Det er ligesom planen om at dele en pizza. Men så spiser den ene part det hele.

Sådan beskriver Palæstina-eksperten Ole Olsen de nuværende fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne.

Et besat folk kan ikke forhandle med sin besættelsesmagt.
Irene Clausen

Parterne startede forhandlingerne i juli med USA's udenrigsminister John Kerry som mægler.

- Det er svært at være optimist, især når Israel fortsat udvider sine bosættelser. Situationen for palæstinenserne er værre end før; flygtningeproblemet er ikke løst, der er ingen palæstinensisk stat, så det er svært at have optimismen i behold, siger Ole Olsen, der er redaktør af bladet Palæstinaorientering, til Arbejderen.

Israel annoncerede i forrige uge byggeri af 2200 lejligheds-enheder i bosættelser på besat palæstinensisk jord.

Omvendt er Roi Dvir, viceambassadør og talsmand for den israelske ambassade i København, forsigtig optimist, men skyder på forhånd ansvaret for eventuelle tilbageslag på palæstinenserne.

- Der er en tendens til, at palæstinenserne prøver at acceptere noget, som de nægtede at acceptere før. De kommer hele tiden for sent, siger han til Arbejderen.

Forhandlingerne

Der har været afholdt to hemmelige møder mellem Israel og de palæstinensiske forhandlere indenfor de seneste to uger, skriver tv-stationen BBC. Forhandlingerne startede i juli og skal vare i ni måneder - med USA's udenrigsminister John Kerry som mægler.

Forhandlingerne er de første mellem parterne i næsten tre år om en tostatsløsning, hvor en palæstinensisk stat i Gazastriben og Vestbredden skal eksistere side om side med Israel.

I årtier har fredsforhandlinger stået på med mellemrum. Emnerne har været bosættelser, Israels stop for besættelsen, en palæstinensisk stat, Jerusalems status, Israels sikkerhed, adgang til vand og de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem. Den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO mener, at grundlaget for alle forhandlinger skal være FN's resolutioner:

• Ifølge FN's delingsplan for Palæstina fra 1947 - resolution 181 - skulle Jerusalem være et internationalt mandatområde, der ikke skulle tilhøre hverken den forestående palæstinensiske eller jødiske stat.
• FN's Generalforsamling vedtog resolution 194 den 11. december 1948 om Palæstina, at "flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer bør tillades at gøre det snarest muligt".
• FN's Sikkerhedsråd resolution 242 fra 22. november 1967 kræver "Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt."
• FN's Sikkerhedsråd vedtog den 22. marts 1979 resolution 446 om at "Israels politik og praksis med at etablere bosættelser i de palæstinensiske og andre arabiske områder besat siden 1967 ingen juridisk gyldighed har, og at de udgør en alvorlig hindring for at opnå en omfattende, retfærdig og varig fred i Mellemøsten."

For sent

Forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne har ikke givet noget nævneværdigt resultat i årtier. Dét er først og fremmest  palæstinensernes ansvar, mener Roi Dvir. - Det er som om, palæstinenserne hele tiden kommer for sent. I 2000 ved Camp David-forhandlingerne i USA kom vi tæt på fremskridt, men PLO's Yassir Arafat sagde nej. I 2008 lykkedes det heller ikke, selv om det var tæt på, siger han til Arbejderen.

Irene Clausen fra ledelsen i Boykot Israel-bevægelsen har intet til overs for Israel fredsvilje.

- Et besat folk kan ikke forhandle med sin besættelsesmagt. Man forhandlede jo heller ikke fred med nazisterne under Anden Verdennskrig, de sorte forhandlede jo heller ikke med apartheid-regimet i Sydafrika, siger hun til Arbejderen og tilføjer, at Israel alene forhandler for "at få mere tid til at røve palæstinensisk jord".

Hun mener, at især Oslo-aftalen i 1993 var meget negativ for palæstinenserne. Et knæfald for imperialismen og zionismen.

- Det var det største slag til befrielsesbevægelsen i lang, lang tid, siger hun til Arbejderen.

Bosættelser

Ole Olsen mener at urolighederne i Mellemøsten fjerne opmærksomheden fra palæstinensernes situation.

- Uroen i Egypten og Syrien har taget al opmærksomheden fra Palæstina-spørgsmålet, siger han og tilføjer, at bygge bosættelser under fredsforhandlinger er dybt problematisk.

Dét synes Roi Dvir fra Israels ambassade imidlertid ikke.

- Husk på, at byggerierne slet ikke er en nyhed. Det har været planen længe at bygge. Tænk også på, at vi frøs byggeriet af bosættelser i 2009-10. Vi gav palæstinenserne en god chance for fredsforhandlinger. Den tog de ikke.

Men palæstinenserne anser det jo som en provokation, at I bygger på deres jord...

- Vi har jo indenrigpolitiske forhold at tage hensyn til, vores regeringskoalition for eksempel. Tidligere har vi for eksempel efter 1967-krigen tilbudt territorier for fred. Men det afslog araberne også. 

- Vi har netop løsladt mere en 100 palæstinensiske fanger, hvor af flere er dømt for mord på jødiske civile, siger Roi Dvir.

USA

Kommentator og Ph.d.-studerende Leila Stockmarr på Institut for Samfund og Globalisering ved RUC tror ikke på Israels fredsvilje.

- Vi skal nu udsættes for ni måneders tovtrækkeri om processen, mens konfliktens reelle knaster ikke vil blive adresseret. Bosættelser forbliver en af de største hindringer for fred, siger hun til Arbejderen.

Hun mener, at det er "skævt", at lade USA være mægler i fredsforhandlingerne.

- USA’s seneste diplomatiske offensiv er intet andet end, hvad de seneste 20 år 'fredsforhandlinger' har vist os. Blind amerikansk støtte til Israel - uagtet statens fremfærd - og en alliance med et palæstinensisk selvstyre uden meget folkelig legitimitet, siger hun.

Roi Dvir afviser Stockmarrs kritik af USA's rolle og er glad for at have USA med ved mæglingsbordet.

- Der er ikke noget alternativ til det. Det er nødvendigt, at det er USA, der gør det. Tænk på deres internationale vægt i forhold til fremvoksende lande som Kina. USA er stadig en supermagt, siger han.

Irene Clausen ryster på hovedet.

- USA har fra starten af konflikten kun haft en interesse i at få kontrol og herredømme over Mellemøsten og knuse eventuelt revolutionære bevægelser. De kalder det fred.