved Donetsk Dukketeater. 
  • 1970: Elektriker ved Abakumov-kulminen i Donbass.
  • Funktionær i kulminens Komsomol-organisation.
  • Cand.mag i historie (Donetsk Statuniversitet, 1975).
  • Diplomuddannelse ved Ukraines Nationale Juridiske Akademi.
  • Aktiv deltager i genskabelsen af Ukraines Kommunistiske Parti efter forbuddet i 1991.
  • 1994-2005 formand for UKP's regionale partiafdeling i Donetsk.
  • Medlem af Ukraines parlament (1998-2006).
  • Siden 2007 formand for Ukraines Antifascistiske Komite.
  • I dag chefredaktør for partiorganet ”Kommunist”. 
Tidslinie: Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • December: Pro-EU-demonstranter besætter Kievs rådhus og Maidan-pladsen.
  • 20-21. februar 2014: Mindst 88 mennesker dræbt i Kiev-sammenstød. 
  • 21. februar: EU-lande mægler aftale mellem Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector. Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.
  • Den 22. februar tiltrådte Ukraines nye regering, der er anerkendt af EU og USA.
  • Premierminister blev den "moderate" og konservative Arseny Yatsenyuk fra det EU-positive Fædrelands-parti.
  • De to andre regeringspartier var det liberale UDAR-parti – med forbindelser til det kristeligt konservative tyske regeringsparti, CDU.
  • 27. februar: Det tredje regeringsparti bliver er det fascistiske Svoboda-parti med forbindelser til blandt andet det franske Front Nationale.
  • Seks fascister fra partiet Svoboda og fascistgruppen UNA-UNSO intræder i Arseniy Yatsenyuks nye regering. 
  • 28. februar: Politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 3. marts: USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk. 
  • 16. marts: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 17. marts: Krim-parlamentet erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.
  • 6. april: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.
  • 2. maj: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 42 russisktalende i bygningen.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
  • 25. maj: Rigmanden Petro Poroshenko valgt til præsident i Ukraine.
  • 17. juli: Malaysia Airlines flight MH17 skudt ned over Østukraine.
  • 5. september: Forslag om våbenhvile i Østukraine.
  • Blandt andet den fascistiske milits, Højre Sector, nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.
  • 15. september foreslår Ukraines præsident øget selvstyre i Østukraine i en føderation.
  • 6. september: Konflikten har kostet 20 000 menneskeliv, oplyser Ukraines Kommunistiske Parti.
  • 12 september: EU's udvidede sanktioner mod Rusland træder i kraft.
  • 16. september. EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.
  • 22. september. Endelig våbenhvile aftales, men den afbrydes gentagne gange.
  • 26. oktober: Parlamenstvalg i Ukraine. Valgdeltagelse: 52 procent.
  • 2. november: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget ikke anerkendt af Kijev.
  • Januar 2015. Ny ukrainsk regering af populistisk, liberal-konservativ observans udpeges – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO.
  • I stedet deltager det fascistiske, Det Radikale Parti i fem-partis-regeringen.
  • 9. januar: FN-rapport anslår, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
  • 9. januar: 5000 er blevet dræbt og 10.300 såret.
  • 10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland.
  • Våbenhvilen brydes dog kort efter.
  • 15. april: Mindst 6116 mennesker er blevet dræbt og 15.474 såret på ét år.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti

 

Kommunisterne i Ukraine
  • Ukraines Kommunistiske Parti (UKP) blev stiftet i 1918. Regeringsbærende frem til 1991. Forbudt 1991, men genetableret 1993.
  • Partiet har 120.000 medlemmer er har afdelinger i hele landet.
  • Fik 13,18 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2012 og havde 30 parlamentsmedlemmer. 
  • Røg ud af parlamentet i 2015.
  • UKP indgår i et kommunistisk netværk fra ekssovjetiske republikker.
  • Partiet er ifølge dets hjemmeside "i opposition til enhver regering og søger en fuld restaurering af den socialistiske stat uden nogen særlig tilknytning til andre politiske partier".
  • UKP mener, at uroen i Ukraine skyldes, at "oligarker" kæmper om magten.
  • Det nuværende regime erklærede partiet forbudt i 2016, men dommen ankes.