Den 25. februar skete det. Efter blot 36 dage i Det Hvide Hus besluttede Joe Biden at beordre bomber over Syrien.

Der er en ny administration i Washington, men den fortsætter krigsfor-brydelserne som før.
Rick Sterling, Syria Solidarity Movement, USA

Angrebet blev rettet mod det, USA kalder iransk støttede militser i det østlige Syrien. 22 blev angiveligt dræbt. Ifølge Biden-administrationen var angrebet et modsvar mod et angreb på amerikanske mål i det nordlige Irak tidligere på denne måned.

Iranske mål er legitime

Pentagon-talsmanden John Kirby udtrykte det på denne måde:

– På præsident Bidens ordre udførte amerikanske militærstyrker tidligere på aften luftangreb på infrastruktur, der blev brugt af iransk støttede militante grupper i det østlige Syrien, lød det ifølge Reuters.

USA mener, at iranske faciliteter er legitime mål. Mandag angreb israelske kampfly andre mål i Syrien – i hovedstaden Damaskus.

Aggression mod andet land

Syria Solidarity Movement i USA vender sig skarpt imod både Israels og USA's angreb i Syrien. Gruppen blev skabt i 2012 af bekymrede amerikanske borgere, der var imod at Vesten blandende sig i konflikten i Syrien.

– På en nærmest orweliansk måde udtaler Pentagon, at USA's bombning var "omhyggeligt finindstillet", "en gengældelse" og "defensiv". I virkeligheden var det en offensiv aggression mod et suverænt land, der signaliserede, at USA ikke har til hensigt at holde op med at blande sig i Mellemøsten, siger Rick Sterling fra gruppen til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Den syriske "revolution" æder sine børn

Ifølge FN-charteret overtræder et land international lov ved at bombe andre landes territorium. Syrien er et suverænt land. I artikel 2, stk. 4 i FN-charteret står der:

"Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål".

Rick Sterling er ikke overrasket over Biden-administrationen, der i flere måneder før valget sidste år i USA havde fremlagt en meget aggressiv udenrigspolitik.

– Der er en ny administration i Washington, men den fortsætter krigsforbrydelserne som før, siger han.

USA bygger base i Syrien

Den internationale geopolitiske tænketank SouthFront skriver, at USA's angreb blev udført for at "sende et stærkt signal til Iran, før USA begynder at forhandle om Irans atomprogram, og før Det Internationale Atomenergiagentur afleverede sin rapport i denne uge.

Et andet formål med angrebet er at cementere sin position i selve Syrien, mener Southfront. Et af de konkrete skridt er at opbygge en ny amerikansk militærbase i Hasaka i det nordøstlige Syrien. Dette bekræftes af USA's statslige nyhedskanal Voice of America.

Tilsyneladende ønsker Biden-administrationen at forstærke besættelsen af Nordøstsyrien. Mindst ni militærkonvojer er kommet ind i Syrien i løbet af de sidste uger, beretter både det kurdiske nyhedssite basnews.com samt Jason Ditz fra den amerikanske netside Anti-War og det syriske observatorium for menneskerettigheder.

>> LÆS OGSÅ: Den sidste kamp om Syrien nærmer sig

Voice of America citerer den lokale journalist Jindar Berekat for, at "det er første gang, at amerikanske styrker er begyndt at bygge en base i Hasakas centrum, og at det amerikanske flag er blevet hejst over en bygning i byen".

Han tilføjer, at byggeriet af den anden base i byen "kan være et svar på den voksende russiske tilstedeværelse i byen."

>> LÆS OGSÅ: Her er Bidens hold

Rusland har været i Syrien siden 2015, hvor dets styrker blev inviteret af Syriens regering. USA er ikke inviteret til at sende sine styrker til Syrien. Men USA samarbejder med kurdiske militser, der har kontrol over omkring en tredjedel af Syrien.

USA er atter krigsførende

John Catalinotto, redaktør af den amerikanske kommunistiske webavis workers.org, mener, at imperialismen er intakt i USA og ikke har ændret sin fremgangsmåde.

– Det tog blot Biden-administrationen 36 dage i Det Hvide Hus at overbevise omverdenen om, at den er krigsførende og aggressiv. Det var kun et ganske kort pusterum fra Trumps ord og handlinger, siger han til Arbejderen.

Redaktøren mener, at en række presserende indenlandske kriser som covid-19 og energikatastrofen i Texas ikke har påvirket Bidens beslutsomhed i forhold til Syrien.

>> LÆS OGSÅ: Israel bistod USA med drabet på iransk general

– Biden har indtil videre anvendt mindre hadefuld retorik, og hans administration er mere inkluderende. Men han tjener den samme superrige herskende klasse, som alle præsidenter i USA's historie har gjort, slutter John Catalinotto.