Den 1. januar stiger prisen på el i det mellemøstlige land Jordan. Måske med helt op til 32 procent. Det er direkte dikteret af Den Internationale Valutafond IMF.

Met det kan betyde lige så omfattende folkelige protester som dem, der ramte landet i november, advarer Jordans Kommunistiske Parti. Dengang steg prisen på kogegas med hele 53 procent.

Det var IMF, der havde krævet offentlige nedskæringer til gengæld for et lån på to milliarder dollars til Jordan. Det svarer til 11,3 milliarder danske kroner.

Under urolighederne blev en person dræbt og 70 såret i flere byer.

Generalsekretæren for det lille, men aktive, Jordans Kommunistiske Parti, Munir Hamarana, lover flere protester.

- Til januar skal vi betale mere for el. Det er et lodret diktat fra IMF. Kampen fortsætter, siger han til partiets avis al-Jamahir.

Kommunistlederen forsikrer, at partiet arbejder intenst på at videreføre protestbevægelsen og alliancerne på tværs af partier, fagforeninger og organisationer. Han tilføjer, at partiet med det samme trækker sit kandidatur op til parlamentsvalget den 23. januar.

Partiet vurderer, at selv om protesterne fra november i dag ikke har så stort omfang, er bevægelserne ved at samle styrke igen. Det kan betyde en ny eksplosion om få uger.

Arabisk Forår

Jordan havde lige indtil 13. november i år undgået det såkaldte Arabiske Forår - Al-Thawrāt al-ʻArabiyyah - hvis folkelige opstande væltede statsledere som Ben Ali i Tunesien og Hosni Mubarak i Egypten.

”Frihed, frihed, ned med kong Abdullah", råbte unge mænd højt på det centrale Dakhiliyah-torv i hjertet af Jordans hovedstad Amman ifølge nyhedsbureauet Reuters den 13. november.

Ordene i sig selv kan ifølge jordansk lov give 10 års fængsel. I Jordan kan kongen selv udskifte regeringer og har gjort det flere gange. Styret har effektivt holdt enhver protest i ave med undertrykkelse, manipulation og våben doneret af USA.

Til januar skal vi betale mere for el. Det er et lodret diktat fra IMF. Kampen fortsætter.

Munir Hamarana.

Jordans premierminister Abdullah Ensour, havde samme dag henkastet bemærket, at prisen på husholdningsgas ville stige med 53 procent, mens diesel og petroleum ville blive en tredjedel dyrere. Staten kunne ikke længere med økonomisk tilskud holde priserne i ave på disse varer.

- Hvis vi ikke tager disse skridt, vil vi stå overfor en katastrofe og bankerot, sagde han på stats-tv.

Efter opfordringer fra flere venstreorienterede organisationer og fagforeninger kom folk ud i gaderne i tusindvis. Også Det Muslimske Broderskab opfordrede til protester mod regeringens beslutning. Det Muslimske Broderskabs politiske parti, islamic Action Front, er Jordans mest organiserede kraft.

I byen Kerak uden for hovedstaden Amman mødte nyhedsbureauet Reuters to lokale, der var aldeles rasende.

- Enhver, der føler sig klemt, bør gå på gaden for at udtrykke sine synspunkter, sagde den 41-årige far til fire, Hani Herzallah, foran sin barbersalon i den indre by.

Omkostningerne til gas, som de fleste jordanere bruger til madlavning og opvarmning, var simpelthen blevet for store.

En handlende, Tahseen al-Tanashat på 64, havde netop hævet sin månedlige pension på 200 dinarer – hvilket svarer til 1586 kroner.

- Efter alle regningerne var betalt, var der kun 50 dinarer tilbage, beklagede han.

Vrede

Den 13-16. november råbte demonstranter i Jordans gader for første gang slogans direkte imod det regerende hashemitiske monarkis privilegier, og de opfordrede til at afsætte kong Abdullah II.

”Folket vil vælte regimet”, lød slagord Amman. Selvsamme slogan som millioner egyptere og tunesere råbte under opstandene dér.

Tidligere har der været regelmæssige demonstrationer i Jordan med højest et par hundrede demonstranter. Men fredag den 16. november gik titusinder på gaderne i hovedstaden.

En demonstrant udtalte til flere medier.

- Vreden og indignation kan ikke forties længere eller ignoreres. Folk her er blevet svigtet mange gange før med løfter om reformer, der aldrig er ført ud i livet, mens den ene korruptionssag efter den anden involverer eliten.

Vreden fik ekstra styrke, da det blev afsløret, at det var Den Internationale Valutafond IMF, der krævede statsstøtten væk på olier og kogegas.

Saudi-Arabien og Qatar ønsker, at Jordan optræder mere aktivt i presset mod Syrien.

To uger efter de voldsomme uroligheder gydede Saudi-Arabien olie på vandene og meddelte, at det vil give Jordan 787 millioner dollars til at "finansiere udviklingsprojekter". Men det har ikke fået regeringen til at trække prisforhøjelserne på gas, diesel og petroleum tilbage.

Generalsekretæren for Jordans Kommunistiske Parti anklager regeringen for manipulation.

- Begrundelsen for at skære ned var den manglende udenlandske pengestøtte. Dette er utroværdigt, siger han.

Økonomi vakler

Baggrunden for vreden i Jordan er åbenlys. Folk kæmper dagligt for at få enderne til at mødes, vurderer flere iagttagere. En fjerdedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, mens priserne på basale varer hele tiden stiger, især som følge af den ustabile situation i nabolandene Egypten, Syrien og Palæstina.

Jordans økonomi er blevet hærget af krigen i Syrien, som er en vigtig handelspartner. Jordan er også under pres af tilstrømningen af 240.000 syriske flygtninge. Også de 15 sabotager på Egyptens gasrørledninger i de senere år har alvorligt forstyrret gasforsyningerne til både Jordan og Israel, hvilket koster Jordan syv millioner dollars om dagen.

Syriens-pres

Saudi-Arabiens aktuelle pengestøtte i november er et led i donationer til lande i regionen, der er truet af Det Arabiske Forår, siger den Amman-baserede analytiker Moin Rabbani til Reuters.

- Saudi-Arabien og Qatar ønsker, at Jordan optræder mere aktivt i Syriens-krisen. De vil hovedsageligt gerne se Jordan som den aktive sydlige flanke i presset på Damaskus, hvor Tyrkiet udgør den nordlige flanke, som aktivt støtter den syriske opposition, siger han.

Jordan indgår dog i forvejen særdeles aktivt i USA’s, vestmagternes og flere arabiske diktaturers planer om at kvæle Syriens suverænitet, kapre dets folkelige protestbevægelser og forsyne oprørere med avancerede våben til at fjerne præsident Bashar al-Assad fra magten i Damaskus.

Jordan har de seneste år loyalt støttet USA og rangerer som tredjebedste land i verden i forhold til at deltage i USA-godkendte fredsbevarende missioner i FN-regi. Til gengæld har Washington givet Jordan 2,4 milliarder dollars i militær og økonomisk støtte gennem de sidste fem år.

USA og Storbritannien har aktuelt tropper på Jordans King Hussein-luftbase i al-Mafraq og ved landsbyer, der støder op til den nordlige grænse til Syrien.

Her træner de angiveligt Jordans hær til en mulig invasion. Den jordanske og israelske militære efterretningstjeneste er under mistanke for at uddanne og bevæbnet den militære fløj af Det Muslimske Broderskab i Syrien i dets forsøg på at vælte det syriske regime, rapporterer journalisten Jean Shaoul.