EU-kommissionen gør i disse dage klar til at starte forhandlinger med USA om udvidet frihandel.

Politikere på begge sider af Atlanten priser på forhånd de økonomiske muligheder i en sådan aftale.

Et flertal i EU-parlamentet har vendt tommelfingeren opad, og i en pressemeddelelse skriver EU-parlamentet: "Aktuelle konsekvensanalyser tyder på, at frihandel med USA kan øge EU's bruttonationalprodukt med 0,5 procent, hvilket svarer til 545 euro om årt for hver familie på fire i EU".

Det er dog ikke primært flere penge i husholdningspungen, der ansporer øget frihandel.

Med en frihandelsaftale bliver EU og USA en meget dominerende blok i verden.

Det er de helt store virksomheder, der har en interesse i denne frihandelsaftale, som ikke kun handler om nedsatte toldsatser, men om harmoniseret lovgivning, ensartede standarder, fjernelse af barrierer for investeringer og handel med tjenesteydelser. Og endelig skal en aftale bane vej for, at EU og USA kan optræde skulder ved skulder i internationale forhandlinger om frihandel, fremgår det af et notat fra 29. maj til Folketingets Europaudvalg.

Her har alle partier sagt ja til forhandlingsmandat fremlagt af handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr.

Men en sådan frihandelsaftale er de store monopolers projekt og "klart negativt set fra vores perspektiv", siger Mads Christian Barbesgaard fra organisationen Afrika Kontakt.

Som politisk formand for Afrika Kontakt har han fordybet sig i frihandelsaftaler, som han kritiserer for at være meget skadelige for landene i Afrika. Men de skadelige konsekvenser er ikke begrænset til ulande.

- Nyhedsbureauet Bloomberg har skrevet, at det er de helt store virksomheder, der presser på for en frihandelsaftale mellem EU og USA. I Europa er det blandt andet Ferrari, som vil sælge flere luksusbiler i USA, og omvendt er det Kentucky Fried Chicken, der vil have endnu mere adgang til EU's marked, siger Barbesgaard til Arbejderen.

- Og så kan man jo spørge sig selv, om det gør verden til et bedre sted, at de får flere luksusbiler i USA, og vi får mere KFC i EU. For det er jo ikke sådan, at der står brede folkelige bevægelser på begge sider af Atlanten og siger: Vi vil have en frihandelsaftale mellem EU og USA. Det er jo erhvervslivet, der arbejder sammen med Obama og EU-kommissionen, tilføjer han.

Enhedslisten ombord

Også Enhedslisten har sagt ja til det forhandlingsmandat, som handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr har bedt om. Enhedslisten har dog stillet en række klare betingelser, forklarer partiets medlem af Europaudvalget, Nikolaj Villumsen.

- Vi har sagt ja under nogle meget klare betingelser; nemlig at regeringen sikrer fødevaresikkerhed, miljø og arbejdstagerrettigheder, siger han til Arbejderen.

Fødevaresikkerhed handler blandt andet om de såkaldte GMO'er - gensplejsede fødevarer, som der dyrkes store mængder af i USA, og som Danmark og andre lande i EU i dag afviser dyrkning af:

- Vores bekymring er, at GMO'er kommer med i aftalen, men ministeren siger, at det gør de ikke, og det vil vi holde hende op på, fortæller Nikolaj Villumsen.

Det mandat, som ministeren har med til et møde med sine EU-kolleger i morgen åbner for øget frihandel med tjenesteydelser. Det kunne måske  åbne for, amerikanske privathospitaler og private universiteter i Danmark. Men det håber Nikolaj Villumsen ikke:

- Det skal vi for guds skyld undgå, siger Nikolaj Villumsen og tilkendegiver, at Enhedslisten vil holde et vågent øje med forhandlingerne og kalde ministeren i samråd, hvis de for eksempel går i den retning.

Trods forbehold, så nikker Enhedslisten ja til forhandlingsmandatet.

