I går var der der omfattende demonstrationer og strejker imod EU's sparepolitik i en lang række lande i Europa.
I Spanien har landets LO'er siden den 10. marts trukket op mod en million mennesker på gaden i mindst 50 byer i en aktionsuge, oplyser generalsekretæren for landets største LO, CCOO, Ignacio Fernandez Toxo på bevægelsens hjemmeside.
- Sparepolitikken er ubrugelig og et økonomisk selvmord. Den har en dramatisk effekt på beskæftigelsen og de sociale vilkår, sagde han på en demonstration.
I går var der arrangementer, marcher eller aktioner i Østrig, Grækenland, Italien, Belgien, Danmark, Frankrig, Spanien, Holland, Storbritannien og flere andre lande, skriver nyhedsbureauerne.
I Tyskland demonstrerede mennesker i mange byer, oplyser de offentligt ansattes forbund Verdi.de.
I Grækenland demonstrerede de privatansattes LO (ADEDY) i Athen.
I Portugal troppede tusinder op til demonstration i Lissabon, arrangeret af landets LO, CGTP.
I Danmark demonstrerede arbejdsløse i år i København, Århus og Odense for en "solidarisk arbejdsløshedspolitik".
Og i dag deltager omkring 70 danskere i en fælleseuropæisk demonstration i Bruxelles.
Aktiviteterne i går var både arrangeret af lokale fagforbund, men også initiativet "For et europæisk forår". Dét udspringer af initiativet Firenze 10+10, der opfordrer til protester den 13. og 14. marts under parolerne. ”Vores demokrati mod deres nedskæringer” og ”Afskaf alle EU-nedskæringstraktater og love. For en økologisk omstilling. Afvæbn finansmarkederne. Afvis gælden, betal ikke. Fyr trojkaen, ikke folket!"
Med i initiativet er organisationer fra 13 lande, heriblandt ATTAC-afdelingerne i Tyskland, Polen, Spanien, Ungarn og Grækenland, Blockupy Frankfurt, Fairwatch fra Italien, Justice Action fra Irland, det belgiske LO-ungdom (Jeunesse Syndicales FGTB) samt Jubilee Debt Campaign UK.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278