20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Direktører slæbt i retten efter selvmord blandt ansatte

Direktører slæbt i retten efter selvmord blandt ansatte

Direktører for France Telecom er endt for fransk domstol efter 19 selvmord blandt stressramte ansatte. Direktørerne bliver anklaget for at have skabt et dårligt arbejdsmiljø.

Tidligere topchef i France Telecom, Didier Lombard, risikerer fængsel for at presse ansatte.
FOTO: Zil/CC 3.0
1 af 1

Syv direktører for det franske tele-selskab France Telecom er tiltalt ved en domstol for at have presset 19 ansatte ud i selvmord.

Der skal fyres. Jeg får dem enten ud af vinduet eller døren.
Didier Lombard, direktør France Telecom

Tidligere topchef i France Telecom Didier Lombard og seks andre ledere risikerer fængselsstraf for at have fremkaldt selvmordene, der skete imellem 2007-2009.

Direktørerne er anklaget for at skabe chikane på virksomheden, hvilket resulterede i, at mindst 19 arbejdere tog deres egne liv. France Telecom blev omdøbt til Orange i 2013

Dødsfaldene skete efter et aggressivt program i virksomheden for at "omstrukturere". Det blev sat i gang 2006, kort efter at firmaet var privatiseret.

Lombard planlagde at fyre 22.000 ansatte og "omskole" yderligere 10.000, skriver det britiske dagblad Morning Star.

Lombard skulle ifølge flere andre af firmaets seniorchefer i 2007 have udtalt om de ansatte, der skulle fyres: "Jeg får dem enten ud af vinduet eller døren".

Mindst 19 personer begik selvmord efter omstruktureringsprocessen, der blandt andet betød, at de ansatte blev kontrolleret overalt på jobbet, selv under pauser og toiletbesøg, hvor de blandt andet var tvunget til at bære headset.

Cheferne risikerer for to års fængsel og en bøde på 30.000 euro, hvis de bliver fundet skyldige.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jun. 2018 - 12:21   26. jun. 2018 - 14:21

Frankrig

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk