Den offentlige vandforsyning i den amerikanske by Detroit er begyndt at lukke for vandet. 7000 kunder, størstedelen private, har siden april fået lukket for vandet, skriver den amerikanske netportal Think Progress.
323.900 af vandforsyningens kunder har siden marts været bagud med betaling. Det svarer til 50 procent.
Vandforsyningen lukker adgangen til vand hos de forbrugere, der ikke har betalt deres vandregninger.
Ifølge den lokale aktivistgruppe Detroit People's Water Board, er vandpriserne for byens indbyggere fordoblet i løbet af de sidste ti år. De lokale politikere har netop besluttet at hæve prisen på vand yderligere med 8,7 procent.
I samme periode er fattigdommen i byen steget med 40 procent, og tusinder af indbyggere kan ikke betale regningerne. 323.900 af vandforsyningens kunder har siden marts været bagud med betaling. Det svarer til 50 procent.
Detroit var engang en pulserende storby og centrum for USA's bilproduktion. I 1950 havde byen 1,8 millioner indbyggere. Men størstedelen af bilproduktionen er i dag flyttet ud af byen og det har undermineret byens økonomiske grundlag.
Sidste år var indbyggertallet kun omkring 700.000, og byen blev erklæret konkurs. Store dele af Detroit, både industri- og boligkvarterer ligger i dag øde hen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278