14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ekstremt højreparti ind i Cyperns parlament

Efter søndagens valg

Ekstremt højreparti ind i Cyperns parlament

Det regerende konservative parti DISY vandt søndagens parlamentsvalg i Cypern over det kommunistiske parti, der fik 25,7 procent af stemmerne. Det højreekstreme parti ELAM fik for første gang plads i parlamentet.

Det kommunistiske parti AKEL (Det progressive arbejderparti) opnåede 25,7 procent af stemmerne.
FOTO: Iakovos Hatzistavrou/AFP/Scanpix
1 af 1

Det konservative regeringsparti DISY løb af med sejren i Cyperns parlamentsvalg søndag og opnåede 30,7 procent af stemmerne, skriver dagbladet Morning Star.

Det cypriotiske parti ELAM er kendt for overfald på indvandrere og tyrkiske cyprioter.

Nummer to blev det kommunistiske parti AKEL med 25,7 procent. Det er et tab på 7,1 procent siden valget i 2011.

Det højreekstreme parti ELAM bliver repræsenteret i parlamentet for første gang. Partiet fik 3,7 procent af stemmerne – lige over spærregrænsen på 3,6 procent.

Partiet hed oprindeligt Gyldent Daggry: Cypriot Kernel, opkaldt efter det fascistiske parti i Grækenland, der har omkring seks procent af stemmerne.

Det cypriotiske parti er kendt for demonstrationer og overfald på indvandrere og tyrkiske cyprioter.

AKEL's leder Andros Kyprianou lover kamp mod ELAM og beklager, at hans parti ikke gik frem.

– Folk, der har stemt på os tidligere, har ikke skiftet stemme, men hvad der i høj grad har påvirket valgetresultatet er den lave stemmedeltagelse, siger han ifølge Morning Star.

Ved parlamentsvalget i 2001 opnåede AKEL 34,7 procent af stemmerne og fik 20 ud af parlamentets 56 mandater.

I 2003 deltog partiet i regeringen. Og i 2008 vandt partiet præsidentposten, men tabte i 2013 præsidentvalget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. maj. 2016 - 08:35   25. maj. 2016 - 08:40

Cypern

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Cypern
  • Befolkning: 784.301.
  • Hovedstad: Nicosia.
  • Uafhængighed fra Storbritannien i 1960.
  • En tredjedel af øen blev illegalt besat af Tyrkiet i 1974. Endnu ikke genforenet.
  • Cypern er med i EU og euroen.