- Det er jo ikke sådan, at vi er imod handel, fastslår Nikolaj Villumsen.

Mads Christian Barbesgaard og Afrika Kontakt er imod frihandelsaftaler på erhvervslivets betingelser, og Barbesgaard tror ikke på, at forbehold i en traktat sikrer noget:

- Det kan da godt ske, at der i en frihandelsaftale bliver skrevet nogle floskler ind om, at nu skal man tage hensyn til arbejdstagerrettigheder, miljø og fødevaresikkerhed. Men der indgår 'investeringskapitler' i de her frihandelsaftaler, påpeger han.

- Med de rettigheder, som investorerne får, så vil alle de gode og fine hensyn til arbejdstagerrettigheder, miljø og fødevaresikkerhed blive bombarderet af investorerne, som virkelig får vide rammer for at forfølge deres interesser - og det er jo først og fremmest profit. Og alt, hvad der går på tværs af det, kan blive undergravet af investeringskapitelet i aftalen, advarer Afrika Kontakts formand.

EU og USA dominerer

Med den påtænkte frihandelsaftale bliver EU og USA en meget dominerende blok i verden.

Tilsammen vil landene stå for tæt på 50 procent af verdens samlede bruttonationalprodukt og 30 procent af al verdenshandel, noterer netavisen EUobserver.

Med denne volumen vil en sådan frihandelsaftale sætte globale standarder - på tværs af internationale aftaler i FN-regi.

Det forventer EU-kommissær Maros Sefcovic:

- Hvis amerikanerne og europæerne bliver enige om standarder for et givet produkt, så bliver det automatisk en verdensstandard, siger han ifølge EUobserver.

Den politiske strateg Zbigniew Brzezinski, der var sikkerhedsrådgiver for USA's tidligere præsident Jimmy Carter - og som formulerede USA's plan for at knække Sovjetunionen i Afghanistan - ser store perspektiver i en omfattende frihandelsaftale mellem USA og EU. Den kan være med til at dæmme op for Kinas øgede globale magt, sagde han på en konference i Bratislava i april:

- Det kan styrke de transatlantiske bånd. Det kan skabe en ny balance mellem regionerne omkring Stillehavet og den atlantiske region og samtidig tilføre Vesten mere vitalitet og mere sikkerhed, sagde Brzezinski.

WTO-vejen er blokeret

EU forhandler frihandelsaftaler med 78 lande. Dertil forbereder EU-kommissionen forhandlinger om øget frihandel med yderligere ni lande - blandt dem er forhandlingerne med USA de mest omfattende.

Væksten i antallet de tosidede forhandlinger om frihandel sker samtidig med, at forhandlingerne i Verdenshandelsorganisation (WTO) stort set er gået i stå.

Kenneth Lindhardt Madsen fra udenrigsministeriets kontor for handelsforhandlinger bekræfter, at der er en sammenhæng. Allerede efter det første sammenbrud i WTO - de såkaldte Doha-forandlinger i 2005 - vedtog EU, at satse på tosidede forhandlinger:

- Derefter indgik EU frihandelsaftalerne med Indien, Sydkorea og Singapore, forklarer han til Arbejderen.

Den såkaldte DOHA-runde 'kørte endeligt fast i foråret 2011', noterer minister for handel og investering, Pia Olsen Dyhr i notat fra 29. maj til medlemmerne af Europaudvalget.

Forhandlingerne er gå i stå, fordi ulandene kræver, at EU og USA skærer ned på deres landbrugsstøtte og eksportstøtten til landbrugsvarer til gengæld for at ulandene skal fjerne importtold på en række industrivarer. Det afviser USA og EU.

EU's handelsministre ventes at blive enige om forhandlingsmandatet i morgen. Derefter skal det forelægges EU-topmødet den 27. jun,i og forventningen er, at de egentlige forhandlinger kan starte i forbindelse med topmødet mellem EU og USA inden for få uger, ifølge Pia Olsen Dyhrs informationer til Europaudvalget.