Der er udbredt folkelig opbakning til selvstændighed i Catalonien. Meningsmålinger viser, at det er solidt flertal for regionalt selvstyre, mens cirka 40 procent går ind for løsrivelse fra Spanien.

Når spørgsmålet om Cataloniens forhold til den spanske stat og centralregeringen i Madrid, som nu ender i en skarp konflikt, skyldes det imidlertid rivalisering mellem storkapitalen i Catalonien og storkapital med base i Madrid, påpeger blandt andre PCPE; De Spanske Folks Kommunistiske Parti.

Kampen mellem disse borgerskaber handler ikke om retten til at tale catalansk eller andre kulturelle friheder.
Det Faglige Verdensforbund, WFTU

"Det catalanske borgerskab har et modsætningsforhold til det spanske oligarki. Det udspringer af en ekstraordinær kapitalakkumulation i Catalonien", skriver PCPE i en udtalelse. 

Partiet konkluderer på den baggrund, at vi nu er vidner til, at grupper af kapitalkræfter kæmper om magt og kontrol.

PCPE advarer om, at vælgerne nærmest bliver taget som gidsler i denne kamp:

"Derfor handler det ikke om en proces for national befrielse baseret på en folkelig drivkraft, men tværtimod om, at de nationale følelser, som gennem historien er opbygget i folket, udnyttes", påpeger partiet.

PCPE støtter grundlæggende, at Spanien bliver en føderal stat med selvstyre i delstaterne og respekt for, at Spanien består af en række nationer med hver sin folkelige identitet; i Catalonien, i Baskerlandet, i Galicien med flere regioner.

På den baggrund opfordrer PCPE vælgerne til at deltage i folkeafstemningen om selvstændighed på søndag, men i den aktuelle situation at stemme blank.

Folkeafstemning på søndag

På søndag, den 1. oktober vil den lokale regering i Catalonien gennemføre en folkeafstemning om selvstændighed. Folkeafstemningen, der er erklæret forfatningsstridig og illegal af centralregeringen i Madrid, boykottes af en række partier i Catalonien, som tilsammen fik 40 procent af stemmerne ved det seneste valg i 2015. Derfor vil resultatet på søndag ikke afspejle den faktisk folkevilje i Catalonien.

Og måske kan folkeafstemningen slet ikke gennemføres. For den konservative regering i Madrid har sat civilgarden ind. Den har anholdt en række ledende politikere og beslaglagt kampagnemateriale og stemmesedler.

Medierne beretter om, at myndighederne i Madrid for nogle dage siden har indsat 4000 civilgardister, fordi de ikke havde tillid til, at det lokale politi vil adlyde ordrer fra Madrid.

Og allerede sidste weekend bekræftede fagforeningen SAP, der organiserer 17.000 catalanske ansatte i politimyndigheden 'Mossos d'Esquadra', at den ikke vil modtage ordrer fra Madrid, skriver nyhedsmediet Bloomberg. De lokale politifolk betragter Cataloniens indenrigsminister som øverste myndighed.

De 4000 civilgardister er indlogeret på fire krydstogtsskibe, som den spanske regering har lejet. De ligger til kaj i Cataloniens hovedstad, Barcelona.

Men nu har Barcelonas havnearbejdere besluttet, at de ikke vil servicere krydstogtskibene, fordi civilgardisterne med deres anholdelser og beslaglæggelse af valgmateriale har "overtrådt befolkningens borgerrettigheder", som det ifølge avisen Express lyder i en udtalelse fra havnearbejderne.

Fascistiske metoder

Den internationale LO, WFTU – også kendt som Det Faglige Verdensforbund – anklager direkte centralregeringen under den konservative premierminister Mariano Rajoy for at bruge "fascistiske metoder":

"Vi fordømmer de antidemokratiske aktiviteter, som bruges af den spanske regering under ledelse af [det konservative parti) PP med hjælp fra partiet Ciudadanos... I dagens Catalonien ser vi nu igen det, som vi oplevede med det fascistiske diktatur under Franco", skriver Quim Boix, der er talsmand for WFTU i Spanien.

Diktatoren Franco regerede Spanien fra 1939 til sin død i 1975.

WFTU ser også konflikten om Cataloniens fremtid som en kamp mellem nationale og globale kapitalinteresser:

"Kampen mellem disse borgerskaber handler ikke om retten til at tale catalansk eller andre kulturelle friheder. De kæmper om, hvem der skal kontrollere den mega-business, som global transportveje udgør", skriver WFTU.

Det handler blandt andet om forgreningen af Kinas nye såkaldte 'Silkeveje'. Om handelsvejene mellem Europa, Asien og Afrika.

"Hvis transportknudepunktet bliver Madrid, så vil havnen i Rotterdam fortsat være centrum for godstransport mellem Asien og Europa. Hvis transport-aksen derimod går gennem Barcelona, vil det blive havnen i denne by – samt andre havnebyer ud til Middelhavet, som kommer til at forestå transporten. Det er en business, som vil gavne erhvervslivets ejere på og omkring denne akse", lyder WFTU's analyse.

Ret til selvstændighed

Venstrefløjen i Spanien er enige om, at befolkningen i landets forskellige regioner har ret til selvbestemmelse og selvstændighed. Det gælder ud over partiet PCPE også Spaniens gamle kommunistiske parti PCE og valgalliancen Izquiérda Unida, som PCE er med i samt Cataloniens lokale kommunistiske parti.

Mariano Rajoy har krævet folkeafstemningen aflyst, fordi den er i strid med forfatningen, der fastslår, at "Spanien er udelelig". Rajoys holdning bakkes op af en kendelse fra landets forfatningsdomstol, skriver euobserver.com.

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker har tidligere udtalt, at EU vil anerkende Cataloniens beslutning om selvbetemmelse, hvis den foregår på en lovlig måde. Hvis omvendt en løsrivelse fra Spanien gennemføres på baggrund af den forestående folkeafstemning, vil Catalonien straks blive ekskluderet fra EU, skriver euobserver.com.

Samme holdning har formanden for EU-parlamentet:

– At handle i strid med forfatningen er at handle i strid med EU's regelsæt, siger Antonio Tajani ifølge den spanske netavis El Confidencial.

Rig del af Spanien

Flere medier påpeger, at Catalonien er den rigeste del af Spanien. De 7,5 millioner indbyggere udgør 16 procent af Spaniens samlede befolkning, men værdien af produktionen i Catalonien udgør 19 procent af landets samlede BNP.

I Catalonien er der utilfredshed med betalingen til statens udgifter. Ifølge en opgørelse fra 2011 betaler Catalonien 8,5 milliarder euro mere til Madrid end regionen får tilbage fra centralregeringen.

Der har været en selvstændighedsbevægelse i Catalonien i omkring 100 år. På det seneste har den fået ny vind i sejlene. 

I 2014 var der en uofficiel folkeafstemning om selvstændighed. Her stemte blot 2,2 af de 5,4 millioner vælgere, og ifølge de lokale myndigheder stemte 80 procent for selvstændighed, skriver BBC.

Ved de lokale parlamentsvalg i 2015 fik de partier, som går ind for selvstændighed, flertal og dannede regering. Det er dette flertal under regeringsleder Carles Puigdemont, som nu søger at gennemføre folkeafstemningen, der blev besluttet den 6. september af et flertal i Cataloniens parlament.