15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Egyptiske fly bomber i Libyen

Operation mod militser

Egyptiske fly bomber i Libyen

Egyptiske embedsmænd siger, at egyptiske fly har bombet den libyske by Benghazi. Egyptens regering afviser.

Egyptiske kampfly bomber angiveligt byen Benghazi i Libyen.
FOTO: Kacper Pempel/Reuters/Scanpix
1 af 1

Egyptiske kampfly har bombet byen Benghazi i den østlige del af nabolandet Libyen. Det sagde to unavngivne egyptiske embedsmænd onsdag, skriver det britiske dagblad The Telegraph.

Dette er en kamp for Egypten ikke Libyen.
Egyptisk embedsmand

Bombeflyene er angiveligt en del af en operation, som har til formål at bekæmpe islamistiske militser, som kontrollerer byen.

– Dette er en kamp for Egypten ikke Libyen, sagde en af embedsmændene ifølge The Telegraph.

Det britiske dagblad skriver desuden, at det libyske parlamentsmedlem Tareq al-Jorushi har bekræftet, at de egyptiske fly er en del af operationen. Han har udtalt til Associated Press, at flyene er lejet af Egypten og flyves af libyske soldater.

Egyptens regering afviser, at egyptiske fly bomber i Libyen.

Libyen har været præget af kaos siden 2011, hvor en række NATO-lande heriblandt Danmark bombede Libyen og afsatte landets leder Muammar Gaddafi.

>> LÆS MERE: NATO har efterladt et kaotisk Libyen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. okt. 2014 - 18:15   16. okt. 2014 - 18:20

Libyen

rrj@arbejderen.dk
Libyen
  • Libyen er en stat i Nordafrika mellem Egypten og Tunesien.
  • 90 procent er ørken. Store olie- og gasforekomster.
  • 5,7 millioner indbyggere.
  • Hovedstaden hedder Tripoli.
  • Vigtigste regioner: Tripolitania, Fezzan og Cyrenaica.
  • Fjerdehøjeste bruttonationalprodukt pr. indbygger i Afrika.
  • Før 2011 havde befolkningen den højeste levealder i Afrika.
  • I 2011 blev præsident Muammar Gaddafi væltet med støtte fra NATO, som bombede landet fra luften.