Det skal være nemmere og billigere for arbejdsgivere at fyre ansatte i Sverige. Og fagforeningerne skal ikke kunne gøre indsigelser mod fyringer, som de finder uretmæssige. 

Det er nogle af elementerne i en udredning om Sveriges lov om beskyttelse af ansatte – den såkaldte LAS-lov, som mandag landede på regeringens bord.

Dette er et møg-forslag, der vil gøre arbejdsmarkedet endnu mere utrygt, end det er nu.
Filip Astvald, lagerarbejder

LAS-loven blev indført i 1970’erne og havde ifølge svensk STV til formål at skabe balance mellem ansatte og arbejdsgiverne og handler blandt andet om, hvem der skal fyres først, hvilken rolle fagforeningerne spiller, og hvor længe man skal være vikar, før man har fortrinsret til en ledig stilling.

Men nu står loven for fald. Det blev vedtaget, da Socialdemokratiet i januar sidste år indgik en regeringsaftale med Miljöpartiet og de to borgerlige partier Centerpartiet og De Liberale efter valget den 9. september 2018.

Aftalen banede vejen for en mindretalsregering, som består af Socialdemokratiet og Miljöpartiet med Centerpartiet og De Liberale som parlamentarisk grundlag.

Regeringsaftalen fastslår, at der skal nedsættes en kommission, der skal udarbejde en udredning, som skal danne grundlag for ændring af loven. Og det er den udredning, der nu skal til debat mellem arbejdsmarkedets parter.

Ifølge udredningen skal fagforeningerne ikke længere have mulighed for at udsætte en fyring, indtil tvisten er blevet afgjort i Arbejdsretten, i virksomheder med op til 15 ansatte. 

"Muligheden for en medarbejder for at anke afskedigelse af personlige grunde fjernes for virksomheder med op til 15 ansatte."

I dag kan fagforeningerne appellere fyringer, hvis den ikke er sagligt begrundet. Og så længe tvisten pågår, beholder den fyrede både job og løn. Sagligt begrundet vil sige mangel på arbejde, eller at den ansatte har misligholdt ansættelsesforholdet. Det kan være fravær uden grund, eller at man har nægtet at udføre en opgave.

I dag fastsætter LAS-loven princippet om "sidst ind – først ud", som betyder, at hvis en virksomhed vil gennemføre fyringer, skal den først skille sig af med de ansatte, den sidst har ansat.

Arbejdsgiverne har dog haft mulighed for at undtage to ansatte for princippet om sidst ind – først ud. Det skal udvides, så arbejdsgiverne fremover skal kunne undtage fem ansatte for reglen.

Udredningen indeholder også forslag om at tilbyde "kompetenceudvikling" til ansatte og sænker grænsen for, hvornår en vikar eller en løsarbejder kan fastansættes. I dag skal en vikar have været ansat i alt 12 måneder inden for tre år for at få fortrinsret til en fast stilling. Det skal afkortes til ni måneder.

"10-1 til arbejdsgiverne"

Formanden for fagforebundet Kommunal Tobias Baudin mener, at udredningen favoriserer arbejdsgiverne på de ansattes bekostning.

– På godt gammeldags sportssprog betyder det 10-1 til arbejdsgiverne, siger han til STV.

Også Sverige LO kritiserer forslaget. LO’s formand Karl-Petter Thorwaldsson vurderer, forslagene i udredningen vil gøre 750.000 ansatte helt retsløse. Formanden ser helst, at forslagene i udredningen ender i skraldespanden.

LO samt dets 14 medlemsforbund igangsætter nu en kampagne for at stoppe forslagene, heriblandt en underskriftsindsamling.

Lagerarbejderen Filip Astvald ved HC-Cargo i den midtsvenske by Örebro er rasende.

– Det er et møgforslag, der vil gøre arbejdsmarkedet endnu mere utrygt, end det er i forvejen. Man kan som arbejdsgiver vælge ud, hvem som skal fyres, siger han til Arbejderen, da vi fanger ham i en frokostpause.

Værste angreb i årtier

Vänsterpartiet er den svenske Riksdags svar på Enhedslisten, og partiets formand Jonas Sjöstedt kalder udredningen for "ensidig og ekstrem".

– Det er det værste angreb på arbejdstagernes sikkerhed i årtier, siger han ifølge SVT's program Agenda.

Regeringen er afhængig af Vänsterpartiets stemmer, men har i regeringsgrundlaget lovet Centerpartiet og De Liberale at holde venstrefløjspartiet uden for indflydelse på regeringens politik.

Men nu truer samme Sjöstedt med at vælte regeringen gennem et mistillidsvotum, hvis udredningens forslag bliver fremlagt som ny lov. Partiet har sammen med Moderatarna, Sverigesdemokratarna og Kristdemokraterna flertal i Riksdagen.

– Hvis de vælger at komme med den lov, er Stefan Löfven muligvis ikke længere statsminister, siger Sjöstedt til SVT's program Agenda.

Højere arbejdsløshed

 Filip Astvald tvivler dog på, at Vänsterpartiet vil gøre alvor af truslen.

– Om Vänsterpartiet vil stå fast, vil tiden vise. Men jeg har ikke tiltro til dem. De tillod denne borgerlige regering og bistod den, siger lagerarbejderen til Arbejderen.

For lagerarbejderen vil det være en katastrofe, hvis udredningen bliver til lov.

– Man kan sagtens tænke sig til, at arbejdsgiveren vil have friske, hurtigtarbejdende unge ind på arbejdspladsen, mens de ældre får sparket. Regeringen mener åbenbart ikke, at det er et problem at fyre ansatte under coronakrisen, hvor arbejdsløsheden er steget til 14 procent, siger han og kalder det "menneskefjendsk".

Filip Astvald mener, at fagbevægelsen skal bruge strejkevåbnet, hvis der kommer en ny lov på området.

Socialdemokraterne presset

Indtil videre er den socialdemokratiske arbejdsminister Eva Nordmark (S) i ord skeptisk overfor hovedparten af den nye udredning. 

– Undersøgelsen opfylder ikke de krav, vi har stillet, for at balancen mellem parterne på arbejdsmarkedet skal opretholdes. Centerpartiet og De Liberale gik til valg på at øge arbejdsgivernes fleksibilitet, og vi ønskede at øge medarbejdernes sikkerhed. Det skal gå hånd i hånd, siger arbejdsministeren ifølge Göteborg Posten mandag.

Hun forventer, at LO og arbejdsgiverne i de næste måneder kommer frem til et kompromis om nye aftaler på området, som regeringen herefter vil fremlægge i parlamentet.

Det er dog en principsag for Centerpartiet at få ændret LAS.

– Der er behov for ændringer, for at de ledige kan få et job. Dette er en af ​​de vigtigste grunde til, at ejere af små virksomheder ikke tør at ansætte folk, siger vikarierende formand Anders W Jonsson til SVT.

Og Centerpartiet og De Liberale har tilsyneladende fat i den lange ende. For hvis ikke arbejdsgiverne og LO kan blive enige om et nyt udkast til LAS-lov, der opfylder regeringsgrundlagets krav, skal kommissionens udredning ophøjes til lov.

“Hvis parterne når en aftale om, hvordan LAS skal reformeres på en måde, der giver øget fleksibilitet, bør regeringen i stedet fremsætte et forslag i tråd med parternes aftale. Ellers gennemføres kommissionens forslag,” fastslår regeringsgrundlaget.